Ikke mere Mickey Mouse
EU-DAGBOG: For den unge parlamentariker Emilie Turunen bød ugen på møde om euroens alvorlige krise, kamp mod ungdomsarbejdsløshed samt debat om danske europapolitiske prioriteringer.
Af Emilie Turunen (SF),
Medlem af Europa-Parlamentet
Lyden af min telefons ringetone vækker mig. Famler mig frem til telefonen i mørket og kan se, at det er et DR-nummer. Radioavisen vil følge op på en historie, og jeg beder om ti minutter til lige at vågne. Klokken er 6, skulle alligevel have været oppe kort efter, men kan mærke trætheden i min krop. Jeg kom sent hjem fra kontoret i går aftes. Ville færdiggøre nogle ting. Sådan er rytmen: i Bruxelles arbejder jeg igennem for til gengæld at finde tid til at være menneske, når jeg er hjemme i Danmark.
Efter interviewet løber jeg en tur i den store park lige ved siden af mig. Fra den ene ende af parken kan jeg se direkte hen til Kommissionens enorme "Berlaymont"- bygning, og lige overfor er Ministerrådet placeret. Som to enorme firkanter på hver side af vejen. Parlamentet ligger symptomatisk nok lidt længere væk.
Efter Lissabon-traktaten har Parlamentets folkevalgte, herunder mig selv, fået (endnu) mere lovgivende magt. Men vi kæmper stadig med et image fra omverdenen om, at vi er et "Mickey Mouse-Parlament" og ikke mindst med det faktum, at Ministerrådet og Kommissionen er hinandens foretrukne samarbejdspartner. Men vi er tre institutioner nu, og vi folkevalgte europaparlamentarikere er godt i gang med at sætte os igennem som ligeværdig spiller. Ikke mere Mickey Mouse. Vi vil forandre Europa, ikke spise os af med at blåstemple andres arbejde.
Euroens krise bekymrer
Dagen er i gang. Først et møde med den grønne gruppe om økonomisk styring. Euroen er i alvorlig krise, og vi diskuterer de potentielle konsekvenser, og hvad der må gøres. Selvom Danmark står udenfor euroen, deltager jeg meget aktivt i debatten. Kun en tåbe frygter ikke euroens sammenbrud. Det vil få uoverskuelige konsekvenser for Danmarks økonomi, Europas økonomi, ja hele verdens økonomi. Og som Rådets formand, den haiku-digtende Herman Van Rompuy, sagde: "Vi er alle nødt til at arbejde sammen for at overleve med euro-området, for hvis vi ikke overlever med euro-området, vil vi ikke overleve med Den Europæiske Union". Jeg tror, han har ret. EU kan ikke politisk holde til, at euroen braser sammen.
Det betyder bestemt ikke, at jeg mener, at Danmark skal tilslutte sig. Men det betyder, at alle danskere har en kæmpe interesse i at følge og præge debatten om euroens krise. Mange vil sige: Kunne vi ikke bare give op? Trække følehornene til os og have nok i os selv? Det korte svar er nej. Vi er i dag i et økonomisk skæbnefællesskab med resten af Europa og global afhængighed kan ikke fravælges. Det ser vi jo netop med den finansielle og økonomiske krise. Vi er økonomisk, socialt og politisk vævet sammen i et globalt kludetæppe. Om vi vil det eller ej. Det afgørende - og det som vi skal slås for - er karakteren af denne afhængighed: Skal det være en markedsdrevet afhængighed, eller skal det være en solidarisk og demokratisk afhængighed?
Debat og europapolitiske prioriteringer
Iler videre til møde med European Youth Forum - en europæisk paraplyorganisation for unge. Vi er ved at formulere et europæisk charter for praktikanter som en del af opfølgningen på min rapport om ungdomsarbejdsløshed og unges adgang til arbejdsmarkedet. Rapporten gav konkrete bud på, hvad Europa kan og skal gøre ved, at der er 5,5 millioner unge europæere, der er arbejdsløse. Rapporten blev vedtaget med stort flertal i sommer, og nu skal den blive til virkelighed og gøre en forskel for unge!
Flyver hjem til København for at være med til aftengruppemøde i SF. Vi diskuterer blandt andet aktuelle EU-sager og en kommende dansk regerings europapolitiske prioriteringer. Jeg filosoferer lidt over forskellen på folketingsgruppen og den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet. Der er ofte svært at føle, "at jeg hører til" i Bruxelles, hvor de politiske grupper er store og med stor intern diversitet i sprog, kultur, nationale kontekster og partihistorier etc. Et broget fællesskab, som på fantastisk vis alligevel hænger sammen og som giver udfordring og udsyn. I SF's folketingsgruppe er der omvendt en mere sammentømret fornemmelse - af projekt, retning, af fælles gods. Jeg tænker, at jeg egentlig er heldig: Jeg får lov at få lidt af to verdener, og det er nok ikke så tosset.
Mødes med min mand og følges hjem til vores lejlighed. Morgendagen står på planlægning af en storstilet SF-kampagne om social dumping og kampen for lige vilkår på arbejdsmarkedet. Der er nok at tage fat på!
Lovbrud koster erhvervsskole millioner
Aktører: Lovsjusk med Barnets Reform
