FH: Opkvalificering og uddannelse er den bedste genstart

Af Lizette Risgaard
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det danske arbejdsmarked er blevet hårdt ramt af coronakrisen. På få uger er køen af arbejdsløse steget med mere end 50.000. Og visse brancher som hotel- og restaurationsbranchen, rejsebranchen, transport og handel er særligt udsatte.

Trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation har indtil videre skabt sikkerhed og tryghed for mange virksomheder og lønmodtagere. Men der er brug for at gøre mere. Og der er brug for, at vi handler hurtigt.

Danmark har brug for en genstart. Her og nu. Men også på længere sigt. Alle skal have en chance for at komme med. For den enkelte lønmodtager er uddannelse og opkvalificering den bedste genstart, som vi kan give.

Samtidig viser tallene, at mange af dem, der er blevet ledige på grund af coronakrisen, har en kortere eller slet ingen uddannelse. Og for mange af dem vil en erhvervsrettet opkvalificering og uddannelse være vejen til et nyt job.

Forhindringer er bureaukratiske
I dag er adgangen til uddannelse dog fyldt med bureaukratiske og økonomiske forhindringer. Man skal for eksempel have været ledig i mindst fem uger for at få lov til at gå i gang med seks ugers jobrettet uddannelse.

Det giver absolut ingen mening at holde fast i disse forhindringer, når der lige nu står så mange og venter på at komme i gang. Og selvom alt ikke er muligt lige nu på grund af coronaepidemiens krav om afstand, så kan man sagtens gå i gang med for eksempel fjernundervisning. Ligesom de virksomheder, der i dag er åbne, kan ansætte voksenlærlinge med mere. Så det er bare om at komme i gang.

Derfor foreslår vi i FH en helt ekstraordinær, storstilet opkvalificeringsplan, der forventes at hjælpe mere end 37.000 ledige og beskæftigede videre ved hjælp af uddannelse og efteruddannelse.

Tre centrale forslag
Ét af planens centrale forslag er, at man dropper de fem ugers ventetid, der er for ledige, som vil uddanne sig, inden for brancher, der mangler arbejdskraft.

Hvis for eksempel en ledig tømrer gerne vil tage et AMU-kursus i energioptimering, er der ingen grund til, at han skal gå og være ledig i fem uger først.

Et andet forslag er, at der afsættes flere penge til korte kurser for ledige. For der er slet ikke midler nok til korte erhvervsrettede kurser i den regionale uddannelsespulje.

Fordelen ved denne pulje er, at alle grupper af ledige kan anvende den fra første ledighedsdag, samt at den er målrettet job, hvor der lokalt er mangel på arbejdskraft.

Som et tredje forslag skal dagpengemodtagere – faglærte som ufaglærte – have 110 procent af deres dagpenge, hvis de går i gang med en uddannelse – uanset branche.

I dag har mange ledige ikke et økonomisk råderum til at starte på et langt uddannelsesforløb på en ordinær dagpengesats. Det skal vi have ændret. 

Til gavn for samfundet
Planen består af ni konkrete tiltag, der sammenlagt koster cirka en milliard kroner.

Det kan synes af meget, men det er peanuts i forhold til det trecifrede milliardbeløb, som regeringen indtil videre har brugt på støtteordningen til virksomheder og offentlige arbejdspladser.

Især fordi opkvalificering og uddannelse ikke blot er til gavn for den enkelte her og nu. Det er også med til at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, samt at flere finder varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

På den måde styrkes samfundsøkonomien betragteligt, også når det værste af coronakrisen er overstået, så Danmark og den enkelte lønmodtager står bedre rustet til fremtiden.

debat@altinget.dk