Norsk mødereferat og eksperter skaber tvivl om effekt af asyllejre udenfor Europa

Hvor mange færre asylansøgere vil komme til Danmark, hvis det lykkes udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) at realisere et af regeringens helt store prestigeprojekter og sikre en aftale om asyllejre uden for Europa?

I Folketingssalen onsdag lød svaret, at han "tror på, at antallet asylansøgninger i Danmark vil nærme sig nul". 

Men i et referat fra et ministermøde med Norges justitsminister, Monica Mæland, som Altinget har fået aktindsigt i, er vurderingen en anden:

"Tesfaye sagde, at det nye system ikke nødvendigvis vil indebære, at færre flygtninge kommer til Danmark," står der i en mail fra det norske ministerium afsendt 20. november oven på mødet 28. oktober sidste år.

Udlægningen bliver dog blødt noget op af en dansk fuldmægtig, som i en mail til nordmændene svarer:

"Den umiddelbare vurdering er, at antallet af spontane asylansøgere vil falde, hvis en asylansøger får at vide, at beskyttelsen ej vil blive ydet her i landet."

DF: Minister taler med to tunger

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, mener, at antallet af asylansøgere i Danmark vil være større end lovet. Oven på referaterne, som også Jyllands-Posten har beskrevet, vil DF'eren derfor indkalde ministeren i samråd.

"Det er jo helt skørt," siger han. 

"Tæt på nul er jo tæt på nul. Og det siger sig selv, det ikke bliver tæt på nul. Der er slet ingen grund til at tro, at det bliver færre. For de, der kommer, vil alle sammen håbe på at være omfattet af undtagelserne. Så det er et rent spinnummer."

Han mener, at referatet fra nordmændene giver indtryk af, at Tesfaye "taler med to tunger":

"Han siger ét, når han er i Danmark, og så siger han noget andet, når han er hos sine kolleger rundt omkring."

"Det er også derfor, jeg har kaldt ham i samråd for at få en redegørelse over de møder, der har været holdt rundt omkring – ikke kun i Norge, men også andre steder – og få fremlagt, hvad der er sagt og gjort der, så vi ved, hvad det præcis er for en linje, regeringen fører udadtil," siger Morten Messerschmidt.

"Tæt på nul"

Udlændingeministeren har ikke ønsket at stille op til et mundligt interview. Men i et længere skriftligt svar til Altinget fastslår Mattias Tesfaye, at han tror på, "at vi vil komme tæt på nul". 

"Jeg tror, incitamentet til at komme til Danmark og søge asyl vil være forsvindende lille, hvis asylsagsbehandlingen bliver flyttet uden for EU, og beskyttelsen ikke længere bliver ydet i en velfærdsstat som Danmark."

"Jeg forventer, at det vil medføre et gevaldigt dyk i antallet af spontane asylansøgere i Danmark. Jeg tror også på, at vi vil komme tæt på nul," skriver han.

Rekordfå asylansøgere sidste år

Men det tvivler flere migrationseksperter på. 

"Det er en hypotetisk samtale, fordi lovforslaget fortsat mangler en del substans og konkret indhold, men jeg vurderer ikke umiddelbart, at der vil komme færre flygtninge og migranter til Danmark," siger Ahlam Chemlali.

Hun er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor hun blandt andet forsker i migration og grænsekontrol og europæisk migrationspolitik.

Der blev i 2020 registreret rekordfå asylansøgere i Danmark: 1.547 i alt.

Altinget har også spurgt, om ministeren har fået regnet på, hvor stor en andel asylansøgere, vi fortsat kan forvente, vil skulle have deres sag behandlet i Danmark. Det svarer ministeren ikke på. Altinget har også spurgt, om ministeren vil sætte gang i de beregninger, men heller ikke det svarer ministeren på.

Ikke alle skal til modtagecenter

Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.

Selv om der fortsat mangler at blive sat navn på det eller de lande, som skal huse et modtagecenter, kom regeringen i februar med et udkast til et lovforslag.

Det skal sikre det juridiske grundlag, så det er muligt at sende asylansøgere til et tredjeland langt fra Danmarks og Europas grænser. Her skal de opholde sig, mens de får behandlet deres sager. Inden skal de dog rejse hertil for at bede om asyl.

Men ikke alle asylansøgere skal sendes ud af Danmark. Alvorligt syge og ansøgere, der har nær familie her i landet, må ifølge udkastet blive. Den præcise oversigt over undtagelserne findes dog ikke, for de regler skal Udlændinge- og Integrationsministeriet nemlig ifølge forslaget stå for at udforme.

Tesfaye: Det vil have en kolossal effekt

Mattias Tesfaye fastholder i sit svar til Altinget, at der vil være "meget, meget få spontane asylansøgere":

"Hele målet med den danske ambition om et retfærdigt og humant asylsystem er jo at fjerne incitamentet til den irregulære migration, hvor folk risikerer livet og betaler formuer til menneskesmuglere," skriver han.

"Vi skal have stoppet den livsfarlige trafik over Middelhavet og undermineret menneskesmuglernes amoralske forretningsmodel. Og hvis dét, man har udsigt til ved at søge asyl i Danmark, er en overførsel til asylsagsbehandling og eventuel beskyttelse i et tredjeland, er regeringen overbevist om, at det vil have en kolossal effekt. Og at der derfor vil være meget, meget få spontane asylansøgere på de danske grænser."

Men den logik er Diis-forskeren Ahlam Chemlali altså ikke overbevist om.

"Idéen om, at asylansøgere ved, hvad en dansk udlændingeminister har sagt, baserer sig på en formodning om, at asylansøgere er inde i besværlige skiftende regler og lovgivninger i de forskellige lande. Det er de ikke," siger hun.

"Og det er heller ikke det, som forskningen viser. For mange drejer det sig om liv og død: Man sidder ikke og overvejer hvilket land, man skal rejse til, man vil bare gerne i sikkerhed."

Flere vil gå under jorden

Når først de er ankommet til Europa, kan der godt være mere information blandt migranter og asylnetværk om forholdene i de forskellige lande – også om Danmark, siger migrationseksperten.

Men her kan lovforslaget i stedet risikere at medføre, at migranter og flygtninge undgår at registrere sig hos de danske asylmyndigheder, vurderer hun.

"Måske vil nogle rejse til andre lande, som regeringen håber på, men mange vil gå under jorden, og leve som irregulære og udokumenterede. Det har man set flere eksempler på rundt i Europa med opkomsten af irregulære lejre, blandt andet Calais i Frankrig," siger Ahlam Chemlali.

Også seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen, der er enhedsleder ved Diis og ligeledes migrationsekspert, vurderer, at det kan føre til flere illegale migranter på dansk grund. 

"Jeg tror, modtagecentre vil have en effekt. Men ikke en entydig effekt. Der vil måske komme færre i forhold til officiel registrering, men det øger måske muligheden for, at flere kan være i Danmark uden at lade sig registrere," siger hun.

maja@altinget.dk