Frivilligrådet: Fonde har behov for et etisk værdisæt og effektiv forvaltning

Af Mads Roke Clausen
Formand Frivilligrådet, ph.d.-fellow, Roskilde Universitet

Når vi i den frivillige sektor har brug for midler til nyskabende projekter, er det ofte de velgørende fonde, vi sætter vores lid til.

Fondene investerer i udvikling i sektoren og sikrer nye løsninger på en række velfærdsproblemer til gavn for udsatte borgere.

På den måde er fondene en del af det civile økosystem.

Det er derfor vigtigt at tage debatten om bedre vilkår for at sikre fondenes midler i en tid med lave renter.

Vi bør dog ikke udelukkende kigge på tekniske justeringer i den lovgivning, der sætter rammen for fondenes muligheder for indtjening.

Også på en række omkringliggende områder er der grund til at kigge på forbedringer.

Jeg vil i det følgende sætte fokus på tre ting: Fondenes etiske ageren, de små fondes udfordringer og Civilstyrelsens rolle.

Behov for etiske overvejelser
Inden for de lovgivningsmæssige rammer er der en række væsentlige etiske spørgsmål, som enhver fond bør forholde sig til. Lad mig her blot nævne tre.

For det første bør det afklares, hvad man som fond forstår ved impact, og hvordan man vil holde sig ansvarlig for at skabe reelle forandringer for målgrupperne – herunder hvorvidt man også har øje for de samfundsmæssige virkninger af fondens virke.

For det andet må man afklare fondens risikovillighed.

I en tid, hvor store dele af den offentlige sektor er sandet til i tungt bureaukrati, er der i høj grad brug for fondenes risikovillighed til at investere i nye typer af indsatser.

Men fondene skal selvsagt balancere risikovillighed mod behovet for generel støtte til allerede virksomme projekter.

For det tredje bør hver fond også beskrive, hvordan man inddrager brugerne af fonden og derved bidrager til at undgå paternalisme.

Disse tre etiske udfordringer er blot eksempler på vigtige spørgsmål, som bør besvares af hver enkelt fond ud fra dennes formål og ressourcer med videre.

Parallelt med det kommende lovgivningsarbejde bør det derfor overvejes at udarbejde et sæt etiske retningslinjer – et arbejde, der selvsagt bør udføres af branchen selv.

Små fonde bør lægges sammen
Vi bør også kigge på, hvilke fonde der overhovedet skal have lov til at agere selvstændigt.

Jeg tænker her på de nok flere end 1.000 små uddelende fonde med en egenkapital på under en million kroner, som har store administrationsomkostninger set i forhold til deres afkast.

Det giver ingen mening, at de hver især reelt har få midler til uddeling, fordi administration æder de midler, der burde uddeles.

Man kunne for eksempel lægge snittet ved, at disse mikrofonde med mere end 25 procent i administrationsomkostninger på afkastet lægges sammen i én stor fond eller flere større fonde.

På den måde kunne vi få meget mere velgørenhed og velfærd for pengene.

Mere effektiv forvaltning
Som et sidste punkt vil jeg kigge på effektiviteten i den myndighed, der har med de velgørende fonde at gøre: Civilstyrelsen.

Her er også behov for mere effektivitet og reel inddragelse af brugerne.

Flere af de store fonde i Danmark indhenter løbende feedback fra brugerne, således at bestyrelserne kan se sagsbehandlingstider, oplevelse af kommunikationen og den generelle tilfredshed med sagsbehandlingen.

Civilstyrelsen burde have samme interesse for deres brugere og eksempelvis lave årlige tilfredshedsmålinger og lade resultaterne heraf indgå i direktionens resultatkontrakt.

Som ovenstående viser, er der masser af forbedringspunkter.

Sammen med bedre muligheder for indtjening kunne justeringerne give grobund for bedre investeringer i den frivillige sociale sektor til gavn for organisationerne, de udsatte borgere og i sidste ende hele vores velfærdssamfund.

Jeg glæder mig til at følge udviklingen.

debat@altinget.dk