Se videoen: Venstre stemmer ja og baner vejen for Tesfayes asyllejrlov

https://vimeo.com/558455248/

Regeringen har torsdag taget et skridt mere i retning af at oprette et modtagecenter for asylansøgere uden for Europas grænser.

Her har et flertal i Folketinget nemlig vedtaget et lovforslag, der skal sikre det juridiske grundlag til at kunne sende asylansøgerne til centrene.

Flertallet blev sikret af Venstre, der ellers på forhånd havde meddelt deres modvilje mod forslaget.

Allerede inden lovforslaget officielt blev fremsat i marts, havde partiets udlændingeordfører, Mads Fuglede, meldt klart ud, at rækkefølgen mellem lovhjemmel og aftaler med tredjelande var forkert.

"Jeg vil ikke skrive en juridisk blankocheck til ministeren,” sagde han og fortsatte:

"Vi vil se, hvor modtagecenteret skal ligge, hvordan man forestiller sig, at det skal fungere, og hvad økonomien bag det er. Så budskabet fra os er: 'Vend tilbage, når der er en aftale, kære minister.'."

Venstre stemte alligevel for

Men tonen var noget anderledes, da Venstre tirsdag under 2. behandling stemte for lovforslaget. Mads Fuglede (V) indtog i samme anledning talerstolen i Folketingssalen. 

“At vi får brudt med menneskesmugleres systematiske misbrug af vores asylsystem, det må være i vores alles interesse."

"Og måske er et modtagecenter uden for Europa en god og holdbar løsning, som vil mindske asylstrømningen til Danmark."

Som en forudsætning for Venstres støtte meddelte Mads Fuglede (V), at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skulle holde Folketinget informeret og desuden rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn under hele processen.

Ud over Venstre og regeringspartiet stemte også Dansk Folkeparti (der også på forhånd havde erklæret sig utilfredse med lovforslaget), Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og løsgængeren Inger Støjberg for forslaget, mens støttepartierne, Alternativet og en række løsgængere stemte imod.

Hvor skal det ligge?

Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.

I januar blev to modeller fremlagt i en juridisk analyse udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. 

Én hvor danske myndigheder varetager asylsagsbehandling og indkvartering i et tredjeland, og én hvor det er tredjelandets egne myndigheder, der varetager de opgaver.

Det lovforslag, som torsdag blev vedtaget, løfter dog ikke sløret for hvilken model.

Der er fortsat heller ikke sat et navn på et muligt samarbejdsland, der kan huse et modtagecenter. Der har dog været en del spekulation omkring det centralafrikanske land Rwanda, som indtil videre er det eneste land, der offentligt har været åben for sådan et samarbejde.

 

Se klip fra afstemningen i Folketingssalen ovenover.

Følg L 226 Udlændingeloven
(Udlændinge- og Integrationsministeriet)

3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
1/6
2021
1/6
2021
7/5
2021
6/5
2021
28/5
2021
6/5
2021
5/5
2021
5/5
2021
4/5
2021
29/4
2021
5/3
2021
4/3
2021
26/2
2021
10/2
2021
26/1
2021
17/12
2020

Forrige artikel Dagens overblik: Danske Syrien-børn kan ende i Somalia, Iran eller Marokko Dagens overblik: Danske Syrien-børn kan ende i Somalia, Iran eller Marokko Næste artikel Kulturministeren vil genstarte foreningslivet med sommerpakke, der kan række ind i efteråret Kulturministeren vil genstarte foreningslivet med sommerpakke, der kan række ind i efteråret