DGS: Sekretariater baseret på frivillighed er meget sårbare

Af Veronika Schultz
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Mange organisationer i Foreningsdanmark kan i større eller mindre grad nikke genkendende til de udfordringer, der følger ved at hvile på et fundament af frivillighed. Nogle organisationer har et isoleringslag af lønnede ansatte omkring deres mest vitale arbejdsopgaver, mens andre i højere grad er sårbare over for udsving i frivilligkræfter.

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning hører vi helt klart til i sidstnævnte kategori. Vi baserer i så høj grad vores organisation på frivillighed, at det går helt ind på det nationale sekretariat. Det skaber en sammenhæng og nærhed mellem alle afkroge af organisationen og giver sekretariatet en større forståelse for vores uddannelsespolitiske arbejde på alle niveauer. Men samtidig bliver vi altså også mere sårbare over for samfundsmæssige udsving.

Umuligt at være fuldtidsfrivillig
Efter en periode på to årtier, hvor vi surfede på efterdønningerne af ungdomsoprøret i slutningen af 1960'erne, skete der noget, for mange uventet, i slutningen af 1980'erne: Sovjetunionen brød sammen, muren faldt, og kommunismen tabte. For en organisation, der dengang var drevet af ungkommunister, havde det voldsomme konsekvenser. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lå stort set brak gennem 1990'erne og oplevede først et opsving af frivilligkræfter i midten af nullerne, da organisationen havde fravristet sig det kommunistiske ry og rygte.

I dag er udsvingene i frivilligkræfter ikke et produkt af globale, ideologiske kampe. Det handler i langt højere grad om samfundsudviklingen her til lands. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har vi et sekretariat, der arbejder frivilligt i året efter, de er blevet studenter. I modsætning til i gamle dage, hvor de frivillige gik på bistand og kunne arbejde frivilligt på fuld tid, er det nu nødvendigt for alle at have et lønnet job ved siden af. Det betyder derfor også, at vores 11 sekretariatsfrivillige har valgt at bruge al deres fritid på at arbejde for gymnasieelevers interesser – på trods af, at de ikke længere går i gymnasiet.

En utilgængelig by
Samtidig oplever vi det som en enorm udfordring for vores arbejde, at København er blevet en utilgængelig by at bo i for unge mennesker. Bolig- og huslejepriserne er så høje, at mange af vores aktive gymnasieelever ikke har mulighed for at flytte til København, efter studenterhuen er kommet på hovedet, fordi de ikke har råd til den tårnhøje husleje i hovedstaden. Dermed kan de ikke blive aktive på vores sekretariat.

I starten af foreningsåret sover mange af vores sekretariatsfrivillige på sofaer hos venner og sågar i soveposer i kælderen på sekretariatet i Nordvest. Andre sekretariatsfrivillige forsøger at balancere studiestarten på en videregående uddannelse med arbejde på vores sekretariat, men på grund af den lave SU-sats er dette også en mulighed, som vi kan se smuldre mellem fingrene.

Tilbage står vi med et sekretariat, der i hovedtræk kun kan rekruttere frivillige fra Københavnsområdet, fordi de dermed kan bo hjemme hos deres forældre eller har det netværk der skal til for at finde en billig lejebolig. I nogle tilfælde kan vi også rekruttere frivillige, hvis forældre har råd til at købe en lejlighed til dem og ellers spæde til deres løn fra fritidsjobbet.

Dårlige vilkår for civilsamfundet
Når man som os baserer sit sekretariat på unge, frivillige kræfter, er man utrolig sårbar over for øvrige samfundsudviklinger og politiske tendenser. Og vi kan konstatere, at de udviklinger og tendenser, vi ser lige nu, ikke er gunstige for, at vores interesseorganisation kan rekruttere engagerede ildsjæle både dybt og bredt i landet til det nationale arbejde på sekretariatet.

Den offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet er ikke isolerede størrelser. De påvirker hinanden og bliver påvirket af tidens politiske strømninger. Og i vores optik spirer civilsamfundet ikke under de nuværende vilkår.

debat@altinget.dk