R: Fagforeningers lønforsikringer kan styrke det organiserede arbejdsmarked
DEBAT: Fagforeninger kan med lønforsikringer fastholde medlemmer og styrke det organiserede arbejdsmarked. Men vi skal fremtidssikre flexicuritymodellen, skriver beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).
Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører
Flexicuritymodellen er en grundpille i det danske samfund. Den har tjent os godt. Vi har et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked, som andre lande misunder os.
Flexicuritymodellen har sikret høj beskæftigelse ved at sikre arbejdstagernes behov for tryghed, samtidig med at der tages højde for virksomhedernes behov for omstillingsevne.
Jeg er naturligvis med på, at modellen ikke kan tages for givet. At den kan blive undergravet, hvis eksempelvis kompensationsgraden er for lav, og grupper med høj beskæftigelse ikke længere ser fidusen i at tegne medlemskab i en a-kasse, men i stedet tyr til private forsikringer.
Det vil slå bunden ud af dagpengesystemets økonomi, og det er jeg bestemt ikke interesseret i.
Balancen er ikke tippet
Når det er sagt, mener jeg ikke, at balancen er tippet på nuværende tidspunkt. A-kasserne oplever medlemsvækst i disse år.
Det gælder også de a-kasser, som tegner grupper med lav ledighed og høje lønninger. Det vil sige dem, som har relativt mindst brug for dagpengesikring.
At fagforeninger tegner lønsikring for deres medlemmer i tillæg til medlemskab af a-kasse, ser jeg ikke noget problem i. Faktisk er det en mulighed for fagforeninger at tiltrække og fastholde medlemmer og dermed styrke det organiserede arbejdsmarked.
Alligevel er det godt at agere i tide for at fremtidssikre vores flexicuritymodel. Derfor mener jeg, at vi skal være opmærksomme på kompensationsgraden, da den betyder meget for trygheden blandt arbejdstagerne.
Kig bredere end dagpengesats
For at fremtidssikre flexicuritymodellen er det dog vigtigt kigge bredere end dagpengesats og kompensationsgrad.
Det attraktive ved en privat arbejdsløshedsforsikring kan ligeså vel være at slippe for de aktiveringstilbud og krav, som ledige bliver mødt med i beskæftigelsessystemet.
Alt for mange oplever ikke, at den beskæftigelsesindsats, som de møder i jobcenteret, hjælper dem i arbejde. For mange bliver det snarere en oplevelse af at løbe 100-meter-løb i proceskrav.
Der ligger også en vigtig opgave i at sikre en beskæftigelsesindsats, der opleves som værdifuld for både ledige og virksomheder. Her kan der gøres mere.
Arbejdsmarkedet skal være mere fleksibelt
Med det lange lys på fremtidens arbejdsmarked kan jeg se for mig, at vi skal tænke endnu mere ud af boksen.
Når mange kan, skal og vil arbejde længere, og når vi skal have flere med, så skal vi have et arbejdsmarked, der er endnu mere fleksibelt og rummeligt end det, som vi har i dag.
Min vision er, at alle mennesker skal have reel mulighed for at udvikle og uddanne sig gennem hele livet. For vi kommer til at gøre mere end blot én karriere i løbet af vores arbejdsliv.
Fremtidens arbejdsmarked er ikke, som vi kender det i dag – og derfor skal vi også turde tænke nye og store tanker, når det handler om, hvordan vi forsikrer os imod ledighed.
En ting er dog sikkert: Trygheden skal fortsat bestå.
Bedre Barsel: Ministerens manglende handling ødelægger ligestillingen
Speditører: Chauffører foretrækker at hvile i førerhuset
