LH: SXT-rektor negligerer vores værdi

DEBAT: "Vi vil ikke alle sammen på STX," siger formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Tatiana Schwartz. Læs hendes indlæg her.

Af Tatiana Schwartz
Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, langer ud efter de erhvervsrettede uddannelser i en ikke vandtæt kritik af, at diskursen om de erhvervsrettede uddannelser tager et forkert afsæt i kvaliteten af vejledning frem for kvaliteten af uddannelserne.

Landssammenslutningen af Handelselever beder nu rektorerne om at støve holdningerne af og i stedet forholde sig til den nutidige kendsgerning: Vi vil ikke alle sammen på STX.

I debatindlægget af 5. marts langer Jens Boe Nielsen endnu en gang unødigt ud efter erhvervsuddannelsernes faglige niveau. Han driver det så langt til endnu en gang at spille kortet ”enhedsgymnasium” med argumentet om, at det ville skabe en bedre gennemskuelighed for eleverne i forhold til valg af uddannelse og en bedre mulighed for samfundet for at sikre, at ikke alle unge vælger en STX-uddannelse.

En argumentation blottet for logik 
Det åbenlyst problematiske i Nielsens argumentation er først og fremmest, at han mener, gymnasieelever er uddannelsesafklarede og derfor vælger STX af lyst. Med det peger han på, at man ikke skal udvikle vejledningssektoren, da der ikke er behov for at ”tvangsvejlede” allerede afklarede elever.

Dette stemmer naturligvis ikke så godt overens med hans forslag om at flytte de erhvervsrettede uddannelse over til STX, fordi det ”for de unge var nemmere, at vi havde én uddannelsesretning”. Hvis unge allerede er afklarede med, at STX er den rette vej, behøver vi vel ikke tage to glimrende erhvervsgymnasiale uddannelser og tvangsindlægge dem til det almendannende? Vi har jo netop fravalgt den ”almene vej” for at få nogle af de alternativer, der passer til vores uddannelses- og fremtidsønsker.

Og eleverne på STX behøver så ikke opleve de andre uddannelser i studiemiljøet, hvis de allerede er sikre på, at gymnasiet er vejen frem. Der er elementer i denne argumentation, som mangler logik. 

STX studerende savner praksis
Den 5. februar 2011 bragte Politiken.dk artiklen ”Gymnasieelev: Vi kvæles af akademisering”, hvor den daværende formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Frederik Gjørup, meldte hårdt ud, at gymnasieeleverne savner praksisnær undervisning og virkelighed frem for teori. Og han efterspurgte i høj grad netop dét, vi er bedst til på de erhvervsgymnasiale uddannelser: Teori, man faktisk kan bruge til noget.

I min optik lyder det, som om nogle elever måske ikke gjorde sig det klart, at gymnasierne netop vægter akademisering og teori højt, og at de, såfremt de vil se den klare kobling mellem skole og erhverv, netop skal vælge en HHX- eller HTX-uddannelse.

Vi betragter det ikke som ”tvangsvejledning”, men som en aktiv samfundspligt at sikre, at eleverne bliver ordentligt oplyst om de uddannelsesmuligheder, de har. Det er muligt, at Jens Boe Nielsen gerne vil lade det fremstå, som om alle elever på det almene gymnasium er afklarede med deres uddannelsesvalg, men sandheden er blot en anden: Alt for mange elever på STX er der, fordi de ikke var nok oplyste om deres muligheder.

De gik den letteste, og eneste, vej. Men det er vigtigt, at de vælger andet end blot den nemme løsning. Især når vi kan se, at fremtidens arbejdsløse nemlig bliver STX-elever.

Om end at det i samfundet er betragtet som værende ”den sikre vej”, forudsiger 3F, at deres største medlemsgruppe i fremtiden netop vil være ufaglærte gymnasieelever. Det er ganske uansvarligt, at gymnasierne vil fortsætte med at uddanne deres elever til arbejdsløshed frem for at sikre, at så mange som muligt får uddannelser, der har arbejdsmarkedsværdi.

Hån mod eleverne
At Jens Boe Nielsen negligerer vejledningens betydning for elever er en hån mod de valg, vi som elever skal træffe.

Ifølge rapporten ”Læringsmiljø på HHX – Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet” af Erhvervsskolernes Forlag er det jo netop tydeligt, at elever på HHX betragter deres uddannelsesvalg som et aktivt tilvalg af HHX og et fravalg af det almene gymnasium.

Dog er starten forbundet med en masse usikkerhed, fordi eleverne ikke helt forstår, hvad uddannelsen indebærer. Dette betragter jeg som et kæmpe problem, fordi det netop peger på, at vejledningen har alt for store mangler, når det kommer til at råde elever om alternative gymnasiale uddannelser. Hvorfor skal ingeniører tage gymnasiet, når deres faglige udgangspunkt er bedst fra HTX? Og hvorfor støder en alt for stor andel af unge hovedet mod en mur på handelshøjskolerne, når de kunne have brugt et par år på at få en grundlæggende økonomisk forståelse frem for kemi og latin?

Vi vil vel i sektoren arbejde hen imod at sikre, at så mange elever som muligt får netop det rigtige uddannelsesvalg i første omgang, så vi ikke skal blive ved med (og i stigende grad) at dobbeltuddanne gymnasieelever, der efterfølgende skal bruge økonomisk supplering eller vil tage en erhvervsuddannelse. 

Vi er erhvervsrettede - og sådan skal det være.  
I Landssammenslutningen af Handelsskoleelever vil vi ikke finde os i, at Gymnasieskolernes Rektorforening gang på gang degraderer og negligerer vores uddannelsers værdi. Vi er erhvervsrettede, og vi vil forblive erhvervsrettede.

Vi har ingen interesse i en almendannende uddannelse, når vi kan få netop de samme niveauer og de samme faglige kompetencer, men i stedet kan beskæftige os med emner, der har arbejdsmarkedsrelevans og –værdi. STX’s succes er ikke kun et uddannelsesproblem – det er et oplysnings-, et vejlednings- og et samfundsproblem.

Det er på tide, at Jens Boe Nielsen kommer ud af sin skyttegravsretorik og i stedet deltager i en konstruktiv debat om, hvordan vi sammen kan være med til at sikre, at eleverne finder netop den uddannelse, der passer bedst til deres ønsker og kompetencer. 


Forrige artikel STX-succes: Ikke et vejledningsproblem Næste artikel Enhedsgymnasiet indsnævrer de unges valgmuligheder