Venstre: Vores forslag om mindsteløn skal ikke udhule aftalesystemet

Af Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Herhjemme taler vi stolt om den danske model. Og det med rette. For ude i den store verden høster vi anerkendelse for den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er erklæret tilhænger af den danske model og har sågar kaldt Danmark for en rollemodel, som andre lande – herunder Frankrig – kan lære meget af, når det kommer til at skabe et fleksibelt arbejdsmarkedet.

Der er da også langt fra Frankrigs konfliktfyldte gader klædt i gule veste til den danske evne til at samarbejde og finde fælles fodslag på tværs af arbejdsmarkedets parter. Fælles løsninger for fællesskabets bedste.

Jeg forstår godt, at den franske præsident kigger misundeligt på det fundament, vi har bygget vores arbejdsmarked på de seneste 120 år, efter at grundstenen blev lagt med Septemberforliget i 1899.

Hvor arbejdsgiverne på den ene side accepterede lønmodtagernes ret til at organisere sig. På den anden side anerkendte fagbevægelsen arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. På de grundsten har vi bygget et agilt og fleksibelt arbejdsmarked.

Hvor arbejdsgiverne har ret til frit at ansætte og afskedige medarbejdere. Til gengæld har vi sikret tryghed for lønmodtagerne med et stærkt sikkerhedsnet blandt andet bestående af et attraktivt dagpengesystem. Det kan vi være stolte over.

Modellen bestod sit servicetjek
Rigtig meget står stadig flot og køreklart i dag, når vi ruller vores 120 år gamle model gennem servicetjekket.

Jeg er sådan set ikke så bekymret for magtfordelinger og evnen til at nå til enighed om overenskomster i fremtiden, som visse andre i den offentlige debat giver udtryk for. Her bestod modellen sit servicetjek under OK18.

Derimod må det vække bekymring, når vi ser udenlandske arbejdstagere udføre fast arbejde i Danmark på udenlandske vilkår. Ikke mindst når det foregår under usle vilkår og til en løn, der ligger lang under det, vi i Danmark betragter som rimeligt. Padborg-sagen står som det lysende eksempel på, at vi bliver nødt at overveje, om den danske model er tidssvarende hele vejen rundt.

I Venstre har vi med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen gjort os tanker om, hvordan vi bekæmper social dumping på en effektiv måde.

Vi har øget kontrollerne og skabt bedre rammer for et mere koordineret myndighedssamarbejde på området. Det er bestemt noget af svaret, men vi må også erkende, at det formentlig ikke er hele svaret.

Lovreguleret mindsteløn
Derfor har vi også åbnet debatten om lovreguleret mindsteløn på grænseoverskridende arbejdsområder, hvor vi ser de største udfordringer. Eksempelvis transportbranchen.

For måske ligger svaret i, at vi i hvert fald på den ene eller anden måde tillægger løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning. Uden at vende ryggen til EU’s indre marked, som bidrager massivt til vores velstand. Det skal vi holde fast i. Og uden at udhule de mange fordele, der ligger i vores aftalesystem.

Det er en svær, men nødvendig debat, som vi gerne starter i Venstre. Vi har tankerne, men ikke nødvendigvis det endegyldige svar. Én ting ligger imidlertid fast, og det er, at vi ikke vil acceptere de tilfælde, vi har set udtrykt ved Padborg-sagen. Det hører ganske enkelt ikke hjemme i Danmark, og derfor skal vi se åbent på nye løsninger.

Derfor noterer jeg mig også, at Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening er fulgt op med et fælles forslag om at indføre danske lønvilkår til udenlandske chauffører, der kører cabotage og kombinerede transporter i Danmark. Det er ét forslag, som vi nu kigger nærmere på.

Det store spørgsmål er, om det er på tide at give en gammel model en ansigtsløftning – for at bruge statsministerens ord. På en måde, hvor vi sikrer balancen mellem ordentlige arbejdsvilkår og den danske konkurrenceevne. Det er en svær, men nødvendig debat.

debat@altinget.dk