Lovforslag om asyllejre uden for Danmarks grænser er klar: Her er, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved

FORSLAG: Et nyt lovforslag skal gøre det muligt at behandle sager om asyl uden for Danmark. Det løfter sløret for nye detaljer i regeringens plan.

Efter halvandet år i ministerkontorerne har den socialdemokratiske regering nu taget et skridt i retning af at kunne realisere én af de helt store mærkesager:

Oprettelsen af modtagelejre i tredjelande langt væk fra Danmarks og Europas grænser, hvor asylansøgeres sager skal behandles. 

Et lovforslag, som skal gøre det muligt at sende asylansøgerne til et tredjeland, er nemlig sendt i høring.

Forslaget rummer flere nye oplysninger om ét af regeringens helt store prestigeprojekter på udlændingeområdet, som stammer fra 2018.

Det står klart oven på en gennemgang, som Altinget har foretaget sammen med Nikolas Feith Tan, der forsker i international flygtningeret ved Institut for Menneskerettigheder. 

Flygtningenævn skal behandle klager
Eksempelvis fremgår det af lovforslaget, hvad der sker, når man gerne vil søge om asyl i Danmark. Og den køreplan har vi indtil nu ikke haft indblik i.

Det skal foregå sådan, at man først skal rejse til Danmark og sige, at man ønsker asyl. Herefter skal man til en samtale hos Udlændingestyrelsen, som afgør, om man skal overføres til en modtagelejr i et tredjeland.

Det er Flygtningenævnet, som automatiske skal behandle klager, står der i forslaget – også den del har hidtil været uafklaret.

Ministeriet skal lave regler for undtagelser
Vi ved nu også mere om, hvem der ikke kan sendes til et tredjeland: Alvorligt syge og ansøgere, der har nær familie såsom en ægtefælle her i landet.

Men vi har endnu ikke en præcis oversigt. De regler skal Udlændinge- og Integrationsministeriet nemlig udforme.

"Så der står ikke eksplicit, hvem der vil være undtaget, og hvem der ikke vil," siger Nikolas Feith Tan.

Krav om "monitoreringsmekanisme"
Forskeren hæfter sig også ved, at der i lovforslaget også står, at an asylansøger fra tredjelandet ikke kan sendes tilbage til tredjelandet.

Det betyder, at hvis modtagelejren skal ligge i eksempelvis Rwanda, kan en rwander, som søger asyl i Danmark, ikke blive sendt til sit hjemland for at få behandlet sin sag.

En anden nyhed i lovforslaget er det krav, som regeringen vil stille, om en "monitoreringsmekanisme". Den skal holde øje med, at tredjelandet overholder sine forpligtelser i forbindelse med aftalen med Danmark.

Men hvem skal monitorere tredjelandet? Og hvilken magt følger med, hvis nu tredjelandet ikke overholder aftalen. Det kan vi ikke læse ud af lovforslaget.

S lancerede idé i 2018
Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.

Siden da har både statsminister Mette Frederiksen (S) og Mattias Tesfaye sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) arbejdet for at få afklaret de juridiske faldgruber og skrevet forslag til nødvendige paragraffer, opstille mulige modeller og ikke mindst finde et eller flere lande, som både kan og vil huse danske asylcentre, uden at Danmark kommer på kant med internationale konventioner og principper.

Samtidig har regeringen både nedsat en taskforce og udpeget en såkaldt migrationsambassadør til at stå i spidsen for de kloge hoveder i embedsværket.

Hvilken model?
Og nu er regeringen så kommet et skridt længere med både paragraffer, juridiske faldgruber og mulige modeller.

I januar blev to modeller fremlagt i en juridisk analyse udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. 

Én hvor danske myndigheder varetager asylsagsbehandling og indkvartering i et tredjeland, og én hvor det er tredjelandets egne myndigheder, der varetager de opgaver.

"Og jeg går ud fra, at lovforslaget kan passe sammen med begge modeller," siger Nikolas Feith Tan. 

Dialog med en håndfuld lande
Det største ubesvarede spørgsmål er dermed fortsat, hvilket tredjeland Danmark laver en aftale med.

Men i en pressemeddelelse fra januar udtalte udlændingeministeren, at regeringen "har identificeret en god håndfuld lande, hvor vi ser muligheder for at indgå et samarbejde og har indledt en mere konkret dialog med nogle af dem".

Netop den del er den vanskeligste øvelse, har Mattias Tesfaye tidligere ladet forstå.

"Intet er gratis. Vi skal indgå i en reel dialog med et andet land, og de vil måske foreslå nogle andre ting til gengæld," lød det eksempelvis under en debat i Folketingssalen i december sidste år.

Du kan læse hele udkastet til lovforslaget, der er i høring hos Institut for Menneskerettigheder og en række andre interessenter, her.

Følg L 226 Udlændingeloven
(Udlændinge- og Integrationsministeriet)

3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
3/6
2021
1/6
2021
1/6
2021
7/5
2021
6/5
2021
28/5
2021
6/5
2021
5/5
2021
5/5
2021
4/5
2021
29/4
2021
5/3
2021
4/3
2021
26/2
2021
10/2
2021
26/1
2021
17/12
2020

Forrige artikel Holstein: Villadsen overtager et parti i god form, men hun kan hurtigt komme i ilden Holstein: Villadsen overtager et parti i god form, men hun kan hurtigt komme i ilden Næste artikel Villadsen: Vi vil stadig vælte Mette Frederiksen, hvis regeringen ikke leverer Villadsen: Vi vil stadig vælte Mette Frederiksen, hvis regeringen ikke leverer