Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors: En frivillig ’ven’ gør underværker for integrationen

Prøv at forestille dig at være frisør i Kyiv den ene dag og flygtning i Danmark den næste.

At gå fra at gøre det, du er god til, til ikke at vide, hvordan du skal få et job.

Og til med et trylleslag ikke at forstå sproget eller vide, hvordan du skaffer den medicin, din søn bruger, eller hvordan du rent praktisk får betalt dine regninger.

Det er klart, at man i sådan en situation har brug for mere hjælp end den som kommunen, der har det formelle ansvar for integrationsindsatsen, kan tilbyde.

Hjælp til det helt nære, som hvilke supermarkeder der er billige, til dansk-træning og til hvordan man gebærder sig på en dansk arbejdsplads. Til alt det, der ikke falder ind under en forvaltning eller et lovgivningsområde.

Frivillige spiller en vigtig rolle og er et væsentligt bidrag til kommunernes indsats, når flygtninge skal falde til og integreres i et lokalsamfund. Det er ingen vel i tvivl om. Men hvordan indretter vi bedst integrationsindsatsen?

I Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors har vi gode erfaringer med at sætte struktur på civilsamfundet og det frivillige engangement ved at matche frivillige og flygtninge i vennepar eller venskabsfamilier. Det gør vi i vores fælles indsats ’Venner Viser Vej’, hvor frivillige hjælper flygtninge med små og store udfordringer, og hjælper med lige præcis det, der er brug for. Og vi ved, at det virker. Det viser eksterne evalueringer gang på gang.

Gode evalueringer fra kommunerne

I ’Venner Viser Vej’ samarbejder vi med landets kommuner og en lang række aktører på integrationsområdet. Eksempelvis sprogskoler, boligselskaber, helhedsplaner og lokale foreninger. 

Vi er i 83 ud af 98 kommuner, og yderligere seks kommuner er under opstart. I de seks år projektet har eksisteret, har vi hjulpet flere end 9.000 flygtninge.

91 procent af kommunerne svarer i en ekstern evaluering, at en frivillig ven er med til at styrke flygtninges netværk. 85 procent af kommunerne mener, at flygtninge med en frivillig ven bliver bedre til dansk. Og 56 procent af kommunerne vurderer, at frivillige venner bidrager til, at flygtninge kommer i beskæftigelse.

Civilsamfundet styrker altså flygtningenes muligheder og spiller en vigtig rolle, når flygtninge skal falde til.

Klæd de frivillige ordentligt på

Selvfølgelig kan man som flygtning få hjælp andre steder. For eksempel af naboer, kolleger, borgergrupper, kunder i den lokale Brugs eller andre man møder på sin vej.

Og dag-til-dag-hjælp, venlighed og medmenneskelighed er der selvfølgelig kun godt at sige om.

Med ’Venner Viser Vej’ gør vi noget andet. Vi sætter struktur og rammer for indsatsen i civilsamfundet. For det første bringer vi folk sammen og matcher frivillige og flygtninge, så de passer sammen, og så relationen er tryg.

For det andet klæder vi de frivillige på. Blandt andet gennem kurser og information og ved, at de har et bagland at række på til supervision og faglig sparring, hvis de møder noget, som er svært. Og det kan være svære problemstillinger, de møder.

Lige nu er det ukrainerne, der banker på døren. De er i krise og ved ikke, om de kommer hjem og får deres familier, venner og kolleger at se igen. Og som andre flygtninge kommer nogle med voldsomme oplevelser i bagagen.

Oplevelser og traumer, som for eksempel kan gøre det svært at huske, sove og koncentrere sig, og som kan føre til uro og angst. Og som kan gøre det svært at hjælpe folk helt så godt, som man måske havde forestillet sig som frivillig, hvis man ikke har en viden om traumer og krisereaktioner og ved, hvordan man kan takle det, og hvornår man skal henvise videre til professionel hjælp.

Vi ruster frivillige gennem kurser i eksempelvis psykisk førstehjælp. Vi tilbyder også kurser i god dansktræning og informerer frivillige om hvilke rådgivningstilbud, de kan henvise til, når de ikke selv kan hjælpe. Vi bygger også bro til andre foreninger.

Som vi ser det, er det en væsentlig del af successen, at frivillige foruden deres uvurderlige engagement, er klædt på til opgaven.

Med hjælp fra ”det organiserede civilsamfund”

Med ’Venner Viser Vej’ hjælper vi flygtninge på en anden måde, end kommuner og myndigheder gør.

{{toplink}}

Frivillige går ikke hjem klokken 16, og er til rådighed på en anden måde, end en sagsbehandler kan være det.

Relationen bygger på tillid og er mere ligeværdig, og det giver selvværd. Her er ingen sanktionsmuligheder og ingen formelle krav at leve op til. Og med det formaliserede samarbejde med vores lokale afdelinger og frivilliggrupper har kommunerne et sted at henvise til, når nye flygtninge kommer til byen.

Samtidig har vi styr på børneattester, GPDR og personfølsomme oplysninger. Det er også noget af det, som ”det organiserede civilsamfund” kan.

Og fordi relationen i ’Venner Viser Vej’ er længerevarende, er der potentiale for at dele sorger, bekymringer og glæder. Det rækker ud over den dag-til-dag-hjælp, man kan få som flygtning, hvis man kan finde én, der kan hjælpe.

Efter krigen brød ud i februar, har vi været i fuld gang med at opskalere vores indsatser, inklusive ’Venner Viser Vej’, så vi er klar til at hjælpe de mange flygtninge fra Ukraine og støtte kommunerne. Og så vi er klar til de andre flygtninge, som måtte komme. For vi vil hjælpe flest muligt med en indsats, som vi ved virker.

debat@altinget.dk