SF: Ny arktisk strategi skal øge kendskabet til rigsfællesskabet

Kunst og kultur kan danne, udvikle og skabe fællesskaber på tværs af sociale skel. Det skaber identitet og sammenhold både for voksne og for vores børn.

Når vi tænker kulturen ind alle de steder, hvor det har relevans, skaber vi rum for forskellighed og ligheder.

Forskelligheden og ligheden mødes først, når vi ser hinanden, hører hinanden og anerkender hinanden. Men hvordan skal det lykkedes, når vi ikke kender hinanden?

{{toplink}}

Vi mangler en uddybende samtale

Ved middagsbordet i går aftes spurgte jeg min store pige på 12 år, om hendes kendskab til Grønland og Færøerne. Vi snakkede om natur, kunstnere, kreative sjæle, vandlopper og hvaler.

Jeg spurgte, hvor hun dog vidste alt det fra. Svaret var kort og kontant: film og TV.

Min store pige kan næppe være den eneste. Og helt rigtigt. En undersøgelse foretaget af Børne- og undervisningsministeriets digitale læringsform, emu, henviser til, at 56 procent af børnene i 4-6 klasse ikke er sikre på, om de har modtaget undervisning om Grønland. Det bekymrer mig.

Læring om rigsfællesskabets geografi og natur er vigtigt. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi lærer vores børn om historie, samhørighed, uafhængighed og kultur for at forstå vores grønlandske og færøske rødder.

Film og TV må aldrig blive en selvstændig kilde til læring. Det skal være et springbræt til uddybende samtaler. Uden samtalen, distancerer vi forholdet og fremmedgør et moderne Grønland.

Fremmedgørelse

En analyse af, om unge associerer negative eller positive ord med folk fra Grønland, viser, at ’misbrugere’ er det ord, flest er helt enige i beskriver grønlændere – efterfulgt af ”stærke”, ”beskedne” og ”civiliserede”.

Associeringer som viser, at vi mangler uddybende samtale, som fordrer til diversitet og nuancer i kulturen. For mig er det rystende, når flest unge mennesker tænker misbrugere i beskrivelsen af grønlænderne. Det betyder, at vi har fejlet i formidlingen.

For at kunne indgå på lige fod med indfødte etniske danskere på arbejdsmarkedet og civilsamfundet, er det vigtigt, at vi mødes som ligeværdige.

Vi ved, at øget vidensniveau og nuance går hånd i hånd. Uden viden og læring forstår vi ikke de tværkulturelle forskelle og dermed ikke hinanden. Forskelligheden og ligheden bliver distanceret, som to modstridende poler der ikke kan finde hinanden.

Den nye arktiske strategi

I Folketinget ses en bred enighed om, at rigsfællesskabet er en unik konstruktion. Tre lande, tre flag og tre folk. Vi har hver vores identitet og kultur. Sammenholdet og forskelligheden er vel det, der gør rigsfællesskabet unikt.

”Vores sammenhold er vigtigt for, at vi har et levedygtigt rigsfællesskab, og det bliver kun så stærkt, som vi selv gør det til”.

Sådan lød ordene fra Mette Frederiksen (S) tilbage i 2021 i sin tale vedrørende forhandlingerne om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer i Folketingssalen.

{{toplink}}

I SF er vi helt enige. Derfor har det været vigtigt for SF, at vi i medieforhandlingerne får implementeret, at en del af public service kronerne går til formidling af vores rigsfællesskab.

Jeg undrer mig over, hvordan vi styrker sammenholdet i rigsfællesskabet, med en manglende læring i grundskolen om diversiteten i kulturen.

Den mellemfolkelige forståelse øges ved kendskabet til Grønland og Færøernes kunst og kultur, så forholdet mellem os og dem afgrænses, så vi både kan danne, udvikle og skabe fællesskaber på tværs af vores kulturelle forskelle.

I den nye arktiske strategi vil udbredelsen af læring om kulturen være et helt centralt element for SF.

debat@altinget.dk