Boligsocial ildsjæl: De udsatte boligområders problemer er sociale

Af Abdirahaman Mohamud Iidle
Folkeskolelærer og skolehjemvejleder, Aarhus Kommune

Regeringens "ghettoplan" peger i en helt forkert retning. Den taget slet ikke udgangspunkt i den dagligdag og virkelighed, der findes i nogle af landets store almene boligområder.

Hvis man blot stirrer sig blind på straf og tvang som løsning på sociale problemer, sådan som regeringen gør, så tager man helt fejl og går i den gale retning.

Når folk med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at være aktive i samfundet, skyldes det i høj grad, at ledende politikere ikke vil anerkende de positive ressourcer, der findes i udsatte boligområder.

Det er "ghettoplanen" et meget uheldigt eksempel på. Den er lavet, fordi regeringen mener, at trygheden er faldet dramatisk i flere store almene boligområder.

Men sådan er dagligdagen slet ikke, når man selv bor i sådan et område, hvilket flere eksperter også påpeger. Samtidig er det tragisk, at regeringen stempler en hel masse mennesker ved at tale om "ghettoer" og "parallelsamfund".

Hele diskussionen om "ghettoer" er desuden stærkt diskriminerende mod etniske minoriteter. Et vigtigt parameter for regeringens stempling af et boligområde som "ghetto" er, om man har en ikke-vestlig baggrund.

Så selvom man har et arbejde og klarer sig godt i samfundet, tæller man negativt i den sammenhæng, hvis man har en ikke-vestlig baggrund. Det er diskriminerende og skadeligt for integrationen.

Dyrk den gode historie, og styrk områderne
Regeringen går galt i byen med sin plan. Politikerne skal tænke ud af boksen og komme med nogle konkrete og positive tiltag, der styrker boligområderne i stedet for at straffe beboerne. For i de almene boligområder, også i de udsatte, er der mange foreninger og forældre, som er aktive, og som udfører et fantastisk stort frivilligt arbejde.

Planen med de rigtige løsninger, der vil virke, tager udgangspunkt i inddragelse, ligeværd og uddelegering af ansvar. Politikerne skal i samarbejde med folk, som bor i et lokalt boligområde, holde møder og workshops, hvor man i fællesskab finder frem til løsninger på problemerne.

I boligområderne bor der mange højtuddannede unge med anden etnisk baggrund. Dem skal man hjælpe ved at give dem jobs i udførelsen af lokale helhedsplaner. Disse unge er lokale rollemodeller i kraft af deres uddannelse, og de kender deres boligområde rigtigt godt.

Ved de udsatte boligområder ligger der mange virksomheder. De skal forpligte sig til at give fritidsjobs, praktikpladser eller læring til de unge med anden etnisk baggrund. Det virker.

Det ved vi, for vi har haft en meget positiv effekt af dette i mit boligområde, Frydenlund i Aarhus.

Sociale problemer skaber udsatte boligområder
Ordene "parallelsamfund" og "ghetto" er svære at genkende for folk, som bor i disse boligområder. Sådan er virkeligheden ikke. Det er ord, som beskriver noget, der foregår og findes i fremmede lande. Og vi bor altså i Danmark.

Ja, Danmark er vores land. Men det opleves mere og mere sådan, at regeringen og andre politikere frarøver os de rettigheder og grundværdier, vi har fået fra det danske samfund. Det sker, når de udstiller os som samfundsfjendske, som kriminelle, og som om vi ikke er en del af fællesskabet.

Vores børn går altså i danske skoler, børnehaver og klubber. Vores børn taler dansk og har lært grundværdierne i det danske samfund. Demokratiet er en vigtig del af vores og vores børns personlige ejendom.

Politikerne skal spørge sig selv, hvorfor der er kriminalitet i disse boligområder. Løser man problemerne ved at straffe hårdt og sætte folk i fængsel? Svaret er nej.

Årsagen er sociale problemer og uligheder. Og man skal løse de sociale problemer, der gør boligområder udsatte. Det er selve udgangspunktet, og det kan man kun gøre, hvis man inddrager beboerne i løsningerne, sådan som beskrevet.

debat@altinget.dk