Tesfayes lovforslag om asyllejre i udlandet bliver afvist bredt i Folketinget

Hvis der begynder at opstå tvivl om den politiske opbakning til asyllejre i udlandet, kan arbejdet kollapse, lyder det fra S-ordfører, efter at håbet om et flertal bag udlændingeministerens nye lovforslag ser ud til at smuldre.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) skal trampe hårdt i de politiske pedaler, hvis han skal nå i mål med sit nye lovforslag om asyllejre uden for Danmarks grænser.

Allerede inden det er blevet fremlagt i Folketinget, er hans forslag nemlig mødt af stiv modvind.

For det ser ikke ud til, at der bliver et flertal bag det seneste skridt på vejen mod at gøre ét af regeringens helt store prestigeprojekter på udlændingeområdet til virkelighed.

"Det her svarer til kun at få gavepapiret juleaften, og så er der ikke noget inde i pakken," siger Dansk Folkepartis næstformand og udlændingeordfører, Morten Messerschmidt.

Partiet afviser at stemme for lovforslaget. Det samme gør Venstre og regeringens to støttepartier SF og Enhedslisten.

Det sidste støtteparti, Radikale Venstre, er "skeptisk" og vil have en fælles europæisk løsning, mens Konservative Folkeparti kalder forslaget "hult".

"Jeg har svært ved at se, at vi vil stemme for," siger Radikales udlændingeordfører, Kristian Hegaard.

V: Rækkefølgen er forkert

Tesfayes lov skal sikre det juridiske grundlag, så det er muligt at sende asylansøgere til et modtagecenter i et tredjeland langt fra Danmarks og Europas grænser. Her skal de opholde sig, mens de får behandlet deres sager.

Mens Radikale, Enhedslisten og SF hele tiden har haft betænkeligheder ved regeringens planer og i stedet peget på, at den nemmeste løsning på problemerne med det nuværende asylsystem er en samlet EU-aftale eller at tage flere kvoteflygtninge, har de borgerlige partier tidligere presset regeringen.

I midten af december fik Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye noget, der mest af alt minder om voksen-skældud fra både Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative under en længere debat i Folketingssalen.

Man kunne af samme årsag måske have forventet, at de borgerlige partier ville glæde sig over lovforslaget. Men der er fortsat ikke sat et navn på det eller de lande, som regeringen gerne vil indgå en aftale med om at lægge jord til centeret.

Derfor sker det i en forkert rækkefølge. Det mener Mads Fuglede, der er Venstres udlændingeordfører.

"Jeg vil ikke skrive en juridisk blankocheck til ministeren," siger han.

"Vi vil se, hvor modtagecenteret skal ligge, hvordan man forestiller sig, at det skal fungere, og hvad økonomien bag det er. Så budskabet fra os er: 'Vend tilbage, når der er en aftale, kære minister.'."

DF vil ikke "redde regeringens bagdel"

Morten Messerschmidt frygter, at der med lovforslaget er tale om "en skrivebordsmanøvre".

"Man forsøger at lave alt det tekniske for at fremstå som en regering, der er i fuld gang. Men virkeligheden er, at man ikke kan levere det løfte, man har givet, fordi man ikke er villig til at gøre det, der skal til. Det problem tror jeg ikke, at vi umiddelbart har planer om at hjælpe regeringen med," siger næstformanden, der hellere så et farvel til konventionerne og et fuldt asylstop.

"Hvis det kun handler om at redde regeringens bagdel, fordi de har givet et løfte, de ikke kan levere, har jeg svært ved at se, hvorfor vi skulle stemme for."

Om det tredjestørste borgerlige parti slutter sig til Venstre og DF har Konservative endnu ikke taget stilling til. Det oplyser partiets udlændingeordfører, Marcus Knuth.

"Jeg er ikke så bekymret for, om det kan hænge sammen i den juridiske verden. Det, der betyder noget i den virkelig verden, er at finde et sted, hvor regeringen kan lave et modtagecenter. Derfor klinger det her lovforslag noget hult," siger han.

Regeringen taler med en god håndfuld lande

Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.

Siden da har både statsminister Mette Frederiksen (S) og Mattias Tesfaye sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) arbejdet på at gøre forslaget til virkelighed.

I januar blev to modeller fremlagt i en juridisk analyse udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. 

Én hvor danske myndigheder varetager asylsagsbehandling og indkvartering i et tredjeland, og én hvor det er tredjelandets egne myndigheder, der varetager de opgaver.

Samtidig har man ifølge Tesfaye "identificeret en god håndfuld lande, hvor vi ser muligheder for at indgå et samarbejde og har indledt en mere konkret dialog med nogle af dem". Men uden altså at sætte navn på.

S: Tvivl om opbakning kan få arbejdet til at kollapse

Udlændingeminister Mattias Tesfaye har ikke haft mulighed for at svare på Altingets spørgsmål. Men det har Socialdemokratiets ordfører, Rasmus Stoklund.

Han peger på, at det er "naturligt", at den danske udlændingelov bliver tilpasset, samtidig med at regeringen har taget hul på "en mere konkret" dialog med en række mulige samarbejdslande.

"I dag læste jeg, at 41 migranter frygtes omkommet på Middelhavet i onsdags. Det understreger, at menneskesmuglerne på ingen måde holder coronapause. Derfor synes jeg også, det er godt, at regeringen arbejder videre med vores ambitioner om et nyt asylsystem," siger han.

Udlændingeordføreren håber, at et bredt flertal i Folketinget "vil udvise rettidig omhu og støtte lovforslaget". Han frygter nemlig, at manglende politisk støtte bag regeringens idé kan blive ødelæggende for forhandlingerne.

"Hvis der ude i verden begynder at opstå tvivl om, hvorvidt der er opbakning i Folketinget til et nyt og mere retfærdigt asylsystem, kan arbejdet kollapse," siger han.

"Men vi ser naturligvis frem til at diskutere forslaget med Folketingets partier og høre deres indvendinger, forbedringsforslag, hvor de ser behov for præciseringer og lignende."

Følg L 226 Udlændingeloven
(Udlændinge- og Integrationsministeriet)

3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
1/6
2021
1/6
2021
7/5
2021
6/5
2021
28/5
2021
6/5
2021
5/5
2021
5/5
2021
4/5
2021
29/4
2021
5/3
2021
4/3
2021
26/2
2021
10/2
2021
26/1
2021
17/12
2020

Forrige artikel Von der Leyen: Vi må ikke overlade vaccinepas til Google og Apple Von der Leyen: Vi må ikke overlade vaccinepas til Google og Apple Næste artikel Undersøgelse af Frank Jensen slut: Finder 12 sager mellem 2011 og 2020 Undersøgelse af Frank Jensen slut: Finder 12 sager mellem 2011 og 2020