Chr. Hansen: Når køleskabet bliver et hospice
DEBAT: Danskernes madspild svarer til 20 procent af de samlede madudgifter. Der må derfor nye og smartere løsninger på bordet, så fremtiden kan blive mere bæredygtig, skriver Annemarie Meisling, bæredygtighedsdirektør i Chr. Hansen.
Af Annemarie Meisling
Bæredygtighedsdirektør i Chr. Hansen
Danskerne hader at smide mad ud. Vi har fået at vide af vores forældre, at vi skal spise op, og vores bedsteforældre, der husker de sparsomme tider under krigen, ruller øjne, når de ser, at lille Sofie behandler frikadellerne som farligt affald.
Så i stedet for at smide Sofies urørte frikadeller i skraldespanden kigger vi på køleskabet og beslutter os for, at frikadellerne kan få tre dage i køkkenets hospice, inden de lider den endelige død. Så har vi det nemlig bedre med at smide det ud, for så er det jo alligevel blevet for gammelt.
Med al den dårlige samvittighed og alle de penge, der smides ud for, skulle man tro, at det var nemmere for danskerne at begrænse madspild. Men det er det ikke, for det kræver nemme løsninger.
Det skal være nemt
Hvis vi skal i mål med de 17 verdensmål i 2030, skal vi ikke tvinge danskerne til at tage kolde brusebade, og vi skal ikke tvinge dem til at spise melorme i stedet for medister.
Vi skal i stedet gøre det nemt og bekvemt for forbrugerne, og industrien skal bruge sin innovative kraft på at finde løsninger, der er billige og nemme at anvende. Vi er nødt til at tænke i løsninger, der kan opmuntre til engagement i stedet for tiltag, der peger fingre eller skubber ansvaret videre til Sofies børn og børnebørn.
NGO’en Stop Spild af Mad fremhæver, at én af de løsninger, der virker på danskernes madspildsvaner, er at ændre produkt-kommunikationen fra ’anvendes inden’ til ’bedst før’ for de varer, der ikke fordærves hurtigt.
Det kan genskabe danskernes tillid til deres egen sunde fornuft – og næse. Hvis yoghurten ser fin ud og lugter godt, kan vi godt spise den til morgenmad, selvom den er en dag for gammel.
Forlænget holdbarhed kan gøre en forskel
Der skal ofte ikke så meget til, for at familien får spist f.eks. yoghurten op. Tre ekstra dage kan gøre en forskel. Derfor ser vi også, at førende mejerier er begyndt at teste nye løsninger til at forlænge holdbarheden på f.eks. yoghurt og andre fermenterede mælkeprodukter. Men det skal være helt naturligt og uden kemiske tilsætningsstoffer, for ellers vil forbrugerne ikke være med.
Hvis man f.eks. udvider holdbarheden på yoghurt i Europa i syv dage ved brug af naturlige mælkesyrebakterier, som allerede findes i produktet, kan man reducere spildet med 30 procent. Det vil spare samfundet for millioner af kroner, det kan begrænse CO2, og det er nemt og bekvemt for forbrugerne.
Chr. Hansen har arbejdet målrettet med at integrere verdensmålene i sin forretning. Madspild er et af de områder, hvor vi søger samarbejde med andre virksomheder, NGO’er og supermarkeder om at finde endnu flere gode løsninger, der kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn.
Mærsk: 2020-loft for udledning af svovlpartikler gavner verdensmål
Novo Nordisk: Velkommen til første eksamen om verdensmålene
