I Veddum Kær er det lykkedes at opstille ni vindmøller og 18 fodboldbaner solceller uden en eneste klage fra de lokale. Sådan lykkedes det

Ikke en eneste klage.

Det bliver sagt med stolthed i stemmen, da Joachim Steenstrup fra Eurowind Energy skal til at fortælle om vindmølle- og solcelleparken i Veddum Kær i Mariager, som blev færdig i 2022.

For det er ifølge chefen for kommunikation, strategi og politik “exceptionelt sjældent”, at det lykkes at opstille en vindmølle- eller solcellepark uden protester fra de lokale. Helt præcist har Eurowind Energy, der er Danmarks største vindmølleopstiller, kun gennemført to projekter uden nogen klager fra borgerne.

Og et af de projekter er i Veddum Kær.

Her er markerne tæt ved Mariager Fjord nu beklædt med 18 fodboldbaner solceller og ni 150 meter høje vindmøller blot få kilometer væk fra byen Veddum, hvor der bor omkring 340 mennesker.

“Det er et projekt, som er gået utroligt smidigt, når man tænker på, at vi har fået opført en park med både vind- og solenergi på kun fire år uden nogen klager. Det kan næsten ikke gøres hurtigere,” siger Joachim Steenstrup.

Det er dog langt fra normalen, at det går så smidigt som i Veddum Kær. Derfor er det vigtigt at tage ved lære af eksempler som dette, hvor lokalbefolkningen ifølge en borger ligefrem er “taknemmelige” for, at energiparken er blevet opført i deres lokalområde.

For der skal tempo på omstillingen til vedvarende energi, og ifølge regeringens planer skal mængden af vedvarende energi på land firedobles inden 2030.

Der er bare lige et problem med den plan.

Erfaringer viser nemlig, at selvom der er bred opbakning i befolkningen til grøn energi, så får piben en anden lyd, når det rykker tæt på deres lokalområde. Beboere bekymrer sig ofte om støj, udsigt og natur, når vindmøller og solceller skal opstilles, og det kan i værste fald være med til at forsinke den grønne omstilling, vurderer Klimarådet.

Men kan det lade sig gøre at få lokalområdet med på vognen, når vindmøllerne og solcellerne rykker ind?

Inddragelse tidligt i processen

Vender man blikket mod Veddum Kær, lyder svaret til at være ja. Og da Altinget spørger både borgerne, kommunen og vindmølleopstillerne, hvorfor det er gået godt, lyder svaret entydigt:

Der var fokus på den gode dialog, og det har i sidste ende givet lokalområdet ejerskab over energiparken. Otte gamle vindmøller og en økonomisk gulerod har givetvis også spillet en rolle. Det vender vi tilbage til.

Belinda Vendelbo på 47 år har boet i Veddum i 18 år og troppede op til samtlige af de borgermøder, der blev arrangeret i forbindelse med, at energiparken i Veddum Kær skulle opstilles.

“Jeg tror, at forskellen på os og mange andre er, at vi har været med fra et meget tidligt tidspunkt og fået medbestemmelse fra start. Og så hjælper det også, når det rent faktisk er toppen af poppen fra kommunen og Eurowind, der møder op til at lytte på vores bekymringer,” siger hun.

Ifølge Joachim Steenstrup fra Eurowind Energy, er man opmærksom på at inddrage borgerne mere. Men han forklarer samtidig, at det er en svær balancegang for opstillere, når de skal beslutte, hvor tidligt de vil inddrage borgerne i et nyt projekt.

“Der opstår altid en diskussion om, hvorfor vi ikke inddrager borgerne endnu tidligere i processen. Men vi er nødt til at have lavet en aftale med de mennesker, der ejer jorden, før vi kan gøre det. Ellers har vi ikke rigtig noget projekt at diskutere, og vi risikerer samtidig, at jorden bliver meget dyr,” siger Joachim Steenstrup.

Da jorden var blevet sikret ved Veddum, blev der kort efter lavet en følgegruppe af lokale borgere, som havde til formål at styrke dialogen mellem borgere, opstillere og kommunen.

“Følgegruppen har været meget afgørende for, at folk har følt sig hørt. Det blev et slags talerør for lokalområdet og en måde de kunne kommunikere løbende med os og kommunen på,” siger Joachim Steenstrup.

Leo Korsgaard, der er formand for Veddum Landsbylaug, var et af de otte medlemmer af følgegruppen, der løbende mødtes med Eurowind og kommunen. Han fremhæver, at følgegruppen var med til at give de lokale “en større tillid til, hvordan tingene ville foregå”, men at det “bestemt ikke var på alle punkter”, at borgerne blev inddraget.

“Følgegruppens primære funktion var at etablere en god dialog og få nogle informationer på bordet, så borgerne vidste, hvad der skulle ske. Men vi havde ikke rigtig indflydelse på beslutningerne omkring anlægget,” siger han.

Det lykkedes nu alligevel lokalområdet at være med til at bestemme størrelsen på anlægget i Veddum Kær. Oprindeligt var det nemlig planen fra Eurowind Energys side at opføre 16 vindmøller i området. Men det synes folk “var lige i overkanten”, og efter dialog med kommunen og opstillerne endte man på et kompromis med ni vindmøller.

“Vi gik ind til det her med ja-hatten på, og det har også gjort, at det er lykkedes os at få indflydelse undervejs,” lyder det fra Belinda Vendelbo.

Brug for mere faglig viden

I forbindelse med opstillingen af energianlægget indkaldte kommunen til omkring fem-seks borgermøder i løbet af processen, og forsamlingshuset var “pakket med mennesker hver gang”, fortæller Belinda Vendelbo.

Til møderne blev folk fordelt ud i arbejdsgrupper, alt efter hvilke bekymringer man sad med. Det betød, at nogle sad og diskuterede placering af parken, mens andre forholdt sig til flora i området eller støjgener for naboerne.

“Anlægget fylder jo ekstremt meget, så derfor var der også nogle, der var bekymrede for, at især møllerne ville ende med at skygge og larme meget. Men når jeg møder folk nede i Brugsen nu, er det aldrig noget, vi snakker om,” siger Belinda Vendelbo.

Det er helt normalt, at der opstår mange spørgsmål og bekymringer, når man begynder at diskutere vindmøller i et lokalområde. Det forklarer Anton Gammelgaard, der er sekretariatsleder hos Viden om Vind.

Han var med til at starte Viden om Vind op for over ti år siden, og projektet har til formål at klæde borgere på med saglig og faglig viden om vindmøller, så de kan se meningen i at lægge lokalområde til. På projektets hjemmeside kan man blive klogere på, hvordan vindmøller fungerer, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at opstille vindmøller, og hvordan de bidrager til energisystemet.

“Det giver mening at stille vindmøller op. Men man bliver nødt til at tage sig tiden til at forklare befolkningen, hvordan det bidrager til energisystemet og den grønne omstilling. Det er en vigtig del af fortællingen. Ellers er det bare nogle store møller, der fylder i landskabet,” siger Anton Gammelgaard.

Det er nu ikke helt nyt syn for borgerne i Veddum Kær, når de kigger ud på de ni vindmøller og 18 hektar solceller i dag.

Før den nye energipark blev opstillet, stod der nemlig otte ældre vindmøller, som blev fjernet i forbindelse med det nye energianlæg. Og det kan også have haft betydning for den smidige proces med borgerne i Mariager, mener Joachim Steenstrup.

“Det har helt klart hjulpet, at der i forvejen var en accept af vindmøller i landskabet,” siger Joachim Steenstrup og tilføjer:

“Derudover kan det faktisk være rart at udskifte møllerne med nogle nye, selvom det er nogle større vindmøller nu. De larmer nemlig mindre og kører rundt i et mere roligt tempo, så man ikke bliver helt stresset af at kigge på dem.”

“Forskellen mellem liv eller død for et lokalsamfund”

Der er ingen tvivl om, at dialog er en afgørende faktor for, om det kan lykkes at opstille vindmøller og solceller uden oprør fra de lokale.

Men man kan ikke komme udenom, at der også er en anden ting, som motiverer lokalområdet til at sige ja tak til vindmøller og solceller i baghaven:

Økonomi.

Når vindmølle- og solcelleanlæg opføres, findes der nemlig både en række statslige ordninger, som giver støtte af forskellig art til borgere, der bliver påvirket af anlægget, og derudover arbejder man med en række frivillige ordninger, som også kan bruges til at poste penge i lokalområdet.

“Det kan lyde forfærdeligt at sige, men det har altså en betydning, at der kommer nogle penge ned i folks lommer, hvis de skal leve med et anlæg tæt på deres hjem,” siger Joachim Steenstrup.

Det kom blandt andet til udtryk, da Eurowind satte 20 procent af energiparken i Veddum Kær i udbud til lokalt ejerskab. Rub og stub blev solgt, og det betyder, at der i dag er 91 lokale medejere af parken.

Derudover har de økonomiske tilskud haft stor betydning for projekter i lokalområdet. Belinda Vendelbo sidder i en arbejdsgruppe, som er med til at bestemme, hvad pengene fra energianlægget skal bruges til, og det har blandt andet betydet, at der er kommet en ny legeplads i området, flere penge til de lokale sportsforeninger og et motorikrum i den lokale børnehave.

“De her penge kan være forskellen på liv og død for en lille by og et lokalområde som vores. Bosætning er en udfordring for os her i landdistrikterne, og derfor har det stor betydning at få nogle midler til at optimere, hvor vi kan,” siger hun.

Spørger man Belinda Vendelbo, handler det også om at nå til en accept i landdistrikterne af, at det er disse områder, der står for tur, når man begynder at sætte turbo på den grønne omstilling.

“På et tidspunkt bliver man også nødt til at spørge sig selv, hvor langt vi når med en ‘Not In My Backyard-mentalitet' i en tid, hvor man skriger efter billig og vedvarende strøm. Så nu tager vi en for holdet her i Veddum Kær,” siger hun.

Er der også en vis stolthed her i lokalområdet over at være med til at bidrage til den grønne omstilling?

“Du får ikke en nordjyde til at sige, at vi er stolte. Vi er taknemmelige. Taknemmelige for, at vi kan gøre tingene på en anderledes måde her i Veddum Kær end så mange andre steder i landet.”

{{toplink}}

mariemm@altinget.dk