Regering i mindretal: Ny aftale bremser privatisering af kritisk infrastruktur
FRIVILLIG FORSYNING: Et flertal bestående af S, R, DF, EL, SF og ALT er enige om en aftale, som forhindrer privatisering af kritisk infrastruktur. Nye salg kan fremover kun ske, hvis køberen enten har det offentlige eller forbrugerejede selskaber som majoritetsejer.
Et flertal uden om regeringen blev torsdag enige om en aftale, som forhindrer privatisering af kritisk infrastruktur.
Nye salg kan fremover kun ske, hvis køberen enten har det offentlige eller forbrugerejede selskaber som majoritetsejer.
Aftalen, der blev underskrevet af S, R, DF, EL, SF og ALT på et møde i Folketingets Finansudvalg, fremhæves af Enhedslistens Pelle Dragsted som en monumental sejr.
“Det her er nok en af de vigtigste sejre, jeg har været med til at sikre i Folketinget. Aftalen hegner effektivt vores kritiske infrastruktur inde, så regeringen ikke kan sælge eksempelvis vores energiinfrastuktur til kapitalfonde eller andre private kapitalinteresser,” siger han.
Dragsted: Markant kursstifte
Aftaleteksten, som ikke fylder mere end tre afsnit, konstaterer, at Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet – enten i form af offentligt ejerskab eller i form af andelsselskaber ejet af forbrugerne.
Og pålægger i forlængelse heraf “regeringen at arbejde for, at dansk kritisk infrastruktur enten har det offentlige eller et forbrugerejet andelsselskab som majoritetsejer”.
“Der er tale om et markant kursskifte efter årtier, hvor der har været en drift imod at sælge vores infrastruktur og overlade den til markedskræfterne. Siden salget af Dong har der været en voksende modstand fra borgerne, og den har nu fået politiske resultater,” forklarer Pelle Dragsted.
SF: Paradigmeskifte af den gode slags
Enhedslistens afgående erhvervsordfører har siden julens fejlslagne salg af eldistributionsselskabet Radius spillet en aktiv rolle for at sikre, at markedet ikke åbnes for udenlandske kapitalfonde. Argumenter, som han også fremførte i et interview med Altinget, om netop frygten for, at forsyningssektoren giver slip på sit andelsbaserede ejerskab.
Men også Lisbeth Bech Poulsen fra SF har været stærkt kritisk over for regeringens ønske om at sælge frasælge Radius.
”Det her er et paradigmeskifte af den gode slags,” forklarer hun oven på torsdagens aftale.
Hun mener, at vi med aftalen undgår, at “Danmark reduceres til et spil matador for stenrige spillere på det globale marked”.
“Det er ikke protektionisme, men sund fornuft og beskyttelse af suverænitet,” siger SF’s finansordfører.
Lilleholt: En stor misforståelse
Aftalen falder på plads i kølvandet på Altingets artikelserie om netop frivillighed og andelsejerskab i forsyningssektoren. En artikelserie, som dels beskriver arbejdsvilkårene for frivillige i forsyningssektor under økonomisk pres. Dels beskriver det stærke ønske om at holde fast i den over 100 år gamle tradition for forbrugerejerskab på vand-, varme- og elområdet.
I et nyligt interview forklarer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), at regeringen aldrig har haft ønske om at privatisere forsyningssektoren.
"Der er en stor misforståelse, at vi skulle være i gang med at sælge det hele til en eller anden udenlandsk kapitalfond. Det er der ikke tale om. Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande os i ejerskabet. Vi blander os i reguleringen for at sikre forbrugerne så lave priser som muligt og for at sikre, at sektoren blive drevet så effektivt som muligt,” forklarer han til Altinget.
Altinget har forgæves forsøgt at få en kommentar til aftalen fra finansminister Kristian Jensen. Finansministeriet oplyser, at Kristian Jensen er på rejse, og derfor ikke kan udtale sig.
Lars Chr. Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond
Her arbejder ministerierne mest systematisk med åbne data
