Frivilligrådet: Ny civil aktivisme udfordrer det etablerede

Af Vibe Klarup Voetmann
Formand, Frivilligrådet

Flygtningekrisen har gjort det synligt, at der er en forandring i det frivillige landskab. At så mange mennesker føler sig kaldet til at handle som for eksempel "venligboer" viser, at der er et behov for at engagere sig og udtrykke medmenneskelighed og indignation.

Det er en ny form for frivillighed, der ikke søger først mod organisationer og strukturer. Mennesker, der ikke skriver sig op og venter på informationsmøder og introduktionsprogrammer, men derimod ønsker at handle med det samme. Den handlekraft kan man udstille for at være overfladisk og selfie-optaget. Eller man kan se lysten til at ville være med, melde sine holdninger ud og handle på dem som en ny tendens, der ikke bare går væk, men som i sig selv er en udfordring til både de folkelige organisationer, kommunerne og det statslige niveau.

Professionalisme og folkelighed
Igennem de sidste mange år er de frivillige foreninger i stigende grad blevet professionelle systemer. De jonglerer kvalificeret med begreber som forandringsteori, kompetenceudvikling og ledelsesteknologier. De har fokus på at arbejde struktureret med at skabe gode rammer for frivilligheden.

Det er godt og nødvendigt. En af de store debatter i civilsamfundet i disse år handler om netop dette. Hvordan vi kan styrke de frivillige organisationer, så de kan arbejde dygtigt og med effekt. Men risikerer vi dermed at miste det brede folkelige mandat at arbejde ud fra?  

For tiden vokser et fokus på lokalsamfundet frem, som samler danskerne de steder, hvor de bor: boligkarreen, villavejen, landsbyen eller bydelen. Man kan vælge at se den civile aktivisme som et signal til frivilligverdenen om, at flere og flere danskerne ønsker at være på banen, gøre noget, melde ud, melde fra og tage aktivt del i deres samfund. Uden et langt tilløb med for eksempel kurser og ansættelsessamtaler og med umiddelbar mulighed for indflydelse.

Mod et nyt, fælles velfærdssamfund
I Frivilligrådet tror vi på styrken i et meget handlekraftigt civilsamfund. Vi ønsker, at det organiserede foreningsliv vokser, og vi er optaget af, at vækstlaget og de nye former for mobilisering bakkes op. Der er i vores optik ikke første- og andenrangs frivillige. Der er aktive medborgere, der arbejder for sager og steder, de brænder for – i og uden for det etablerede foreningsliv.

Den 18. november samler Frivilligrådet frivillige organisationer, kommuner og virksomheder om en fælles drøftelse af, hvordan vi styrker civilsamfundets rolle i udviklingen af Danmark. Vi ønsker os en anden måde at arbejde sammen på tværs af sektorerne. I stedet for at se det offentliges øgede samarbejde med frivillige alene som udtryk for en sparedagsorden, ser vi det som en anledning til at skabe nye løsninger på komplekse problemer.

I Frivilligrådet diskuterer vi den store omstilling i Danmark, der er i gang i disse år. Vi vil arbejde for et samfund, hvor det er muligt for mennesker at tage mere aktivt del i at skabe deres eget liv sammen med andre og skabe forandringer der, hvor der er behov.

Omstillingen kalder på mod og lydhørhed
Vi har brug for, at omstillingen sker politisk og ved, at almindelige danskere handler. Derfor er vi optaget af de nye måder at deltage på og arbejder for at udvikle samarbejdsmodeller og metoder, hvor lokale beboere, frivillige og aktivister har rum til at bidrage. Vi ønsker os, at kommuner i de kommende år øver sig i at træde et skridt tilbage og bakke op om borgere og foreningers evne til at skabe fællesskaber, finde løsninger og påvirke deres hverdag.

Det kalder på modige politikere, forvaltninger, virksomheder og frivillige foreninger, der tør bevæge sig ud i dialoger og samskabelsesprocesser, hvor ingen af parterne på forhånd kender svarene. Og det handler også om, synes jeg, hvordan den frivillige verden holder sig frisk og i bevægelse ved at opfange nye signaler fra danskere, der ikke først tænker på foreningsmedlemskab, men som slutter sig sammen i midlertidige fællesskaber og arbejder som græsrødder i netværk, der er fleksible og åbne for alle.

debat@altinget.dk