Radikale: Vi skal respektere Grønland og Færøernes ønske om øget selvbestemmelse

Af Christian Friis Bach og Jan Villumsen
Hhv. arktisordfører, Radikale og formand, skrivegruppe for nyt radikalt program for rigsfællesskabets udvikling

Rigsfællesskabet er under forandring og på mange måder mere udfordret end nogensinde. Fra spiralsagen til sprog, fra oprustning og nye trusler til ønsket om lavspænding og samarbejde, fra minedrift og fiskeri til monopoler og økonomisk afhængighed. Debatterne bliver stadig mere intense. Samarbejdet halter.

I alt for mange år har Danmark forholdt sig alt for passivt til rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet er blevet forsømt. Det spænder lige fra manglende overtagelse af områder, over utilstrækkelig sikkerhedspolitisk inddragelse og forældet lovgivning, til hvordan vi møder grønlændere, der bosætter sig i Danmark.

Når Grønland eller Færøerne protesterer over, at det går for langsomt mod et ligeværdigt forhold, skal vi derfor både lytte og handle. Et velfungerende rigsfællesskab er vores alles ansvar.

I Radikale er vi glade for og stolte af vores rigsfællesskab. Vi værdsætter og ønsker at styrke samarbejdet inden for rigsfællesskabet, men vi vil respektere ønsker om øget selvbestemmelse og suverænitet.

Og vi vil gerne sende et klart signal om, at hvis regeringer og befolkninger i Grønland og/eller Færøerne ønsker en aktiv proces mod selvstændighed, så vil vi understøtte, at det kan ske.

Et stærkere rigsfællesskab

Men skal vi styrke rigsfællesskabet er det afgørende, at Færøerne og Grønland bliver inddraget og får indflydelse på alle beslutninger som vedrører dem.

Vi skal skabe et langt mere ligeværdigt samarbejde og en klarere rolle- og ansvarsfordeling end i dag i forhold til beslutninger, som vedrører Grønland og Færøerne.

Uanset om Grønland og Færøerne ønsker, at der aktivt arbejdes hen mod selvstændighed eller ej, er det Radikales holdning, at der bør arbejdes på løsninger, der kan reducere og på sigt gøre både Grønland og Færøerne uafhængige af det årlige bloktilskud.

{{toplink}}

Og vi bør lytte til ønskerne fra Færøerne og Grønland ved en fremtidig revision af grundloven, så den i større grad afspejler rigsfællesskabet.

Det er nogle af budskaberne i et nyt radikalt program for rigsfællesskabets udvikling. Programmet giver et 360-graders eftersyn af rigsfællesskabet med over 40 forslag og ideer til, hvordan vi kan styrke og udvikle rigsfællesskabet.

Generelt ved vi alt for lidt om resten af rigsfællesskabet og hinanden. Derfor bliver vores møde præget af gamle fordomme frem for en nutidig dialog om, hvad vi har til fælles, og hvad vi gerne vil med rigsfællesskabet.

Det skal vi gøre noget ved. Og det vil kræve en ihærdig indsats fra alle parter og på alle områder. Fra kultur og uddannelse til erhverv og økonomi.

Vores tre landes historie og kultur er flettet ind i hinanden gennem familie, religion, uddannelse, sprog, kongehus og meget mere. Vores fælles historie har ikke altid været lykkelig og køn, og fra tid til anden kommer der kurrer på tråden.

Vi har dog brug for hinanden og kan supplere og styrke hinanden i forhold til udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik, fiskeri- og erhvervspolitik, og ikke mindst når det gælder miljø og klima.

Rigsfællesskabet skal være større end de tre lande hver for sig. Det er opgaven. Den vil vi gerne bidrage til.

Fakta: Radikale Venstres hovedbestyrelse vedtog programmet ”Rigsfællesskabets udvikling” 3. juni 2023.

På folkemødet på Bornholm arrangerer Radikale Venstre en debat om rigsfællesskabet med Martin Breum som moderator. Det foregår fredag 16. juni kl. 14 i det radikale telt.

debat@altinget.dk