Lønmodtager eller selvstændig? Nu ruller retssagerne i vores nabolande

Domstole over hele Europa er i gang med at afgøre en lang række sager, hvor cykelbude og chauffører stiller krav om lønmodtagerstatus og dermed løn under sygdom, forsikringer og pension.   

I Finland har fagforeningen PAM, der organiserer ansatte i servicefagene, netop lagt sag an mod Wolt ved byretten i Helsinki på vegne af et medlem, som de mener er lønmodtager.

Både den britiske og hollandske højesteret har i år besluttet, at Uber-chauffører skal betragtes som lønmodtagere, og det samme skete i Frankrig allerede for tre år siden. Her fik budene medhold i at være ansatte fremfor lønmodtagere hos budtjenesten Take Eat Easy. Og det samme fik et bud hos tjenesten Glovo i Spanien for et år siden. 

Ofte til lønmodtagernes fordel 

"Vi kan se fra sagerne i Europa, at når de går hele vejen til Højesteret, falder afgørelsen oftere ud til fordel for lønmodtagerne. Hvis algoritmer distribuerer opgaverne, bestemmer ruterne og priserne, og uddeler sanktioner til budene, så har flere Højesteretter vurderet, at arbejdet ikke længere udføres som typisk selvstændig virksomhed," forklarer Natalie Munkholm, forsker i arbejdsret på Handelshøjskolen i Århus.

Efterlyser faglig kamp i Danmark

I Danmark har ingen endnu rejst sager mod leveringsplatformene. Fagbevægelsen har forsøgt at lave aftaler med virksomhederne og har indgået overenskomst med rengøringsplatformen Hilfr i 2018 og i januar i år med Just-Eat. 

Men begge virksomheder bruger fortsat selvstændige bude og rengøringsfolk, og en virksomhed som Wolt og 3F står stadig langt fra hinanden.

Natalie Munkholm undrer sig over, hvor den faglige kamp bliver af her og hos de øvrige platforme. 

"Vi plejer at være rigtig gode til at lave aftaler, hvilket også er derfor, vi har så lidt lovgivning på arbejdsmarkedet. Norge er indtil videre det bedste eksempel på, at en fagforening har lavet en aftale med budtjeneste Foodora, og det kan godt undre, at vi ikke har set mere af det i Danmark, siger hun.

Platformene forklarer det med, at bude og chauffører foretrækker at være selvstændige og ikke føler sig repræsenteret af den klassiske fagbevægelse? 

"Platformsarbejdere fremhæver ofte de fleksible arbejdstider, som den vigtigste fordel ved at være selvstændig. Men er de bevidste om, at ansættelse ikke i sig selv udelukker fuld frihed med arbejdstiden? Og kender de ansvaret, der følger med at drive selvstændig virksomhed? Det er jo derfor, vi har diskussionen om, hvordan vi kan kombinere frihed med tryghed også for den her type job."

Ny regel skal gøre op med gråzoner 

De manglende resultater fra parterne har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på banen. Hvis muligt vil regeringen indføre en regel om, at man er lønmodtager, medmindre virksomheden kan bevise det modsatte.  

Ifølge Natalie Munkholm vil det ikke tvinge platformene til at ændre forretningsmodel. 

”Vi vil gerne have innovation og iværksætteri i Danmark, og det skal være let at starte virksomhed. Så hvis budene har indrettet sig som selvstændige virksomheder lige så frit som andre enkeltmandsvirksomheder, er der ingen problemer," siger Natalie Munkholm.

Også EU-Kommissionen barsler med et nyt direktiv om platforme, og meget tyder på, at det også vil indeholde forslag om en formodningsregel. Udspillet bliver offentliggjort den 8. december.  

rb@altinget.dk