30 direktører omkring et bord

Direktørerne for cirka 30 af de største filantropiske fonde er som noget nyt begyndt at samles i et uformelt netværk. Formålet er at styrke den tværgående videndeling og blive klarere på, hvordan man sætter ord på fortællingen om fondenes betydning i et samfundsmæssigt perspektiv.

For Bo Rygaard, direktør i Dreyers Fond og én af initiativtagerne til den styrkede direktørdialog, er det en god udvikling:

”I disse år er fondene på en fantastisk rejse, hvor vi arbejder mere sammen, deler erfaringer og trækker på hinandens kompetencer. Samtidig er der også en naturlig og forøget forventning om, at vi arbejder tættere sammen med civilsamfundets vigtigste stakeholders, så vores indsatser giver størst mulig nytteværdi,” siger han.

Bo Rygaard tilføjer, at det sker i erkendelse af, at fondene kan lære meget af hinanden om at organisere sig internt og om perspektiverne i at være i dialog med omverden.

Forsøget på at samle fondene på tværs er set før.

Tilbage i 2005 tog en mindre kreds af fonde initiativ til at formulere en række principper om god fondspraksis. Det blev tre år senere formaliseret i netværket ”Danske fonde og fondspraksis”.

Initiativet levede derefter i nogle år og afholdt seminarer om emner som samfundsansvar, kommunikation og mediehåndtering, men efterhånden stoppede aktiviteterne.

I dag er udgangspunktet for dialogen et andet.

Toplederfokus
Professionaliseringen af fondene er øget. Mange af de tonegivende fonde er ledet af direktører med baggrund i det private erhvervsliv, hvor det at indgå i netværk, udveksle erfaringer og være i dialog med omverden er en naturlig del af en topleders fokus.

Nogle fonde kender hinanden fra samarbejder om konkrete projekter og er dygtige til at udnytte hinandens faglige kompetencer. Andre deltager, fordi det giver mulighed for at drage nytte af direktørkollegernes erfaringer med, hvad der skal til for at drive en proaktiv fondsstrategi.

Samtidig har fondene opbygget sekretariater med fagmedarbejdere og kompetencer inden for fondens uddelingsområde. Som Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, formulerer det:

”I direktørkredsen har vi behov for at udveksle erfaringer og synspunkter om, hvordan man organiserer sig, hvordan man motiverer de ofte højt specialiserede medarbejdere og i øvrigt skaber incitamenter i en organisation, der ikke er drevet af kommercielle interesser.”

Holdindsats virkede
Forslaget til Finanslov 2016 gav anledning til selvrefleksion blandt de erhvervsdrivende fonde, da forligspartierne med et snuptag ville fjerne grundlæggende mekanismer i de filantropiske uddelinger – konsolideringsfradraget og transparensreglen.

Forløbet i forhandlingerne tydede på, at fondene ikke havde været gode nok til at forklare politikere – og befolkning – hvad der er forudsætningen for, at fondene år efter år kan holde et samlet filantropisk uddelingsniveau på 9 milliarder kroner.

Til gengæld viste det efterfølgende forløb også, at fondene gennem en effektiv holdindsats lykkedes med at fastholde transparensreglens fradragsmulighed. Alternativet ville have betydet en ekstraregning til især de største fonde på i omegnen af 1 milliard kroner årligt.

Ingen ved alt
Ingen, heller ikke politikere, kan vide alt. Og lovgiverne har nogle gange brug for at konsultere fagpersoner uden for embedsmandskredsen for at gennemskue beregninger, som bliver forelagt dem. Ikke mindst i slutfasen af en forhandling, hvor fokus er på at få forliget halet i land.

Man behøver blot at gå tilbage til mediedækningen fra de intense dage i slutningen af november for at se, hvor svært det kan være:

”Vi har fået at vide, at det årlige skatteprovenu ville være mindre end 200 millioner kroner. Men ud fra de tal, jeg har fået den seneste uges tid, vil beløbet være i hvert fald tre-fire gange så stort. Derfor er det ikke en del af den aftale, vi har sagt ja til. Og så bliver vi nødt til at få det ændret,” sagde Brian Mikkelsen (K) dengang til Altinget. Og leverede ubevidst én af brikkerne til forståelsen af den konflikt mellem de konservative og regeringen, der senere udviklede sig på et andet ministerområde.

Styrken
I midten af 00’erne kunne diskussionen om at formulere fælles principper om god fondspraksis skille vandene.

Nogle erhvervsdrivende fonde så ikke behov for at udvikle en særlig fondspraksis for deres almennyttige aktiviteter, fordi de i forvejen praktiserede god selskabsledelse i kraft af deres kommercielle virksomheder; nogle opfattede det som unødigt bureaukratisk; mens andre mente, at sådanne principper var en måde at understrege sin gennemsigtighed på. Med de vejledende anbefalinger til god fondsledelse fra 2014 blev der sat punktum for den debat.

Det er en klar styrke, at fondenes nye dialognetværk er lagt an på det, fondene har til fælles, og ikke på, hvad der måtte skille dem ad.

I takt med at fondenes rolle i samfundsudviklingen bliver synligere, vokser behovet for at blive skarpere på at formidle historien om fondenes funktion og betydning. Gennem gensidig dialog har fondene mulighed for at perspektivere fortællingen om, at filantropien kan noget, som hverken den private eller den offentlige kapital kan gøre alene.

 

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

debat@altinget.dk