R: Gør efteruddannelse til en naturlig del af arbejdslivet

Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

Det virker utroligt, men det er kun få måneder siden, at vi oplevede tårnhøje beskæftigelsestal på arbejdsmarkedet. 2.806.400 beskæftigede lønmodtagere i februar udgjorde det højeste antal i Danmarkshistorien.

Med coronakrisen kigger vi nu ind i en ganske anden virkelighed, og vi må desværre erkende, at den nye beskæftigelsesrekord kommer til at blive stående længe.

Som konsekvens af samfundets nedlukning er opsvinget vendt på en tallerken, og selv med massive hjælpepakker er mange mennesker blevet arbejdsløse. I skrivende stund har 48.000 mistet jobbet mellem marts og maj, og fremtiden er fortsat usikker for mange på lønkompensation.

Hjælpepakkerne må i sagens natur have en udløbsdato, så hvad kan vi gøre på den anden side? Det står klart for alle, at vi ikke blot kan være passive tilskuere til en så stor omvæltning, og situationens alvor kalder på politiske svar.

Men i al alvoren tillader jeg mig også at bære et lysglimt af håb. Et håb om, at dette kan blive anledningen til at gentænke centrale beskæftigelsesspørgsmål, så vi kan stå endnu stærkere i fremtiden.

Opret uddannelseskonto
Her tænker jeg især på spørgsmålet om opkvalificering. Brancher forandrer sig, og coronakrisen kan meget vel accelerere tendenserne.

Nogle brancher vil ændre sig for at overleve manglende efterspørgsel, mens andre brancher kan lade sig inspirere af coronakrisens krav om alternative arbejdsgange. Det er helt afgørende, at vi sikrer harmoni mellem virksomhedernes krav og arbejdsstyrkens kompetencer.

Derfor ønsker vi i Radikale Venstre at oprette en uddannelseskonto, hvor vi giver mennesker muligheder for udvikling hele livet. Uddannelseskontoen skal fungere efter samme princip som feriekontoen, så efteruddannelse bliver en naturlig del af alles arbejdsliv. Den enkelte skal have ret til at forvalte sin egen fremtid og hvilke muligheder, vedkommende vil skabe sig.

Arbejdsmarkedet gennemgår i disse år en markant digitalisering, og teknologiske landvindinger ændrer mange jobs og arbejdsliv. Det går så stærkt, at vi ikke engang kan forudsige, hvordan vi kommer til at arbejde om fem år.

Med en uddannelseskonto kan vi sikre, at vi løbende indlærer de fornødne kompetencer, så vi ikke bliver løbet over ende af digitalisering. Men det handler ikke blot om at gøre sig attraktiv og tidssvarende overfor en arbejdsgiver.

I bund og grund tror jeg på, at livslang læring skaber meningsfulde arbejdsliv, og det må trods alt være et af de ypperste mål at tilstræbe, når vi laver beskæftigelsespolitik.

Bedre vilkår for at ansætte udenlandsk arbejdskraft
Men opkvalificering kan ikke stå alene, for det sker selvsagt ikke bare natten over.

Det tager tid, og derfor skal vi fortsat lytte til erhvervslivet, når de efterspørger bedre vilkår for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. For nok er der mange ledige, men det er ikke givet, at de har de kvalifikationer, som en virksomhed har brug for.

Tiltagene i coronakrisen efterlader tunge regninger at samle op, så vi har brug for et erhvervsliv i topform. Det vil være tåbeligt, hvis en virksomhed skal sige nej til ordre, fordi de ikke kan få den fornødne arbejdskraft.

Derfor holder vi også fast i at få faglærte stillingsbetegnelser på positivlisten for udenlandsk arbejdskraft. Det er kun erhverv med reel mangel, som kommer på listen, så den skaber ikke unødig jobkamp. Tværtimod understøtter den virksomhederne i at skabe mere værdi og flere jobs, som nu engang må være til glæde for alle.

På den kortere bane skal vi have den aktive beskæftigelsesindsats i gang igen. Og det kan næsten kun gå for langsomt. Både nyledige og langtidsledige har ret til samtaler og vejledning – men noget af det, som virkelig virker, er virksomhedspraktikker og løntilskudsjobs.

Den del af beskæftigelsesindsatsen så jeg gerne, at vi kan åbne op for hurtigst muligt, fordi kontakten til arbejdsmarkedet dermed bevares, og chancerne for ordinær beskæftigelse øges.

Så lad os bruge denne alvorlige baggrund som motivation til at finde holdbare løsninger på fremtidens arbejdsmarked, så vi både sikrer jobs og skaber meningsfulde arbejdsliv.

debat@altinget.dk