Undersøgelse af Frank Jensen slut: Finder 12 sager mellem 2011 og 2020

Efter tre måneder er en advokatundersøgelse for Københavns Kommune af byens tidligere overborgmester afsluttet.

Torsdag aften er advokatundersøgelsen af Frank Jensens grænseoverskridende adfærd som overborgmester kommet frem.

Den har fundet 12 episoder, som er afdækket gennem interviews med de implicerede. Den seneste episode er fra 2020, skriver blandt andre Jyllands-Posten

Af de tolv episoder er syv fra den samme aften, en julefrokost i 2011.

Undersøgelsen er lavet af advokatfirmaet Kromann Reumert. Den blev bestilt af Københavns Borgerrepræsentation i november 2020, efter fremkomsten af nye sager havde fået Frank Jensen til at trække sig som overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet.

Torsdag er resultaterne blevet præsenteret for Økonomiudvalget i kommunen.

Opgør med en kultur

Onsdag kom det frem, at statsminister Mette Frederiksen (S) har sendt et brev til de kvinder, Frank Jensens opførsel er gået ud over. Ifølge TV 2 kalder Mette Frederiksen Frank Jensens adfærd for magtmisbrug. 

Ifølge BT siger Frank Jensen til Ritzau, at han er lettet over undersøgelsens afslutning.

Torsdag aften skriver Enhedslistens gruppeformand på Københavns Rådhus, Karina Vestergård Madsen, at de først opfatter sagen som afsluttet, når der er kommet en ny kultur.

Forrige artikel Tesfayes lovforslag om asyllejre i udlandet bliver afvist bredt i Folketinget Tesfayes lovforslag om asyllejre i udlandet bliver afvist bredt i Folketinget Næste artikel Dagens overblik: Undersøgelse af Frank Jensen er slut, og Merkel vil have vaccinepas til EU om tre måneder Dagens overblik: Undersøgelse af Frank Jensen er slut, og Merkel vil have vaccinepas til EU om tre måneder