V: Vi forventer, at frivilligheden mønstrer sig selv
DEBAT: Når regeringen kritiseres for ikke at have civilsamfundets perspektiv med i sin politik, kan det skyldes, at frivillighed ifølge Venstre ikke er noget, politikerne som sådan skal blande sig i, skriver partiets socialordfører, Jan E. Jørgensen.
Af Jan E. Jørgensen (V)
Socialordfører
Tak for et godt indlæg af venligboeren Gitte Haslebo, som mindede om – hvis man skulle have glemt det – at Danmark har et fremragende frivillighedskorps og et stærkt civilsamfund.
Så meget desto mere ærgrer det mig, at Gitte Haslebo har den opfattelse, at regeringen ikke har civilsamfundets perspektiv med i integrationsdebatten. Det er måske vores egen skyld, at den vinkel ikke er blevet tydeliggjort nok. Og det kan jeg se to grunde til.
Frivilligheden mønstrer sig selv
For det første har den offentlige debat om integration af flygtninge rigtigt nok beskæftiget sig meget med de udfordringer, flygtningepresset giver os – at flygtningeantallet kan være en byrde. Gitte Haslebo ser det som et fravær af optimisme. Jeg ser det som en rettidig realisme.
For vi kommer ikke udenom, at flygtningepresset er en massiv udfordring. Økonomisk, socialt og kulturelt. Derfor er det første skridt i en god integrationsindsats også at arbejde for en begrænset tilstrømning til Danmark, så vi kan følge med.
Den anden grund er, som jeg ser det, Venstres liberale udgangspunkt: Vi håber og forventer, at frivilligheden mønstrer sig selv. Og det gør den jo også.
Et dynamisk civilsamfund
Regeringen har inviteret til trepartsforhandlinger, fordi arbejdsmarkedets parter historisk set har været en del af forpligtende aftaler – om løntilbageholdenhed, om arbejdsmarkedspensioner og nu forhåbentligt om integrationsindsatsen. Jeg mener som liberal ikke, at vi får det bedste og mest dynamiske civilsamfund ved at sætte samme forpligtende formler på frivilligheden.
Og netop af de grunde har civilsamfundet måske ikke fyldt så meget i regeringens udspil. Vi mener, at det er vigtigt at få sikret aftaler med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi kan få flere flygtninge i arbejde.
Trepartsforhandlingerne er ét værktøj – men det er et værktøj, som regeringen har indflydelse på, fordi vi deltager i det. Vi har ikke indflydelse på Venligboernes arbejde.
Adskillelsen mellem stat og civilsamfund
Betyder det, at vi ikke lytter til de perspektiver – også flygtningenes perspektiver – som civilsamfundet, heriblandt Venligboerne, sidder inde med? Nej, det gør det ikke. Jeg synes, at Gitte Haslebo kommer med nogle interessante tiltag til integrationsindsatsen.
Det siger jeg med to forbehold: Det koster penge. Og minimum ét af forslagene er på kant med i hvert fald min opfattelse af adskillelsen mellem stat og civilsamfund. At have Venligboere til stede sammen med sagsbehandlere er netop at sætte formel på frivillighed. Og det kan garanteret fungere i mange tilfælde.
Men jeg tror ikke, at Venligboerne er vokset frem så hurtigt og er blevet så markant en spiller i civilsamfundet ved at indtage en på forhånd defineret rolle i samarbejde med kommunen eller staten. Så det vil jeg måske være lidt påpasselig med.
Hvis vi derfor ikke omtaler de frivillige i debatten, er det ikke fordi, vi fraskriver det perspektiv, men fordi vi mener, at frivilligheden bedst fungerer ad frivillighedens vej.
DUF-styrelsesmedlem: Jeg ønsker mig en rygrad
30 direktører omkring et bord
