Da fondene ramte den politiske glasvæg

Et notat dukker op fra Finansministeriets skuffer, og vupti har forligskredsen omkring Finansloven fundet præcis de 200 millioner kroner, der årligt er brug for til at lette beskatningen ved generationsskifte af familieejede virksomheder. At man så samtidig med et snuptag ophævede de to særregler, som er grundlaget for de erhvervsdrivende fondes betydelige uddelingsvirksomhed, var der tilsyneladende ingen, som tænkte på i glædens stund.

Om det lige præcis var sådan, det gik til, ved kun de politikere og embedsmænd, der deltog i forhandlingerne. Men at der ér en direkte sammenhæng mellem de to tiltag, viser det regnestykke, som Skatteministeriet offentliggjorde 19. november i forbindelse med finanslovaftalen. I faktaarket knytter ministeriet nemlig provenuet på de 200 millioner kroner fra fondene direkte til den nedsættelse af bo- og gaveafgiften, som gør det lettere at generationsskifte erhvervsvirksomheder til nære familiemedlemmer.

Filantropisk virksomhed rammes, mens andre går fri
Set fra det filantropiske hjørne er det værd at bemærke, at lovforslaget entydigt tager sigte på de erhvervsdrivende fonde, som lever op til deres dobbelte formål om også at dele penge ud til almennyttige formål. Konsolideringsfradraget er de uddelende fondes garanti for, at de kan konsolidere deres fondskapital, og transparensreglen giver fondsejerskabet den nødvendige fleksibilitet i balancen mellem fondenes dobbelte formål – at drive kommerciel virksomhed og dele filantropisk kapital ud.

Til gengæld får lovforslaget ingen konsekvenser for de fonde, som ikke driver filantropisk virksomhed. Familiefonde, der alene har til formål at støtte medlemmer af en bestemt familie kommer fx ikke til at mærke konsekvenserne. Ligesom de erhvervsdrivende fonde, der kun er sat i verden for at støtte en bestemt virksomheds drift, fx en museumsboghandel, heller ikke rammes.

Den politiske glasvæg
I fondsverden er stemningen mildest talt glødende – beslutningen er uigennemtænkt, bekymrende og uventet, hedder det. Tilmed kommer den på et tidspunkt, hvor politikerne i andre situationer sætter deres lid til, at fondenes uddelinger kan løfte nogle af de samfundsmæssige opgaver, som de offentlige budgetter ikke længere magter. Helt aktuelt at kompensere for de næste fire års besparelser på kulturområdet, som er en anden konsekvens af finansloven.

Politiske kynikere vil mene, at forløbet er en del af den politiske virkelighed, når enderne skal mødes. Noget skal handles af, og i de sidste afgørende timer gælder det først og fremmest om at nå til enighed. Her er risikoen, for at gamle besparelsesforslag kommer op af skufferne igen, størst. Og det er også i den slags situationer, at man risikerer at møde den politiske glasvæg.

Til kaffe med ministeren
Dialogen med den nye regering begyndte ellers så fint. I efteråret indbød erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) de erhvervsdrivende fonde til kaffemøde i ministeriet. På dagsordenen stod blandt andet ønsket om at øge dialogen mellem ministeriet og fondene. Et initiativ der i fondsverdenen blev opfattet som en invitation til samarbejde om fælles problemstillinger.

I løbet af mødet nævnte ministeren ikke med ét ord hverken konsolideringsfradrag eller transparensregler. Tværtimod blev en række andre forhold vendt over kaffekopperne. Deltagerne forlod ministeriet med en fornemmelse af, at man havde god kontakt til minister og embedsfolk. Nu vidste begge parter, hvem man skulle ringe til, hvis der var noget, man gerne ville drøfte. Måske nåede beskeden aldrig frem til finansministeren.

Usikkerhed om beregninger
Skatteministeriet vurderer, at lovændringerne vil give besparelser for i alt 200 millioner kroner, men de beregninger kan vise sig at være forældede, allerede før loven er vedtaget. Flere medier har i de seneste dage bragt tal, som typer på, at staten nærmere henter mindst 1 mia. kr. fra de fonde, der deler penge ud til almenvellet.

I fondene og hos deres rådgivere er der lige nu rasende travlt med at regne på konsekvenserne i år og i årene fremover. Som en særlig finesse indeholder lovforslaget nemlig en bestemmelse om, at kun uddelinger foretaget før 19. november undgår de nye regler. Lovgiverne kan være sikre på, at den høringsrunde, der afsluttes 27. november vil indeholde skarpe spørgsmål til ministeren om, hvordan dette skal fortolkes. Hvilket i øvrigt kun er syv dage efter fremsættelsen af lovforslaget.

Selvransagelse
Forløbet må give anledning til selvransagelse i fondsverden. Hvad kunne fondene have gjort for at forhindre skuffenotatet i at dukke op igen? Hvorfor reagerede ingen centrale politikere i og omkring Finansministeriet, da forslaget kom på bordet? Er fondenes stemme i offentligheden stærk og synlig nok? Eller har man forsømt at forklare de mekanismer, der ligger bag, at de erhvervsdrivende fonde hvert år kan dele flere milliarder ud til almenvelgørende formål?

Det er måske at kaste salt i såret, men Det Filantropiske Hjørne vil alligevel slutte af med at citere skibsreder A.P. Møllers legendariske motto ”Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges”?

 

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

debat@altinget.dk