Overblik: Ordførerrokade i Moderaterne

Efter Jeppe Søe forlod Moderaterne, har partiets gruppeformand, Henrik Frandsen, midlertidigt overtaget en række ordførerskaber. Nu har en håndfuld folketingsmedlemmer fået nye ordførerskaber.

Efter Jeppe Søes exit fra Moderaterne gik samtlige af hans ordførerposter til gruppeformand Henrik Frandsen (M). 

På et gruppemøde 24. september har Moderaterne fordelt en række ordførerskaber på ny.

Her er Moderaternes nye ordførerskaber:

  • Charlotte Bagge Hansen: Beredskabsordfører, erhvervsordfører, finansordfører, fiskeriordfører, landbrugsordfører, landdistrikts- og øordfører
  • Karin Liltorp: Beskæftigelsesordfører, civilsamfundsordfører, EU-ordfører, forskningsordfører, global klimaordfører, global miljøordfører, uddannelsesordfører
  • Nanna W. Gotfredsen: Boligordfører, færøerneordfører, grønlandsordfører, udsatte-ordfører
  • Rasmus Lund-Nielsen: Børneordfører, digitaliseringsordfører, IT-ordfører, psykiatriordfører, trivselsordfører, undervisningsordfører
  • Henrik Frandsen: Energiordfører, forsyningsordfører, fødevareordfører, klimaordfører, miljøordfører, udenrigsordfører, udviklingsordfører, værdiordfører
  • Rosa Eriksen: Epidemiordfører, kirkeordfører, ligestillingsordfører, socialordfører, ældreordfører
  • Peter Have: Forsvarsordfører, transportordfører
  • Mohammad Rona: Indfødsretsordfører, integrationsordfører, skatteordfører, udlændingeordfører
  • Tobias Grotkjær Elmstrøm: Kulturordfører, retsordfører
  • Monika Rubin: Politisk ordfører, sundhedsordfører

Gruppeformand Henrik Frandsen bestred 11 ordførerskaber efter, at Jeppe Søe forlod partiet.

Efter rokaden er tallet nede på otte.

Charlotte Bagge Hansen (M) overtager finansordførerskabet samt landdistrikts- og øordførerskabet fra Henrik Frandsen. 

Rasmus Lund-Nielsen (M) overtager digitaliserings- og IT-ordførerskabet.

Imens skal Rosa Eriksen (M) frem over være kirkeordfører i stedet for Henrik Frandsen.

Rokaden sker efter, at partiet mandag fyrede flere medarbejdere i det politiske sekretariat. Onsdag valgte den nu forhenværende partisekretær, Kirsten Munch Andersen, at opsige sin stilling.

Forrige artikel Flere udvalg i Folketinget får ny formand Flere udvalg i Folketinget får ny formand Næste artikel Folketingsmedlem og en række byrådsmedlemmer får tildelt ridderkorset Folketingsmedlem og en række byrådsmedlemmer får tildelt ridderkorset