Civilsamfundets leder – profet, patriark eller professionel?
DEBAT: Civilsamfundets organisationer er sjældent egentlige hierarkiske systemer, og det indebærer en række ledelsesmæssige krav og udfordringer. Sådan lyder det fra sekretariatsleder i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, som her stiller skarpt på, hvor civilsamfundets ledere kan hente deres autoritet fra.
Af Rasmus Nørlem Sørensen
Sekretariatsleder, Oplysningsforbundet DEO
Hvad enten man har en leder på sin arbejdsplads eller selv står ved roret, danner man sig en holdning til, hvad god ledelse er. En central forudsætning for, at en leder kan være god, er, at hendes magtudøvelse betragtes som legitim.
I civilsamfundets organisationer er ressourcerne ofte knappe, og meget af arbejdskraften kommer fra frivillige. Og praktisk taget er alle organiseret demokratisk med en generalforsamling og en bestyrelse, der blander sig mere eller mindre i det daglige arbejde. Det stiller nogle særlige udfordringer og krav til lederne. Hvor henter de deres ledelsesautoritet fra?
Ledertyper
Med inspiration fra den tyske sociolog Max Weber kan man opstille tre idealtypiske lederroller.
PROFET. Mange organisationer er bygget op omkring en karismatisk leder, der har formået at formulere en vision, som kan mobilisere folk og engagere dem i organisationens arbejde. Profeten er idealist og vil typisk tænke, at sagen er større end organisationen, og arbejder ofte for ingen eller meget lav løn.
PATRIARK. Med lave lønninger og små sekretariater vil der ofte være stor udskiftning i medarbejderstaben. Ofte vil organisationskulturen blive båret af en enkelt person, der fungerer som daglig leder eller aktiv formand. Patriarken eller matriarken vil typisk tænke, at ”organisationen – det er mig”.
PROFESSIONEL. Veletablerede organisationer har mulighed for at ansætte ledere ved almindelige jobopslag og samtaler. Den professionelle leder ser sig selv som arbejdsgiver for sine ansatte og lægger vægt på, at organisationens formalia og medlemsdemokrati er i orden.
Demokrati eller effektivitet
Det er værd at understrege, at ingen i den virkelige verden kan placeres entydigt i én af de tre kasser. Enhver leder vil skulle indtage forskellige roller i forskellige situationer og vil trække på elementer fra både profeten, patriarken og den professionelle.
Fælles for dem er, at enhver ledelse kan legitimere sig enten i kraft af effekten af beslutninger eller via processen, de er truffet gennem.
Profetens legitimitet hentes stort set alene fra, at han eller hun træffer de rigtige beslutninger. Formalia må vige for den højere sag, hvis det er nødvendigt.
Den professionelle leder vil være optaget af, at beslutningen er truffet ad de formelle kanaler og på den rigtige måde og vil ikke være parat til at trumfe medlemsdemokratiet.
Patriarkens beslutninger er lidt en blanding. Det er de uskrevne traditioner, erfaringen og ”plejer”, der er afgørende for, hvad der bliver bestemt.
Eftertanker
De tre idealtyper kan give anledning til eftertanke. I mange organisationer er vi både nære venner og kolleger. Og rekrutteringen foregår typisk via netværk inden for en begrænset kreds af folk, der arbejder med vores sag eller ekspertområder.
Som erfaren leder er det værd at overveje, om man kommer til at sidde som en gumpetung patriark og holde nye idéer og projekter nede.
Som visionær leder er det værd at overveje, om man forventer for meget af medarbejdernes engagement i sagen og glemmer at tage hensyn til, at de også er arbejdstagere og mennesker, der skal have en hverdag og et liv til at fungere.
Som professionel leder er faren, at man formaliserer organisationen og dermed taber meget af den entusiasme og gnist, der adskiller civilsamfundets organisationer fra de offentlige arbejdspladser og de private firmaer.
Fra diskret mæcen til synlig samfundsaktør
ISOBRO: Facerne er tegn på foreningslivets forandring
