Børns Vilkår: Barnets Lov efterlader en stribe af uløste problemer på det sociale børneområde

Det lader til, at regeringen har glemt, at Barnets Lov blot er ét blandt en række initiativer i den samlede reformaftale Børnene Først, som var der, det hele begyndte.

Hvis vi spoler tiden tilbage, indledte man processen for reformen med et eftersyn af det sociale børneområde. Med det kunne man konstatere, at det meste slet ikke fungerede. Den hjælp som udsatte børn og unge fik var både for dårlig og kom alt for sent.

Regeringen – med den selvudnævnte børnenes statsminister i front – besluttede derfor at gentænke området, hvilket blev til Børnene Først-aftalen, der blev indgået i maj 2021.

Det er tre år siden, og alligevel er der samlet set for mange af de ellers gode initiativer, der ligger bomstille. Jeg anerkender, at det tager tid at udvikle og implementere politiske projekter, men for mig at se har regeringen undervejs mistet fokus.

Barnets lov er ufuldstændig

Selvom Barnets Lov har mange positive elementer, er den fortsat ufuldstændig. Ambitionen med loven er, at børn og unge løbende skal inddrages i egne sager, men virkeligheden er, at de fleste børne- og ungerådgivere ikke har kompetencerne til at lave reel børneinddragelse. Det er bekymrende.

I aftalen Børnene Først fremgår det, at man har taget initiativ til at løse dét problem med en ny børne- og familierådgiveruddannelse. Regeringen har endda nedsat et udvalg, som har lavet et forslag til, hvordan en sådan uddannelse kan se ud. Forslaget er sendt til socialordførerne, men der ligger det stille.

Foruden mangler i Barnets Lov, står en række andre initiativer fra Børnene Først og råber på regeringens opmærksomhed.

Den dårlige kvalitet i anbringelserne bliver ikke bedre af sig selv. Det viser løbende skandalesager udfoldet i medierne om netop problemerne på anbringelsesstederne.

Vives rapport 'Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner' fra 2023 viste også, at særligt børn og unge anbragt på landets institutioner i langt højere grad end dem i plejefamilierne, for eksempel døjer med alvorlig mistrivsel som ensomhed, selvmordsforsøg og manglende tryghedsfølelse.

Det er desværre ikke nyt, men det er bekymrende, at regeringen ikke får rettet op på det.

En hel stribe af uløste problemer

I forlængelse af det, kan jeg konstatere, at der er varslet en plejefamiliereform, som skal afhjælpe den kommende mangel på plejefamilier og sikre både plejefamilier, men særligt de anbragte børn og unge stabilitet og forudsigelighed. Men det arbejde ligger tilsyneladende også stille uden en plan for, hvad og hvornår man vil gøre noget.

Samtidig er der udfordringer med socialtilsynene, som vi også afventer en plan for. Uden et velfungerende tilsyn, bliver det umuligt at sikre kvaliteten i anbringelserne.

Til sidst vil jeg understrege det presserende behov for et gennemtænkt og værdigt efterværn.

Alt for mange anbragte unge bliver overladt til sig selv, så snart de fylder 18 år.

Det sker selvom vi fra flere undersøgelser ved, at det forhøjer risikoen for både hjemløshed, misbrug og et liv uden hverken trygge relationer, uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De misser derfor den sikre og støttede vej ind i et stabilt voksenliv, som langt de fleste andre børn og unge får.

Det er uklart, hvad regeringen går og venter på, når de indledende beslutninger om at forbedre det sociale børneområde for længst er taget. Det er som om, at man efter de omfattende forhandlinger om Barnets Lov har mistet pusten i forhold til at gennemføre hele reformaftalen Børnene Først.

Men listen af efterladenskaber fra reformen er tydeligvis lang, for det står skidt til på det sociale børneområde. Så hermed en opfordring til, at regeringen kommer i gang og indfrier løftet om bedre kvalitet i hjælpen til de mest udsatte børn og unge.

{{toplink}}

debat@altinget.dk