Hver anden bakker op om modtagecentre uden for Europa. Men regeringen beskyldes for at føre vælgerne bag lyset

LEJR: Det er stadig ikke lykkedes Socialdemokratiet at oprette lejre uden for Europas grænser, hvor dansk asylbehandling kan foregå. Mens opbakningen blandt vælgerne er stor, er flere partier begyndt at presse regeringen for ikke at levere.

De såkaldte modtagelejre har fyldt meget i den politiske debat både før, under og efter folketingsvalget.

Men efter næsten halvandet år i ministerkontorerne er det endnu ikke lykkedes den socialdemokratiske regering at rykke asylbehandlingen forbi Danmarks grænser til et tredjeland uden for Europa.

Opbakningen blandt befolkningen er dog – trods de manglende fremskridt – stor.

Faktisk er halvdelen enige eller overvejende enige i, at Danmark bør bestræbe sig på at indgå aftaler med andre lande, så asylansøgere får behandlet deres sag der frem for på dansk jord. Det viser en ny rundspørge foretaget af Epinion for Altinget.

Der er til gengæld ikke megen tålmodighed tilbage hos de borgerlige partier. Det stod klart torsdag, da modtagelejre var til debat i Folketingssalen.

"Det er ganske enkelt for slapt"
Fra talerstolen fik statsminister Mette Frederiksen (S) og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) noget, der mest af alt minder om voksen-skældud af Dansk Folkepartis næstformand og EU-ordfører, Morten Messerschmidt.

"Hvad er det for konkrete skridt, regeringen har taget? Det kan vi ikke få at vide. Det er ganske enkelt for slapt."

DF'eren kaldte det "uansvarligt" over for de vælgere, "som havde tillid til, og som troede på, at det her blev omsat til politik".

"Vi vil ikke på hverken Folketingets eller danskernes vegne acceptere, at regeringen spiller diskos med danskerne. Det er nu, der skal leveres, statsminister," sagde Morten Messerschmidt.

Mette F.: Det er svært, men ikke umuligt
Statsministeren selv pegede på en række skridt, den socialdemokratiske regeringen har taget, siden den kom til magten i juni 2019. Blandt andet udnævnelsen af en migrationsambassadør, der har til opgave at arbejde på at fremme idéen over for både lande og organisationer i og uden for EU.

Også inden for EU fortsætter regeringen med at forsøge at få flere lande – og hele unionen – med på forslaget.

"Jeg fornemmer, der er en stigende opbakning til at tænke nyt blandt mine kolleger," sagde Mette Frederiksen.

"Der er mange, der siger, det ikke er realistisk, og jeg anerkender, at det er svært. Jeg anerkender til gengæld ikke, at det er en umulig opgave. Alternativet er at lade et dysfunktionelt asylsystem fortsætte."

V: Drop EU-sporet
Venstres utålmodige udlændingeordfører, Mads Fuglede, opfordrede dog regeringen til at droppe at få EU med.

"Hvis det med europæisk enighed er et vanskeligt spor, er det så ikke på tide, at vi siger: At lave en særskilt dansk løsning er den vej, vi må gå ad. Den er farbar, vi er herre i eget hus over beslutninger, og så må vi sidenhen se, om andre vil bakke op," spurgte han.

Det er regeringen også villig til, lød svaret fra statsminister Mette Frederiksen.

"Men det kræver stadig, vi kan få etableret et samarbejde med tredjelande."

Regeringen vil ikke sætte deadline på
Også Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, pressede regeringen, der allerede i 2018 præsenterede forslaget i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og realistisk".

"Regeringen prøver at sælge et våben til danskerne, som ikke er inden for rækkevidde på den korte bane. Er det realistisk inden for to, tre eller fem år," spurgte han statsministeren.

Men statsminister Mette Frederiksen ville ikke sætte en deadline på.

"Jeg mener ikke, vi har foregøglet, det ville være let. Vi har sagt, det ville være svært. Det er en ny måde at tænke asylbehandling på. Men det ændrer ikke på, at det i vores øjne er den rigtige vej at gå. Jeg tør ikke sætte et antal måneder eller år på, men vi er i fuld gang med arbejdet," svarede hun.

Heller ikke udlændingeminister Mattias Tesfaye ønskede at spille ud med en tidsramme.

"At etablere et modtagecenter i et tredjeland er mildest talt ikke noget, man kan gøre med et fingerknips."

"Vi kender ikke datoen for, hvornår ambitionen om at få flyttet asylsagsbehandlingen kan indfries, men vi holder fast og forfølger vores politik og arbejder seriøst med den," sagde han.

Største udfordring er at finde et land
Både Tesfaye og Frederiksen pegede flere gange på, at regeringen i begyndelsen af 2021 vil præsentere et lovforslag, der skal sikre, at regeringen har hjemmel til at flytte asylbehandlingen ud af landet.

"Vi er i gang med det juridiske benarbejde, der gør, at vi kan flytte behandlingen til et land uden for EU. Det er ét skridt på en lang vej – men et skridt længere, end vi har været før," sagde Mattias Tesfaye.

En spritny analyse fra Institut for Menneskerettigheder bekræfter, at asylbehandling i tredjelande ikke i sig selv er i strid med international ret.

Til gengæld er der, som Altinget også tidligere har beskrevet, en lang række regler, som Danmark skal overholde, hvis det ikke skal være i strid med menneskerettighederne. Vi må eksempelvis ikke overføre et menneske til et land, hvor der er risiko for blandt andet forfølgelse eller tortur.

Men det er ikke det juridiske, der er den største udfordring for regeringen. Det er at finde et land, lod udlændingeministeren forstå:

"Intet er gratis. Vi skal indgå i en reel dialog med et andet land, og de vil måske foreslå nogle andre ting til gengæld," sagde Mattias Tesfaye.

Følg L 226 Udlændingeloven
(Udlændinge- og Integrationsministeriet)

3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
1/6
2021
1/6
2021
7/5
2021
6/5
2021
28/5
2021
6/5
2021
5/5
2021
5/5
2021
4/5
2021
29/4
2021
5/3
2021
4/3
2021
26/2
2021
10/2
2021
26/1
2021
17/12
2020

Forrige artikel Julekalender med Marie Hansen: Julekalender med Marie Hansen: "Jeg er et kontrolmenneske" Næste artikel Julekalender: Cecilie Sværke Priess blev kaldt en skændsel, efter hun havde fortalt om Frank Jensen Julekalender: Cecilie Sværke Priess blev kaldt en skændsel, efter hun havde fortalt om Frank Jensen