Frivilligrådet: Fradragsændringer bliver dyre lærepenge
DEBAT: Ændringen af fradragsregler for skat i private fonde, som regeringen lægger op til i finanslovforliget, vil gå hårdt ud over foreningsdanmark. Det skriver formand for Frivilligrådet Vibe Klarup Voetmann.
Af Vibe Klarup Voetmann
Formand, Frivilligrådet
Som led i Finanslovforliget lægger regeringen op til en ændring af fradragsregler for skat i de private fonde. Måske lyder det for nogen som et emne af begrænset betydning for det brede foreningsdanmark, og det er måske ikke nemt at forstå, hvad der gemmer sig bag ord som konsoliderings- og transparensfradrag.
Men ændringerne, som nu er fremsat af skatteministeren i et lovforslag, vil, hvis de gennemføres, trække betydelige beløb ud af den støtte, der ellers skal tilgå det frivillige Danmark.
På grænsen til det uanstændige
De almennyttige fonde er en vigtig del af samfundet og dets dynamik, og de har i kraft af deres uddelinger afgørende betydning for store dele af kultur- og idrætslivet, forskning og uddannelse og velfærdsområdet. Derfor er det på grænsen til det uanstændige, at et vidtgående indgreb som det, der ligger i lovforslaget, gennemtvinges med kortest mulig høringsfrist uden ordentlig afdækning af konsekvenser, herunder for dem det virkelig berører.
Fondene støtter i tusindvis af projekter og indsatser hvert eneste år og træder ofte ind dér, hvor det offentlige ikke træder til eller trækker sig. Alene i årene 2007-12 har de almennyttige fonde uddelt over 20 milliarder til almennyttige formål.
Korrektiv til det offentlige puljesystem
Fondene er vigtige som korrektiv til et offentligt puljesystem, der ofte agerer med langt mindre risikovillighed og blik for den kreativitet og grokraft, som vokser nedefra. Især igennem de senere år har mange fonde lagt sig i selen for at sikre samfundet "kloge" penge: Tildelinger, der har mulighed for at skabe noget nyt og generere en effekt, der rækker langt ud over den enkelte donation.
Derfor har vi i nogle år talt mere og mere om katalytisk filantropi og om veje til at sikre "collective impact", hvor der bygges alliancer om sammen at skabe nye bæredygtige måder at skabe livskvalitet og velfærd for mennesker.
Dyre lærepenge
Regeringen lægger op til at skære i fondenes muligheder for at uddele støtte ved at dræne årlige beløb ud af fondene i en størrelsesorden, som langt overstiger, hvad der stipuleres i lovforslaget. Beregningerne er simpelthen forkerte.
Det kommer samtidig med, at støttemodtagerne i Foreningsdanmark og de institutioner, vi alle nyder godt af, rammes af nedskæringer eller må se offentlige tilskud tørre ind. Ikke mindst i den del af civilsamfundet, som har skullet hente støtte i satspuljen. Den er skrumpet i en grad, så foreningslivets muligheder for dér at hente støtte til at bedre vilkårene for de mest udsatte efterhånden er væk.
Når der så bliver gjort opmærksom på, hvad det betyder for brugerne, for eksempel blandt selvmordstruede, har vi hørt ministre sige, at der blot kan hentes støtte i fondene.
Regeringens politik hænger ikke sammen, i hvert fald ikke bedømt på konsistens i udmeldinger eller kvalitet i det forberedende lovgivningsarbejde. Og endnu værre: Man glemmer at høre dem, der virkelig berøres. Regeringen er i færd med at veksle kloge penge med dyre lærepenge på den lange bane.
Frivilligt Forum: Et sekretariat er ikke bare et sekretariat
Da fondene ramte den politiske glasvæg
