Folkemødets formand: Vi har et ansvar for at sikre diversiteten på Folkemødet

Folkemøder er samtaledemokrati, når det er bedst. Men demokratiet er mest robust, når også underrepræsenterede grupper kan komme til orde, skriver Folkemødets formand, Vibe Klarup.

Antallet af lande, som er slået ind på en udemokratisk vej, er steget i de seneste år.

Dette års rapport om demokratiets tilstand fra Varietys of Democracy viser at antallet af borgere, der bor i et land på vej mod autokrati, er steget fra fem til 35 procent på ti år.

Det betyder, at flere lande i verden gør indhug i nogle af de mest fundamentale frihedsrettigheder. Og slipper afsted med det.

I Putins Rusland og Órbans Ungarn oplever vi meget konkret hvordan informationsfriheden indskrænkes, når medier lukkes eller bliver til propaganda-maskiner.

I Belarus og i Tyrkiet ser vi, hvordan ytrings- og forsamlingsfriheden begrænses og menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater fængsles. Verdens største demokrati, Indien, er ikke længere et fuldgyldigt demokrati: Religiøse mindretal, etniske og seksuelle minoriteter er under pres og civilsamfundsorganisationer har svære vilkår for at udtrykke kritik af styret.

Obama var på besøg i Danmark i weekenden, og som flere med ham siger det, så eroderer demokratier, når vi ikke i tide forstår at reparere på demokratiets fejl og mangler. Når det arbejdende demokrati sander til, har demagoger og populister alt for let ved at overbevise om, at der i stedet er brug for en enkel stærk leder. Den demokratiske samtale bliver erstattet af polarisering.

Jeg tillader mig at placere folkemødet i den dystre, globale udvikling, som måske nok et lille, men dog konkret og effektivt eksempel på at det er muligt at handle på tendenserne.

Et folkemøde gør selvfølgelig ikke en verden til forskel, men hver gang vi holder folkemøde, er vi sammen om at modvirke det danske demokratis forvitring.

Samtaledemokratiet, når det er bedst

Med hver ordveksling under teltduge og under åben himmel bekræfter vi det grundlæggende løfte, vi har givet hinanden om at vi er demokrater, først og fremmest, og at det er gennem samtalen, debatten, skænderiet - og ved at blive udfordret og måske endda stødt - at vi kan bygge videre på vores samfundsmodel.

I lande på vej væk fra demokratiet trives misinformationen og mistilliden mellem befolkningsgrupper øges.

Jeg synes, at folkemødet på Bornholm er en aktiv indsats for tillid mellem politikere og borgere og borgere imellem. Mødet i Allinge konkretiserer visionen om samtaledemokratiet, når det er bedst.

I debatterne og samtalerne praktiserer vi af-polarisering. Når borgere, beslutningstagere, græsrødder, civilsamfund, foreningsliv, kulturliv og erhvervsliv inviterer hinanden til debat, mindskes afstanden mellem vores synsvinkler. Vi viser hinanden, hvordan problemer ser ud og erfares og vi giver hinanden muligheden for at finde sammen om fælles løsninger.

Jeg er bestyrelsesleder for folkemødet og naturligt en varm fortaler. Men gennem sine 11 år har Folkemødet bevist sig selv.

Folkemødet er blevet til en konkret og praktisk øvelse i at være borger og demokrat for tusindvis af deltagere. Over årene har stadigt flere borgere, frivillige og aktivister fra hele landet valgt at deltage, for at møde deres folkevalgte og møde hinanden. For at debattere og for at lytte til fagfolk og eksperter.

Minoriteter skal til orde

Jeg er optaget af at Folkemødet hele tiden sætter en høj standard for demokratisk deltagelse.

Vi har hvert år systematisk opgjort fordelingen af kvinder og mænd i de mange debatter og arrangementer. Resultatet har hvert år været helt som forventet: Flere mænd end kvinder er paneldeltagere, moderatorer og talere.

Det synes vi ikke er godt nok. Derfor forsøger vi at påvirke arrangørerne til aktivt at arbejde for at flere kvinder kommer til orde. Vi ser det også som vores opgave at gøre vores for at underrepræsenterede grupper kan komme til orde.

{{toplink}}

Valgdeltagelsen og repræsentationen i bestyrelser, byråd, regionsråd og folketing er lav for minoriteter, mennesker i social udsathed og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Og selv om vi taler meget om dem, kommer de sjældent selv til orde.

Det kan og bør folkemødet bidrage til at rette op på. I år har vi især arbejdet sammen med de største aktører om at sikre debattid til dem med færre ressourcer.

Vores motto er, at dem vi taler om, skal tale selv. Demokratiets robusthed afhænger af at alle oplever at være inviteret med til at udvikle vores samfund.

Mit i en dyster tid glæder jeg mig til at åbne årets folkemøde. Der er brug for det – måske mere end nogensinde.

Rigtig godt Folkemøde.

Forrige artikel Folkemøde Møn: Folkemøderne har en kæmpe forpligtelse til demokratisk dannelse Folkemøde Møn: Folkemøderne har en kæmpe forpligtelse til demokratisk dannelse Næste artikel Øjenforeningen: Høje Folkemøde-priser kan afskrække mindre foreninger Øjenforeningen: Høje Folkemøde-priser kan afskrække mindre foreninger