EU vil udfritte regeringen om modtagecentre udenfor Europa
Der er indledt en dialog mellem EU-Kommissionen og Danmark omkring en omstridt modtagecenter-lov. Det er ”typisk det indledende skridt i en traktatbrudsprocedure”, lyder det fra ekspert.
EU har taget et nyt skridt i sagen om modtagecentre udenfor Europa, der er et af S-regeringens store udlændingepolitiske prestigeprojekter.
Regeringen er nemlig blevet kontaktet af EU-Kommissionen, som ”har påbegyndt en dialog om loven med de danske myndigheder”.
”Vi vil ikke tøve med at tage yderligere skridt, hvis det er relevant,” oplyser EU-Kommissionen til Altinget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræfter meldingen.
”Vi er informerede om, at EU-Kommissionen vil se nærmere på det danske lovforslag, og ser frem til dialogen med Kommissionen,” lyder det i en mail til Altinget.
Ministeriet er dog endnu ikke blevet bedt om at bidrage til undersøgelsen.
Første skridt mod traktatbrudsprocedure
Kommissionens henvendelse kan være første skridt mod en traktatbrudsprocedure.
Det forklarer Anne Ingemann Johansen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og forsker i EU-grænsekontrol.
Hun vurderer, at det har en væsentlig betydning, at EU-Kommissionen nu har påbegyndt en dialog med de danske myndigheder om lovgrundlaget.
“Sådan en melding er typisk det indledende skridt i en traktatbrudsprocedure," siger hun.
"Her vil EU-Kommissionen henvende sig til medlemslandet og bede om uddybende informationer, hvorefter de vurderer, om der skal tages flere skridt på vej mod en retssag om traktatbrud."
Den indledende dialog, som EU-Kommissionen har påbegyndt, skal især have fokus på at afklare, hvorvidt der er tale om traktatbrud i forhold til det danske retsforbehold eller ej, påpeger Anne Ingemann Johansen.
Forbeholdet betyder, at Danmark i udgangspunktet ikke deltager i EU-samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring – dog med nogle få undtagelser, herunder den såkaldte Dublinforordning.
Kommissionens henvendelse kommer, efter at den i juni kraftigt kritiserede den nye lovændring, der netop var blevet stemt igennem af et flertal i Folketinget.
For det er ikke muligt under de eksisterende EU-regler, lød det fra talsmand Adalbert Jahnz. Han oplyste, at EU-Kommissionen "med stor omhu" ville gennemgå den danske lov og betydningen af det danske retsforbehold i sagen.
Ministeriernes egne jurister har flaget mulige EU-konsekvenser
Inden lovforslaget, der blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og løsgængeren Inger Støjberg, var blevet fremlagt, udkom en juridisk analyse udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.
Her var spørgsmålet omkring Danmarks aftaler med EU også med.
I notatet står der, at Danmarks aftaler om blandt andet Dublinsamarbejdet ikke vurderes at være til hinder for, at vi kan sende asylansøgere til et tredjeland.
Der står dog også, at "de øvrige Dublinlande vil kunne have indvendinger mod", at Danmark skulle indgå en sådan aftale.
Og at det "i yderste konsekvens" kan føre til, at de øvrige lande konkluderer, "at Danmark i realiteten har ophævet Dublinsamarbejdet", hvilket ville betyde, at Danmark ikke længere ville kunne overføre asylansøgere efter reglerne under Dublinforordningen.
EU-lande må ikke gå sammen med Danmark
Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.
Dengang lød det, at "Danmark, helst sammen med øvrige EU-lande, [skal] oprette et modtagecenter udenfor Europa".
Men det er – og bliver – ikke EU-Kommissionens politik, som migrationskommissær Ylva Johansson også tidligere har fastslået over for Altinget.
Eksperter, som Altinget har talt med, har også afvist, at enkelte EU-lande kan samarbejde med Danmark om at oprette modtagecentre uden for Europas grænser. Det vil nemlig være i strid med EU-reglerne, der er harmoniserede for alle andre 26 medlemmer af unionen.
Frederiksen kunne ikke love, at alle afghanere, der har arbejdet for Danmark, når at komme ud af landet
Danske organisationer bliver i Afghanistan – men savner flere penge fra regeringen
