STX-succes: Ikke et vejledningsproblem

Af Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Netop nu overvejer en årgang af unge, hvilken vej deres videre liv skal tage. Den 15. marts skal de vælge ungdomsuddannelse og dermed træffe den første beslutning i deres liv, som har betydning for deres karrieremæssige livsbane.
Det valg afstedkommer altid debat om, at for mange unge vælger det almene gymnasium - og at man kan og skal vejlede de unge uden om stx over i andre ungdomsuddannelser.

Spørgsmålet er selvfølgelig rimeligt og relevant. Har vi som samfund gjort, hvad vi kan, for at gøre det første uddannelsesvalg nemt og klart for de unge, så det fremstår tydeligt, hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til - og så det fremstår tydeligt, hvad der forventes af eleven selv?
Svaret er desværre nok, at det ikke altid er helt tydeligt for de unge. Som rektor kan jeg indimellem selv blive i tvivl, når en forælder fx spørger, hvad en EUX giver adgang til.

Men det er ikke vejledernes skyld - og man kan derfor heller ikke laste dem for, at de unge vælger, som de gør. Jeg er sikker på, at vejlederne gør et godt stykke arbejde i forhold til de unge, som efterspørger vejledning. Det er de unge, som er i tvivl om deres valg af uddannelse. De afklarede unge er ikke i tvivl, derfor efterspørger de ikke vejledningen. De har allerede truffet et valg, og det er formentlig helt korrekt, at størstedelen af de afklarede unge vælger stx.

Men stx' succes er altså ikke et vejledningsproblem - det er et uddannelsesproblem!
Jeg er som sådan ikke uenig i, at nogle af de unge, vi har gående i det almene gymnasium i dag, ville få et større fagligt udbytte på en anden ungdomsuddannelse. Men problemet og sagens kerne er jo, at de unge ikke vil gå på nogen anden ungdomsuddannelse. Så det eneste resultat, vi ville få af at "tvangsvejlede" nogle af de unge væk fra stx og over i en anden ungdomsuddannelse, ville for indeværende blive et større frafald. Og uanset den efterhånden brogede skare af elever, der sidder i en stx-klasse - og det krav om, at vi skal rumme alle elever, der vælger stx - så er stx altså fortsat den ungdomsuddannelse, som får flest elever igennem til en eksamen og den ungdomsuddannelse, hvor eleverne opnår de bedste resultater. Det skal man have med i sine overvejelser, inden man uden videre sender elever ud af stx.

Alternativet til stx er enten hhx og htx eller en erhvervsuddannelse. Hhx og htx har bevæget sig fra at være toårige ungdomsuddannelser med en stærk arbejdsmarkedstilknytning og et sigte mod korte og mellemlange videregående uddannelser til at være treårige gymnasiale uddannelser på lige fod med stx, som dermed i princippet også giver adgang til alle videregående uddannelser. I og med de nu er det, kunne man overveje, om ikke det i forhold til gennemskueligheden for de unge var nemmere, at vi havde én gymnasial uddannelse - hvor det almene, det merkantile eller det tekniske kunne fungere som studieretninger. På den led ville man måske kanalisere flere elever over i de fag, hvis det er en målsætning, fordi de ville blive en del af studiemiljøet på stx-skolerne, som er vældigt attraktivt for de unge.

Det reelle alternativ til en ungdomsgymnasial uddannelse er en erhvervsuddannelse - og her findes der desværre ingen lette løsninger på problemet. Erhvervsuddannelserne er et uoverskueligt morads af valgmuligheder og krav, som kun få kan leve op til. Der er ikke mindre end 109 forskellige uddannelser, som er grupperet under 12 indgange. Og værre er det, at mange af uddannelserne kræver, at eleven har en praktikaftale. Så alene af den grund er det nemmere at skrive hhx, htx eller stx på ansøgningsskemaet.

Samtidig lider erhvervsuddannelserne i dag under manglende legitimitet og prestige, som både handler om det ovennævnte problem med at få praktikplads og efterfølgende et arbejde - men det handler i høj grad også om, at undervisningen på erhvervsskolerne ikke i tilstrækkelig grad evner at løfte og fastholde de unge, så de er attraktive på arbejdsmarkedet. Der er med andre ord et meget stærkt behov for, at erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive for de unge.

Det er, som om at hverken de politikere eller andre, som mener at for mange elever vælger stx, vil se i øjnene, at det handler om den manglende kvalitet i erhvervsuddannelserne - og i stedet langer de ud efter vejlederne, eller gymnasierne for den sags skyld. Hvis vi som samfund har brug for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, så er der kun én vej at gå. Og det er at gøre erhvervsuddannelserne tilstrækkeligt attraktive til, at de unge vælger den.

Så enkelt - og ikke desto mindre udfordrende.
 

debat@altinget.dk