Nye Borgerliges Ungdom genopstår og vælger ny landsformand

Joacchim Brahtz bliver landsformand i Nye Borgerliges Ungdom, der netop har rejst sig selv.

Joacchim Godtfred Foged Brahtz er blevet valgt som landsformand i Nye Borgerliges Ungdom.

Det oplyser Martin Henriksen, partiformand for Nye Borgerlige, i en mail til Ritzau ifølge B.T.

Joacchim Godtfred Foged Brahtz tiltræder posten som formand i en tid, hvor Nye Borgerliges Ungdom netop har rejst sig selv efter at være blevet nedlagt 3. marts.

Det gamle ungdomsparti blev opløst, da den tidligere politiske ledelse i Nye Borgerlige forsøgte at lukke moderpartiet i forbindelse med partistifter Pernille Vermunds exit.     

Kort efter gjorde Martin Henriksen det klart, at hvis han blev valgt som formand for partiet, ville han genåbne ungdomspartiet. Martin Henriksen blev valgt som ny partiformand for Nye Borgerlige 16. april 2024.  

{{toplink}}

Forrige artikel Kongehuset skærer ned i antallet af protektioner: Her er den nye fordeling Kongehuset skærer ned i antallet af protektioner: Her er den nye fordeling Næste artikel Advokat fra 'Spiralsagen' indtræder i bestyrelsen for Dreyers Fond Advokat fra 'Spiralsagen' indtræder i bestyrelsen for Dreyers Fond