Barselsorlov før EU-diplomati
EU-DAGBOG: Afslutningen af lovgivningsprocessen om EU's nye fælles udenrigspolitik og champagne med Ashton og Barosso. Få her et eksklusivt indblik i Poul Skytte Christoffersens uge.
Af Poul Skytte Christoffersen
Særlig rådgiver for Catherine Ashton
De sidste uges dagbøger på Altinget har været fokuseret på Europa-Parlamentet - og denne uge er ingen undtagelse. Jeg har de sidste 6 måneder assisteret Cathy Ashton, EU's "udenrigsminister" med at etablere "Tjenesten for EU's optræden udadtil, eller FUT'en (den fælles udenrigstjeneste) på dansk. Udenrigspolitikken er et af de få områder, der fortsat er af mellemstatslig karakter, og hvor Europa-Parlamentet i princippet har mindst at gøre. Men virkeligheden er anderledes. Fællesskabspolitikker - handel, finansiel bistand, immigration og klima - er afgørende elementer i moderne udenrigspolitik, og her har Europa-Parlamentet nu samme indflydelse som Rådet.
Vi står i denne uge over for afslutningen af lovgivningsprocessen om FUT'en. Den startede med grundbeslutningens vedtagelse i juli efter et intensivt forhandlingsforløb over flere måneder. Mange havde spået, at det hele ville ende i et stort institutionelt slagsmål om magt og indflydelse. Forhandlingerne var heller ikke lette, men de endte lykkeligt. Et meget bredt flertal i Parlamentet stemte for det forhandlingsresultat, som Cathy Ashton med min hjælp havde fået etableret med Råd og Parlament. Og der var ikke tale om vedtagelsen af mindste fællesnævner. Slutresultatet var et solidt fremskridt set i forhold til det oprindelige udspil. Mere transparens og åbenhed, mere budgetkontrol, større uafhængighed for tjenesten. Et godt eksempel på, at forhandlingsprocessen mellem Råd og Parlament oftest ikke er en magtkamp, men en proces, der gavner indhold og kvalitet i lovgivningen.
Denne uge handler om at få den resterende del af lovgivningen på plads - finansforordning med de detaljerede regler om budgetkontrol, personalestatutten vedrørende bl.a. ansættelsesprocedurer og ikke mindst FUT'ens budget. Hvis forhandlingerne bryder sammen vil det hele blive udsat flere måneder - til yderligere frustration for alle, ikke mindst for vore internationale partnere.
Jeg drager af sted sidst på mandag formiddag i bil mod Strasbourg sammen med min østrigske medarbejder - godt 400 km. Der er togstrejke i Belgien og usikkerhed om flyforbindelsen på grund af strejken vedrørende pensionsreform i Frankrig. Når den ene kører og den anden har computeren på skødet samt mobiltelefonen tændt, kan man også arbejde i en bil, men efter nu at have taget turen 6 gange over det sidste halve år forstår jeg frustrationen hos parlamentarikerne over dette rejsecirkus.
Vi når Strasbourg ved 5 tiden og har straks møde med den tyske ordfører for personalestatutten, hr. Rapkay. Det er endnu et af mange møder, vi har haft over de sidste uger. Personalestatutten risikerer at blive den største knast i denne afgørende uge. Et bredt udsnit af parlamentarikerne fra de nye medlemslande har over de seneste uger krævet en fortrinsstilling for kandidater fra deres lande i besættelsen af stillinger i FUT'en på grund af den nuværende underrepræsentation. Jeg har gjort store anstrengelser for at overbevise parlamentarikerne om, at vi vil gøre alt for at sluse flere af østeuropæerne ind, men man kan ikke gå på kompromis på princippet om, at kvalifikation skal være hovedkriteriet for ansættelse. Rapkay som støtter os er fortrøstningsfuld. Han forsikrer mig om, at hans egen gruppe - socialisterne - er på plads. EFG gruppen - parlamentets største - er mere usikker. Vi diskuterer sammen formuleringen af en erklæring fra Ashton, som eventuelt kan hjælpe. Senere mødes jeg med ankermanden fra Udenrigsudvalget Elmar Brok (EFG). Han er ikke sikker på udfaldet. Der var stadig stor debat internt i EFG gruppen. Han selv støtter os.
Kl. 19 begynder det afgørende møde i Parlamentets juridiske udvalg, der er ansvarlig for personalestatutten. Formanden udmanøvrer behændigt forsøg på "filibustering" , og afstemningen ender med et bredt udfald for Rapkays betænkning. Så vidt så godt.
Næste morgen er der møde i salen om FUT-retsakterne. Jeg mødes med Cathy Ashton en time før debattens start. Vi gennemgår situationen og aftaler linjen bl.a. på et andet udestående spørgsmål: Uddannelse af diplomaterne i den nye Udenrigstjeneste. Livsvarig uddannelse af personalet er centralt, men vi ønsker ikke på indeværende tidspunkt at blive bundet op på en bestemt model, som etablering af et diplomatakademi eller samarbejde med på forhånd udpegede universiteter. Vi aftaler, hvad hun kan sige under plenum debatten.
Som går godt. Positiv stemning i alle indlæg, også fra lederen af fronten af de nye medlemslande polakken Suruyz-Wolski. Han synes at lægge op til en blød landing. Erklæringsteksten har tilsyneladende hjulpet. Jeg har efterfølgende en kontakt med Wolski og forsøger at overbevise ham om, at fremlæggelse af nye ændringsforslag vil skabe unødig splid og i øvrigt ikke føre til noget. Han synes selv at være kommet til samme konklusion.
Dette bekræftes ved afstemningen i plenum næste morgen. Omkring 650 MEP'er er til stede i salen og mere end 80 procent stemmer for. Fra alle sider stor tilfredshed omkring det positive forløb af hele lovgivningsprocessen omkring FUT'en. Lover godt for fremtiden. Blomster fra formanden til Cathy Ashton og klapsalver.
Ashton er glad og tilfreds og har inviteret de centrale parlamentarikere i forhandlingsprocessen til champagne i baren. Barroso er der også for at deltage i festlighederne. Flaskerne bliver trukket op. Tiden går - men endnu har ingen parlamentarikere indfundet sig. Champagnen begynder at blive varm. Først efter en time dukker de op. Det var afstemningen om længden af barselsorlov, der trak ud, og så måtte kommissionsformand, udenrigsminister og champagne vente. Godt at blive bragt ned på jorden igen. Når der skal prioriteres mellem diplomati og borgernes Europa, ved de folkevalgte nok, hvor stemmerne ligger.
Særlig rådgiver for Catherine Ashton
De sidste uges dagbøger på Altinget har været fokuseret på Europa-Parlamentet - og denne uge er ingen undtagelse. Jeg har de sidste 6 måneder assisteret Cathy Ashton, EU's "udenrigsminister" med at etablere "Tjenesten for EU's optræden udadtil, eller FUT'en (den fælles udenrigstjeneste) på dansk. Udenrigspolitikken er et af de få områder, der fortsat er af mellemstatslig karakter, og hvor Europa-Parlamentet i princippet har mindst at gøre. Men virkeligheden er anderledes. Fællesskabspolitikker - handel, finansiel bistand, immigration og klima - er afgørende elementer i moderne udenrigspolitik, og her har Europa-Parlamentet nu samme indflydelse som Rådet.
Vi står i denne uge over for afslutningen af lovgivningsprocessen om FUT'en. Den startede med grundbeslutningens vedtagelse i juli efter et intensivt forhandlingsforløb over flere måneder. Mange havde spået, at det hele ville ende i et stort institutionelt slagsmål om magt og indflydelse. Forhandlingerne var heller ikke lette, men de endte lykkeligt. Et meget bredt flertal i Parlamentet stemte for det forhandlingsresultat, som Cathy Ashton med min hjælp havde fået etableret med Råd og Parlament. Og der var ikke tale om vedtagelsen af mindste fællesnævner. Slutresultatet var et solidt fremskridt set i forhold til det oprindelige udspil. Mere transparens og åbenhed, mere budgetkontrol, større uafhængighed for tjenesten. Et godt eksempel på, at forhandlingsprocessen mellem Råd og Parlament oftest ikke er en magtkamp, men en proces, der gavner indhold og kvalitet i lovgivningen.
Denne uge handler om at få den resterende del af lovgivningen på plads - finansforordning med de detaljerede regler om budgetkontrol, personalestatutten vedrørende bl.a. ansættelsesprocedurer og ikke mindst FUT'ens budget. Hvis forhandlingerne bryder sammen vil det hele blive udsat flere måneder - til yderligere frustration for alle, ikke mindst for vore internationale partnere.
Jeg drager af sted sidst på mandag formiddag i bil mod Strasbourg sammen med min østrigske medarbejder - godt 400 km. Der er togstrejke i Belgien og usikkerhed om flyforbindelsen på grund af strejken vedrørende pensionsreform i Frankrig. Når den ene kører og den anden har computeren på skødet samt mobiltelefonen tændt, kan man også arbejde i en bil, men efter nu at have taget turen 6 gange over det sidste halve år forstår jeg frustrationen hos parlamentarikerne over dette rejsecirkus.
Vi når Strasbourg ved 5 tiden og har straks møde med den tyske ordfører for personalestatutten, hr. Rapkay. Det er endnu et af mange møder, vi har haft over de sidste uger. Personalestatutten risikerer at blive den største knast i denne afgørende uge. Et bredt udsnit af parlamentarikerne fra de nye medlemslande har over de seneste uger krævet en fortrinsstilling for kandidater fra deres lande i besættelsen af stillinger i FUT'en på grund af den nuværende underrepræsentation. Jeg har gjort store anstrengelser for at overbevise parlamentarikerne om, at vi vil gøre alt for at sluse flere af østeuropæerne ind, men man kan ikke gå på kompromis på princippet om, at kvalifikation skal være hovedkriteriet for ansættelse. Rapkay som støtter os er fortrøstningsfuld. Han forsikrer mig om, at hans egen gruppe - socialisterne - er på plads. EFG gruppen - parlamentets største - er mere usikker. Vi diskuterer sammen formuleringen af en erklæring fra Ashton, som eventuelt kan hjælpe. Senere mødes jeg med ankermanden fra Udenrigsudvalget Elmar Brok (EFG). Han er ikke sikker på udfaldet. Der var stadig stor debat internt i EFG gruppen. Han selv støtter os.
Kl. 19 begynder det afgørende møde i Parlamentets juridiske udvalg, der er ansvarlig for personalestatutten. Formanden udmanøvrer behændigt forsøg på "filibustering" , og afstemningen ender med et bredt udfald for Rapkays betænkning. Så vidt så godt.
Næste morgen er der møde i salen om FUT-retsakterne. Jeg mødes med Cathy Ashton en time før debattens start. Vi gennemgår situationen og aftaler linjen bl.a. på et andet udestående spørgsmål: Uddannelse af diplomaterne i den nye Udenrigstjeneste. Livsvarig uddannelse af personalet er centralt, men vi ønsker ikke på indeværende tidspunkt at blive bundet op på en bestemt model, som etablering af et diplomatakademi eller samarbejde med på forhånd udpegede universiteter. Vi aftaler, hvad hun kan sige under plenum debatten.
Som går godt. Positiv stemning i alle indlæg, også fra lederen af fronten af de nye medlemslande polakken Suruyz-Wolski. Han synes at lægge op til en blød landing. Erklæringsteksten har tilsyneladende hjulpet. Jeg har efterfølgende en kontakt med Wolski og forsøger at overbevise ham om, at fremlæggelse af nye ændringsforslag vil skabe unødig splid og i øvrigt ikke føre til noget. Han synes selv at være kommet til samme konklusion.
Dette bekræftes ved afstemningen i plenum næste morgen. Omkring 650 MEP'er er til stede i salen og mere end 80 procent stemmer for. Fra alle sider stor tilfredshed omkring det positive forløb af hele lovgivningsprocessen omkring FUT'en. Lover godt for fremtiden. Blomster fra formanden til Cathy Ashton og klapsalver.
Ashton er glad og tilfreds og har inviteret de centrale parlamentarikere i forhandlingsprocessen til champagne i baren. Barroso er der også for at deltage i festlighederne. Flaskerne bliver trukket op. Tiden går - men endnu har ingen parlamentarikere indfundet sig. Champagnen begynder at blive varm. Først efter en time dukker de op. Det var afstemningen om længden af barselsorlov, der trak ud, og så måtte kommissionsformand, udenrigsminister og champagne vente. Godt at blive bragt ned på jorden igen. Når der skal prioriteres mellem diplomati og borgernes Europa, ved de folkevalgte nok, hvor stemmerne ligger.
Står til nyvalg: Sofie Carsten Nielsen
