Danske Handicaporganisationer: Civilsamfundet er bindeleddet mellem borger og kernevelfærd

Styrk civilsamfundet, og det vil smitte positivt af på kernevældfærden. Der er ingen tvivl om, at civilsamfundet spiller en stor rolle for vores velfærd. Senest så vi den store betydning, da corona lagde verden og Danmark ned. Det er et vigtigt bindeled mellem mennesker og myndigheder, men det skal prioriteres fra politisk side.

Når vi taler om, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd, handler det ikke alene om, hvordan vi skaffer medarbejdere. Det handler også om, hvordan vi arbejder bedre sammen – offentlige og private sektorer og ikke mindst civilsamfundet.

Mens der arbejdes på at skaffes flere hænder til velfærdssektoren, bør der også ses på, hvordan der spilles sammen med et aktivt civilsamfund.

Civilsamfundet gør velfærden human

Handicap-, patient- og pårørendeorganisationer spiller i dag en væsentlig rolle. Både når vi udgør et fællesskab, hvor man kan finde støtte og forståelse for ens livssituation, og når vi yder konkret rådgivning og på denne måde sikre, at mennesker kan håndtere livs- og behandlingssituationer.

Organisationernes rådgivninger er i den grad med til at oversætte og hjælpe mennesker med handicap og sygdom til at navigere i det offentlige system og i livet.

Vi så under corona, hvordan handicaporganisationerne omlagde deres aktiviteter og hurtigt fik øget eller etableret direkte rådgivningslinjer for deres medlemmer.

Vi oversatte myndighedskommunikation, så det var til at forstå og skabte tryghed i en usikker tid, støttede i lange perioder med isolation, og sikrede at de udfordringer, som lige netop vores målgrupper oplevede under epidemien, blev viderebragt til myndighederne. Vi viste vores værd.

For eksempel oplevede Lungeforeningen en stigning på 700 procent i henvendelser fra deres medlemmer under den første bølge. Det var blandt andet om, hvordan man skulle forholde sig til isolation eller risici ved smitte. Her var det sikkert, at personen i den anden ende havde fuld forståelse for situationen og den tvivl eller de bekymringer, der måtte være for medlemmerne.

En række af vores medlemsorganisationer gik fra nul til hundrede i forhold til rådgivningsaktiviteter og har taget en masse viden med sig. Der er et behov for at støtte mennesker og dermed understøtte velfærden – et behov som ikke er forsvundet, efter pandemien er overstået.

Civilsamfundet bygger bro mellem borger og velfærd

Civilsamfundet kan støtte, rådgive og oversætte – og dermed bygge bro. Men det kræver, at vi også – når der ikke er eksempelvis en pandemi eller andre store kriser – anerkender, at der er behov for at etablere den nødvendige 'infrastruktur' i civilsamfundet. Så vi sikrer et civilsamfund, der kan understøtte velfærden.

Det kræver driftsfinansiering, så organisationer og foreninger ikke skal skaffe eksterne projektmidler til at finansiere indsatsen. Og så kræver det, at den kommunale sagsbehandler eller den praktiserende læge også kender landkortet og kan hjælpe borgeren eller den pårørende hen til den rette indgang. Et sådan overblik over foreningernes aktiviteter og rådgivninger – ikke mindst lokalt – vil styrke samarbejdet.

Civilsamfundet spiller en vigtig rolle som bindeled mellem medlemmer og myndigheder. Myndighederne har brug for et civilsamfund, som forstår medlemmerne og kan hjælpe samt guide dem bedst muligt. Det er med til at aflaste myndighederne.

Så alt imens vi arbejder på at skaffe den nødvendige arbejdskraft i velfærdsektoren, skal vi huske at benytte os af den ressource, der er i civilsamfundet. Ikke kun for den enkelte borger, men også for at gøre den velfærd bedre, der leveres i sundhedsvæsenet, på plejehjemmene eller bosteder.

{{toplink}}

debat@altinget.dk