Fra diskret mæcen til synlig samfundsaktør

Vi oplever i disse år en bevægelse, hvor flere almennyttige fonde og fondslignende foreninger i Danmark siger farvel til rollen som diskrete mæcener og beslutter sig for at tage et medansvar for at løse store samfundsmæssige udfordringer. Det sker i en periode med voksende politisk interesse for at gøre fondene til en del af løsningen.

Udviklingen kommer til at forandre det filantropiske landskab og kan få konsekvenser for en række af de ansøgere, der traditionelt har henvendt sig til fondene for at finde finansiering til store enkeltprojekter. Samtidig har det også konsekvenser for de almennyttige fondes måde at organisere sig på, for i takt med et større samfundsansvar vokser fondenes behov for selv at kunne mønstre fagkyndig sparring og rådgivning, før fonden beslutter sig for at gå med i en filantropisk uddeling.

Den nye form for filantropi har fået betegnelsen ’katalytisk filantropi’. Det særlige er, at den ikke satser på enkeltdonationer, men kombinerer penge, netværk og viden med det formål at skabe langsigtede samfundsmæssige forandringer i samspil mellem det offentlige, erhvervslivet og den frivillige sektor.

Amerikansk inspiration
Inspirationen kommer især fra USA, hvor en række af de store fonde har vist nye måder at bruge den filantropiske kapital på. Udviklingen er godt hjulpet på vej af markante politikere og erhvervsfolk som Bill Gates, Michael Bloomberg og Bill Clinton. De stiller deres ekspertise, netværk og adgang til filantropisk kapital til rådighed for samfundet i en erkendelse af, at det politiske system ikke kan være alene om at løse de udfordringer, der er skabt af finanskriser, klimaændringer, udfordringer i energiforsyningen og eksplosionen i kroniske sygdomme.

Den katalytiske arbejdsform åbner for utraditionelle initiativer, partnerskaber og netværk – for som Bill Clinton har formuleret det: ”Verden er fuld af opfindsomme mennesker med opfindsomme idéer, som er villige til at give alt for at realisere dem, men ikke har pengene til at gå i gang. Disse sociale iværksættere kan ændre millioner af menneskers liv til det bedre, hvis de blot får hjælp til at føre deres ideer ud i livet”.

Danske fonde på professionaliseringsrejse
I Danmark er de filantropiske uddelinger koncentreret om relativt få fonde. En opgørelse fra CBS Center for Civil Society Studies fra i år viser, at 90 procent af de fondsmidler, der er uddelt i perioden 2004-2013, kommer fra de samme 20 almennyttige fonde og fondslignende foreninger. Det er altså især fra denne kreds, at vi må forvente de mest markante initiativer til at arbejde katalytisk i deres filantropiske arbejde.

I 2014 vedtog Folketinget en ny fondslov, der anbefaler større åbenhed om fondenes forhold blandt andet vedrørende ledelsesprincipper, honorering og habilitet. Lovændringerne er udtryk for et politisk ønske om at gøre fondsverdenen mere gennemsigtig. Der er tale om såkaldt soft law – hvilket betyder, at fondene enten kan vælge at følge lovens anbefalinger eller forklare, hvorfor de vælger ikke at følge dem.

Anbefalingerne får ikke nogen væsentlig betydning for de mest uddelende fonde – de har for længst indledt deres professionaliseringsrejse inspireret af det private erhvervslivs ledelsesprincipper og med administrative arbejdsgange, som vi kender det fra den offentlige forvaltning. Men en række af de fonde, der endnu ikke opfylder de nye lovkrav, skal til at formulere principper for god fondsledelse, herunder regler for honorering og habilitet, og lægge en linje for en åben og gennemsigtig kommunikation. De mest fremsynede vil bruge anledningen til at formulere uddelingsstrategier, indføre ansøgningsprocedurer og oprette hjemmesider, hvor ansøgere og andre interesserede kan få indsigt i det filantropiske arbejde.

Kan gå ud over den vilde idé
Professionaliseringen vil ændre fondenes DNA, hvilket både kan være godt og skidt. Blandt fordelene er større gennemsigtighed i fondenes arbejde, mere målrettede resultater og en større samfundsmæssig effekt af hver uddelt krone. Risikoen er, at en voksende professionalisering vil fjerne de almennyttige fondes særpræg og give mindre råderum for den vilde idé og for det dyre enkeltstående projekt. I værste fald kan udviklingen rykke ved den filantropiske kapitals grundlæggende kvalitet, nemlig at den har potentiale til at udvise betydelig risikovillighed og støtte initiativer, som hverken det offentlige eller det private erhvervsliv kan – eller vil – tage sig af.

 

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning. 

debat@altinget.dk