Ny direktør drømmer om et mere spraglet folkemøde

Hvis Folkemødet først og fremmest får dig til at tænke på solskin, fadøl og kammeratligt netværk, kan en samtale med Peter Christiansen hurtigt få dig på mere seriøse tanker.

Peter Christiansen tiltrådte som direktør for Foreningen Folkemødet for fire måneder siden, og når hovedbegivenheden finder sted i juni, spændes en af de “virkelig stærke muskler i vores demokrati”, som han udtrykker det.

Den nye direktør har tidligere arbejdet med udvikling og demokratifremme i både Mellemøsten og Afrika, og han har fra første række bevidnet, at demokrati hverken kommer eller vedligeholdes af sig selv.

“Demokratiet er under massivt pres i hele verden. Flere og flere demokratier afvikles, borgere mister rettigheder, og folk har dalende tillid til politikerne,” siger Peter Christiansen.

I den kontekst er det vigtigt, at vi udvikler nye rammer for den demokratiske samtale, fortsætter han.

“Det er afgørende, at vi ikke bare dukker os og venter på, at problemerne løser sig selv, men at vi tør udvikle nye drømme og håb om en bedre verden. Det kræver, at vi snakker sammen, råber og bliver uenige, men insisterer på at mødes og høre hinandens synspunkter. Derfor er Folkemødet så utroligt vigtigt i de her år.”

Peter Christiansen er stadig ved at lære af mere erfarne kræfter bag Folkemødet, og følelsen af at være ny i job kommer til at fortsætte, indtil hans første folkemøde er afviklet. I år holder han sig derfor også i skindet, hvad angår store, nye tiltag.

“Jeg har lovet, at jeg ikke vil lave ret meget om i år. Folkemødet er unikt og fantastisk, så det handler egentlig heller ikke om, at jeg skal lave forbedringer. Men Folkemødet er en sol, som kan skinne på meget mere, end den allerede gør,” siger han.

Minoriteter skal overrepræsenteres

Direktøren peger alligevel på i hvert fald tre områder, hvor Folkemødet skal udvikle sig. Det skal være mere inkluderende og mangfoldigt, det internationale aspekt skal have lov til at vokse, og der skal være plads til aktivisme og skæve formater.

Førstnævnte, diversiteten, bliver der allerede arbejdet på. Foreningen Folkemødet har i foråret indgået et samarbejde med Bevica Fonden om universelt design, så alle uanset kropsligt udgangspunkt føler sig velkomne. På dette års folkemøde kan man også få udleveret en solsikkesnor, der synliggør usynlige handicap.

Tiltagene er ifølge Peter Christiansen kun begyndelsen i forhold til at sikre mere diversitet på Folkemødet.

“Jeg vil gerne have, at alle målgrupper er repræsenteret på Folkemødet. Især dem, som føler sig underrepræsenteret i den traditionelle danske debat, de må gerne føle sig overrepræsenteret på Folkemødet,” siger Peter Christiansen og henviser blandt andet til etniske minoriteter, ungdommen, personer med handicap og folk uden mange midler.

“Et folkemøde, der ikke er tilgængeligt og rummer samfundets minoriteter, er et svagt folkemøde i min optik.”

Peter Christiansen mener også, at der er plads til udvikling i Folkemødets debatter. Han vil for eksempel gerne øge repræsentationen af borgere i debatterne, og han har en ambition om, at politikerne i endnu højere grad skal lytte til borgernes input.

Og så skal Folkemødet være et sted, hvor bølgerne går højt.

“Det er dødssygt at sidde og høre på fire folk, der er enige. Vi skal turde gå til stålet og udfordre hinanden, men selvfølgelig med den helt grundlæggende erkendelse af, at det at tale sammen er præmissen for at være her,” siger Peter Christiansen.

Aktivisme er velkommen

Sidste år fik en klimaaktivistisk happening på Folkemødet opmærksomhed i medierne og skabte efterfølgende debat om udtryksformer i demokratiet.

Under en folkemødeudgave af DR’s ‘Debatten’, hvor partiledere diskuterede klimapolitik, trådte aktivister fra klimanetværket Extinction Rebellion pludselig op på scenen. De kom med skilte og en protesttale, der kritiserede de folkevalgte for manglende handling. Umiddelbart efter de trådte op på scenen, lukkede DR for live-udsendelsen, og politiet eskorterede aktivisterne fra scenen.

“De unge mennesker mangler simpelthen opdragelse,” lød reaktionen efterfølgende fra Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen, og Pia Kjærsgaard (DF) kaldte aktivisterne for “bøller” og “uopdragne møgunger”.

På den modsatte side skrev CBS-forsker Benjamin Ask Popp-Madsen i et debatindlæg i Information, at kritikere af optrinnet udviste en indskrænket demokratiforståelse.

Dagen efter blev tre klimaaktivister klædt ud som frøer taget til side af politiet, inden de kunne begynde deres happening foran Folkemødets hovedscene.

Peter Christiansen var selv aktivist på venstrefløjen i sine unge dage. Han var ikke til stede ved sidste års folkemøde, men han deler ikke politikernes kritik af aktivisterne efter at have fået episoderne genfortalt.

“Jeg synes netop, at de unge opfører sig ordentligt, når de deltager i den demokratiske debat. Klimakrisen er så voldsom og omfattende, at vi er nødt til at se på alle typer af demokratiske samtaler for at løse den. At der kommer bannere, eller at folk klæder sig ud som frøer, det kan jeg næsten ikke få nok af,” siger han.

Peter Christiansen tilføjer, at det til gengæld ikke er særligt konstruktivt, hvis aktivismen fører til, at debatten stopper.

“Et sundt demokrati skal kunne rumme civil ulydighed, men vi skal respektere hinanden og gide tale sammen, ellers synes jeg ikke, det er specielt interessant. Men jeg velkommer alle former for aktivisme - også den superkritiske - som fordrer dialog og konstruktive løsningsmodeller. Jeg vil rigtigt gerne have, at vi går helt til kanten og har nogle debatter, hvor folk er virkelig uenige, så længe de er fælles om målsætningen om, at det er vigtigt at tale sammen,” siger Peter Christiansen.

Internationale hovednavne i Allinge

Til sidst ser den nye direktør et potentiale i at gøre Folkemødet mere internationalt. Det skal både forstås på den måde, at der godt må være flere engelsksprogede debatter og flere udenlandske hovednavne på debatscenerne. Men det handler også om at vise resten af verden, hvad vi dur til.

“Man må godt være stolt af det, vi kan i Danmark. Vi er for eksempel gode til at være antiautoritære, samtidig med at vi har en høj grad af tillid. Vi er også gode til at udtrykke vores holdninger og organisere os,” siger Peter Christiansen.

Summen af alt det er ifølge direktøren med til at skabe et folkemøde, hvor alle dele af samfundet mødes, og hvor det bedste kommer op i politikerne.

“Det skal vi jo invitere folk til at se,” mener han.

Derudover bruger han tid på at hjælpe andre lande med at etablere deres egne folkemøder. Aktuelt i Ukraine, hvor han gerne stiller ekspertise og netværk til rådighed, hvis de vil lave deres eget folkemøde.

“Ligesom det danske folkemøde er inspireret af svenskerne, skal vi også inspirere andre lande. Vi er med i et internationalt netværk af folkemøder med for eksempel Norge, Finland og Irland, og det netværk skal vi bruge til at hjælpe og støtte andre lande,” siger Peter Christiansen og afslutter:

“Jeg håber, at der om fem år er mange flere varianter af folkemøder rundt omkring i verden, med en fælles modsætning om at støtte, udfordre og udvikle vores demokrati.” 

mariesj@altinget.dk