Mere åbenhed om fondsledelse

Debat29. oktober 2015 kl. 5:30 | Print

KLUMME: Der er kommet mere åbenhed i de erhvervsdrivende fonde. Men der er stadig plads til forbedringer, skriver Birgitte Boesen.

Sæsonen for årsregnskaber er godt i gang på de indre linjer. Også i fondene spidser de pennen, for i årsberetningen 2015 skal de tage stilling til nye anbefalinger om åbenhed og god fondsledelse. For de erhvervsdrivende fonde drejer det sig om at dokumentere, at de lever op til nogle af de samme principper om selskabsledelse og gennemsigtighed som børsnoterede virksomheder. Nok er rapporteringskvaliteten høj blandt de toneangivende fonde, men der er fortsat plads til forbedringer blandt halvdelen af de 100 største erhvervsdrivende fonde, viser en kortlægning foretaget af Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Én af de nye i eliteklassen er den erhvervsdrivende fond KFI. Fonden har det seneste år forbedret sin rapportering om god selskabsledelse så markant, at den nu ligger blandt de bedste. Der er indført årlige evalueringer af både bestyrelse og direktion; offentligheden kan få indsigt i de enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetencer og deres vederlag; og nye bestyrelsesmedlemmer skal igennem en grundig proces, før man kan blive valgt. Alle disse oplysninger er tilgængelige på KFIs hjemmeside, hvor interesserede også kan se, hvem man skal kontakte for yderligere oplysninger – det er nemlig en del af fondens nye kommunikationsstrategi.

De, der har fulgt KFI gennem de senere år, vil ikke være overrasket over fremskridtet: I 2012 fik fonden Jesper Loiborg som ny administrerende direktør og i 2014 kom direktør Bo Rygaard fra Dreyers Fond til som ny bestyrelsesformand. Ledelsesskiftet og en målrettet indsats for at professionalisere selskabsledelsen har båret frugt. I dag lever fonden op til alle anbefalinger – bortset fra dén ene om aldersbegrænsninger. KFI har ingen begrænsninger på, hvor gammel man kan være for at sidde i bestyrelsen. Til gengæld har fonden regler for, at man maksimalt kan genvælges for 16 år samt at tre medlemmer udpeges eksternt. I en tid, hvor alder på så mange andre områder ikke spiller samme rolle, som tidligere, skulle man nok også hellere stille spørgsmålstegn ved anbefalingens relevans.

Negative mediesager
I januar 2015 trådte en ny lov om erhvervsdrivende fonde i kraft. Den er resultatet af en moderniseringsproces, Folketinget satte i gang i 2012 efter flere års negative mediesager om oplevet misbrug af fondsmidler, manglende skattebetalinger og interne uenigheder. Andre fonde kom med i slipstrømmen på de uheldige sager, og journalisterne konstaterede, at det ikke altid var lige let at få adgang til fondenes selskabsoplysninger. Store dagblade som Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten førte an i kritikken af manglende åbenhed, og den bredte sig til det politiske miljø på Christiansborg. I 2012 kunne CBS tilmed offentliggøre en kortlægning, som viste, at de erhvervsdrivende fonde repræsenterede en samlet formue på mindst 400 milliarder kroner. Et ikke ubetydeligt beløb set gennem samfundets briller. Noget måtte ske.

Ingen skal putte med selskabsoplysningerne
Politikerne havde brug for at kunne sige, at ingen erhvervsdrivende fonde kan putte med relevante selskabsoplysninger, og at de skal rapportere lige så professionelt om deres ledelses- og kapitalforhold som andre større virksomheder.

Som en del af moderniseringsprocessen udpegede den daværende erhvervs- og vækstminister en Komité for God Fondsledelse med repræsentanter for fonde, advokater og revisorer. Da de erhvervsdrivende fonde tegner sig for størsteparten af C-20-virksomhederne, var det nærliggende for komitéen at lade sig inspirere af anbefalingerne for God Selskabsledelse. De principper, der gælder for de børsnoterede virksomheder. Komitéens anbefalinger går blandt andet ud på årlige selvevalueringer i bestyrelsen, årlige evalueringer af direktionen og formuleringen af strategi for både filantropiske uddelinger og for investeringsvirksomheden. Alle oplysningerne bør være tilgængelige for offentligheden for eksempel på en hjemmeside, hvor offentligheden også bør kunne finde oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes fagkompetencer, bestyrelsens og direktionens vederlag og meget mere, som hører med til principperne om god selskabsledelse.

Kvaliteten er steget
Meget tyder på, at de erhvervsdrivende fonde, der også driver en aktiv filantropisk uddelingsstrategi, har taget godt imod de nye anbefalinger. Ifølge Økonomisk Ugebrev Ledelses kortlægning af de 100 største erhvervsdrivende fonde er oplysningsniveauet generelt blevet bedre. Ud over KFI har Lego og Novo Nordisk Fonden flyttet sig markant det seneste år i retning af mere gennemsigtighed. Nu ligger de på niveau med mange af de fonde, som også er mest aktive på den filantropiske dimension: Nordea Fonden, Lundbeck Fonden, Bikubenfonden og Det Obelske Familiefond. Ligesom der er en elite blandt de erhvervsdrivende fonde, som lever op til de væsentligste principper for åbenhed og gennemsigtighed, er der også en bund. Knap halvdelen af de 100 største fonde lever ikke op til anbefalingerne på nuværende tidspunkt. Nogle har forhåbentlig gode forklaringer på, hvorfor de ikke følger anbefalingerne. Men andre bliver nødt til at at modernisere deres arbejdsform og spidse pennen, hvis de skal kunne matche omverdens forventninger til en moderne fondsledelse.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

debat@altinget.dk

Følg Civilsamfund

Kan en branchestandard forbedre arbejdsmiljøet i ngo’er? Ja, mener en arbejdsgruppe, der nu går i gang med at lave en

Et nyt treårigt projekt skal sætte fut i handlingsdelen hos ngo'er, der ønsker bedre arbejdsmiljø. Tavlen er helt blank og rammerne helt frie og produktet kan ende som alt fra et charter til ngo-verdensmål for arbejdsmiljø. Sikkert er det dog, at udfyldningsdelen vil byde på kompromiser, dilemmaer og svære balancegange.

Her er efterårets skribenter på Altinget Civilsamfund

Mød de fem kommentarskribenter, der i løbet af efteråret vil bidrage med debat og perspektiv på Altinget Civilsamfund.

Borgerlige partier er uenige om, hvad statsstøttede ngo'er må mene

Nordic Civ: Uden et stærkt civilsamfund vokser kløften mellem borgere og beslutningstagere i Norden

Analysechef og antropolog: Beredskabet skal være forankret i de lokalsamfund, det skal beskytte

Formand for Skole og Forældre stopper

Institut for Menneskerettigheder henter national chef fra egne rækker

Tidligere Kvinfo-direktør bliver æresalumne på Roskilde Universitet

Røde kors-ansat: I ngo-branchen er medarbejderpleje nærmest skamfuldt

Flere og flere medarbejdere brænder ud i ngo-branchen, fordi der forventes, at de løber hurtigere for en god sag. For at stoppe den negative udvikling skal politikere og fonde investere i medarbejdernes trivsel, skriver Asger Toft Johannsen.

Hvordan står det til i foreningsdanmark? Største og første tværgående foreningsundersøgelse i 14 år er skudt i gang

Det tre år lange forskningsprojekt skal blandt andet undersøge foreningers betydning for demokratiet, for velfærdssamfundet og for foreningsmedlemmers livskvalitet

Regeringen forsinket med endnu en evaluering: ”Jeg kan slet ikke forstå, hvordan de kan slippe afsted med det”

Omkring 100 millioner kroner er de seneste to år blevet uddelt til lokale idrætsforeninger, uden Skatteministeriet har lavet en evaluering, der skulle være færdig i 2022. Samtidig foreslår regeringen nu i finanslovsudspillet, at puljerne forlænges til 2028. Ordførere retter skarp kritik af forløbet. Ifølge skatteminister, Rasmus Stoklund, er evalueringen på vej.

Kvinderådet: Det er et angreb på demokratiet, når politikere vil fjerne støtten til kritiske stemmer

Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.

Fagforeningsformand roser nyt ngo-værktøj, men udpeger en særlig slags whataboutism som roden til dårligt arbejdsmiljø

Morten Hofmann Rytter giver bolden op til debat om hvordan man ændrer en kultur, der pålægger ansatte i ngo'er at finde sig i dårligere vilkår, fordi de arbejder for en sag. Det er efter hans mening den omvendte verden. Budskabet buser ud af ham i forbindelse med, at han vurderer en ny samling redskaber mod dårligt arbejdsmiljø.

På et kontor i Aalborg ligger 8043 opskrifter på at få danskerne til at arbejde frivilligt samt en mulig kur mod polarisering

Langt størstedelen af de kommuner, hvor flest arbejder frivilligt, ligger i Jylland. Og de mindst frivillige danskere bor i byområder. Det viser i hvert fald - på overfladen - en ny undersøgelse af danskernes frivillige arbejde inddelt i kommuner. Men går man ned under den meget tydeligt opdelte overflade, viser der sig en lidt anden virkelighed.

Fundats lancerer nyt medie om filantropi og fundraising

Netmediet Filantropi skal beskæftige sig med krydsfeltet mellem dem, der giver penge, og dem, der rejser penge til gode formål.

Det frivillige Danmark er knækket over i to. Se hvor mange, der arbejder frivilligt i din kommune

En ny undersøgelse viser et tydeligt mønster i den frivillige deltagelse. Men kan det virkelig passe, at jo længere, man rykker vestpå, jo flere arbejder frivilligt? Og betyder det, at storbyboere er mere travle eller dovne end folk på landet? Dyk ned i tallene og få bedre forklaringer her.

Folkemødet jagter en ny direktør. Men hvem gider overtage håndværkertilbuddet?

Efter Peter Christiansens exit og flere måneders uro er Folkemødet på udkig efter en ny direktør. Altingets civilsamfundsredaktør giver sin analyse af, hvilke udfordringer der venter den, der overtager jobbet.

Danske Skoleelever: Fordomme bliver brudt, når skolen forstår at vække elevers nysgerrighed

Grundloven har gjort den mangfoldige skole mulig, men mangfoldigheden er i tilbagegang. Hvis skoleelever forsat skal være nysgerrige på hinanden, må vi forstå vigtigheden af demokrati, skriver Caroline Helene Hermansen.

Temadebat: Grundloven fylder 175 år. Men hvilken rolle spiller den egentlig for demokratiet?

Hvordan kan vi øge kendskabet til Grundloven blandt de yngre generationer, og hvordan kan vi i det hele taget aktivt bruge Grundloven til at styrke demokratiet? Det og meget andet diskuterer Altinget Civilsamfund i en ny temadebat.

Dårligere rådgivning om frivillighed og ingen steder at søge frivilligt arbejde. Frivilligrådet og frivilligjob.dk står til fatale nedskæringer

Sekretariatet vil ikke længere være i stand til at betjene Frivilligrådet med det varslede budget, og der vil ikke være nogen ansatte til at drive jobportalen. Det vil være følgerne, hvis regeringens finanslovsforslag vedtages. Aktørerne har kendt til besparelserne længe og er lamslåede over, at de ikke er taget af bordet.

Efter mange års arbejde med børns mistrivsel, kommer Per Larsen med klar melding: ”Civilsamfundet bliver ikke inddraget nok”

Per Larsen takkede før sommeren af i DBU's etiske udvalg efter 17 år, hvor han har bevidnet en voksende social ansvarstagen i fodboldforbundet. Nu opfordrer han til, at civilsamfundet bliver en mere central aktør i kampen mod børn og unges mistrivsel.

Jane Mylenberg: Frivillige timer ender alt ofte som ubetalt arbejdskraft i kulturbranchen

Det er afgørende, at vi afstemmer forventningerne til frivilligt arbejde. Ellers risikerer vi at skabe en kultur, hvor frivillige timer alt for ofte bliver til ubetalt arbejdskraft, skriver Jane Mylenberg.