Dansk Affaldsforening får ny bestyrelse

Arne Boelt blev torsdag valgt som ny formand i Dansk Affaldsforening. Han skal sammen med den nyvalgte næstformand Thomas Møller Nielsen stå i spidsen for organisationens nye bestyrelse. 

På en generalforsamling torsdag valgte Dansk Affaldsforening ny bestyrelse og formandsskab. Tidligere borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt skal fremover lede organisationens arbejde. 

Det skriver Dansk Affaldsforening i en pressemeddelelse

Den nye bestyrelse skal lægge den affaldspolitiske linje for foreningen på baggrund af medlemmernes interesser frem mod det næste kommunalvalg.

"Jeg tror vi skal vise, at vi har masser af samarbejde med de private aktører også under den gældende regulering – og så skal vi virkelige værne om borgernes tillid til affaldssortering, for deres indsats er vi dybt afhængig af," siger Arne Boelt. 

Den nye bestyrelse består af formand Arne Boelt (S), næstformand Thomas Møller Nielsen (V), Niels Hörup (V), Laura Lindahl (K), Eva Borchorst Mejnertz (S), Preben Friis Hauge (V), Holger Schou Rasmussen (S), Steffen Husted Damsgaard (V), Ellen Trane Nørby (V), Steen Christensen (S) og Søren Kristensen (S).

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. advokat og K-byrådsmedlem Torben Ingemann-Hansen (85) Næste artikel DBU-formand fortsætter fire år på posten DBU-formand fortsætter fire år på posten