EU-konflikt med Færøerne og Norge om russiske fiskeaftaler spidser til

BRUXELLES: Norge stod til solid verbal afklapsning under et EU-møde i denne uge for sit parløb med Rusland i Nordøstatlanten, hvilket Færøerne også er blevet kritiseret for.

Ved et møde tirsdag blandt embedsmænd fra de 27 EU-medlemmer, der behandler forholdet til EFTA-landene Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, haglede kritikken ned over nordmændene for at føre fælles politik med russerne på et tidspunkt, hvor EU har lagt forholdet til den østlige nabo på is.

Der var stor bekymring fra EU-Kommissionen, der forhandler på EU-landenes vegne i den såkaldte Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC), da de aflagde rapport fra en samling i november, hvor både nordmændene og Kongeriget Danmark på vegne af Færøerne og Grønland stillede sig på russernes side mod EU på en række sager.

{{toplink}}

Eftersom EU-mødet tirsdag koncentrerede sig om forholdet til EFTA-landene, var der kun i mindre grad fokus på Færøerne. EU-Kommissionen fremhævede dog, hvordan EU-delegationen havde prøvet at tale Færøerne, Norge, Island og Storbritannien fra at stemme sammen med russerne i lyset af det anspændte geopolitiske klima.

Kommissionen noterede også, at hvor EU helt har kappet samarbejdet med Rusland efter invasionen af Ukraine, så har både Færøerne og Norge for nylig indgået nye fiskeaftaler med russerne til stor fortrydelse for Bruxelles.

Ikke Danmark, men Rigsfællesskabet

Danmark tog ordet som første land for at pointere, at godt nok stemte Kongeriget på Færøerne og Grønlands vegne imod EU sammen med russerne. Men det skyldes, at fiskeri er et område, de to andre dele af Rigsfællesskabet selv bestemmer over. Nationen Danmark bakkede op om EU-linjen.

Færøske kilder har tidligere forklaret til Altinget, at de ikke ser det, som at de stemmer sammen med russerne. De påpeger, at de stemmer for deres egne holdninger, som ikke nødvendigvis flugter med EU’s - og nogle gange sammen med russernes. Eksempelvis har færingerne gennem flere år været imod brug af opsamlingsposer til rejefiskeri, som er én af de konkrete sager, der har udløst EU-vreden.

Det lille fiskeredskab er nu blevet katalysator for en større strid om, hvad der er fiskeripolitik, og hvad der er storpolitik i en situation med krig i Europa, efter Unionen blev nedstemt på det punkt på mødet i fiskerikommissionen i London i sidste måned.

Sagen er røget helt til tops i EU-Kommissionen. De norske og britiske ambassadører er blevet kaldt til kammeratlige samtaler i Bruxelles for at indprente dem vigtigheden af fælles fodslag mod russerne i alle aspekter.

Ifølge Altingets kilder er sagen også ”en elefant i rummet”, der truer igangværende fiskeriforhandlinger med Norge for 2023. De afgøres i disse dage og er ekstremt vigtige for danske fiskere, som er afhængige af adgangen til norske farvande.

Vigtig partner

Fiskeslagsmålet sætter samtidig Unionen i en penibel situation på et tidspunkt, hvor EU-landene er dybt afhængige af norsk gas, hvor Norge er en af EU’s vigtigste partnere på sanktioner mod Rusland, og hvor alle sprækker i samarbejdet mellem vestlige lande ses som en gevinst for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mødet tirsdag afslører dog også en stor utilfredshed med Norges opførsel i fiskeripolitikken, helt uafhængigt af forholdet til russerne. Her er spændingerne vokset de seneste år, efter briternes exit fra Unionen har betydet, at der er endnu en part at slås om fiskene i Nordøstatlanten med.

Både EU-Kommissionen og en hel stribe lande kritiserede ved tirsdagens møde Norge for at ville reducere EU-landes adgang til Nordsøen, men selv have lov til at fiske mere i EU-vande. Samtidig er en samarbejdsaftale om fiskeri mellem Norge og EU strandet på ubestemt tid.

I Danmark afviser Socialdemokraterne at kommentere på sagen ”grundet de nuværende regeringsforhandlinger”.

Altinget har forsøgt at få den norske regering i tale. Det er ikke lykkedes inden deadline.

rikke@altinget.dk