Peter Hummelgaard: Reformer skal ikke handle om nedskæring i ydelser, men investering i mennesker

Af Peter Hummelgaard (S)
Beskæftigelsesminister

Da jeg blev beskæftigelsesminister for snart et år siden, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at en ny og dødelig virus otte måneder senere ville sende Danmark ind i en krise af historiske dimensioner.

Ikke desto mindre tror jeg det i dag står klart for alle, at coronakrisen ikke alene har haft sundhedsmæssige, men også gigantiske økonomiske konsekvenser, som ikke bare Danmark, men hele verden vil mærke dønningerne af længe endnu.

Derfor lægger vi alle kræfter i at få os så sikkert og retfærdigt gennem krisen som muligt og tilbage på rette spor. Netop nu forhandler vi om, hvad der skal ske med hjælpepakkerne, og hvordan vi bedst kan udfase dem.

I takt med genåbningen af samfundet har vi åbnet jobcentrene igen, som mange har efterlyst her i Altingets temadebat. Nu kan ledige igen få hjælp til at komme i arbejde og se frem til en hverdag med kollegaer og løn, og vi vil også komme med flere generelle initiativer til at sætte gang i økonomien igen.

Jobs til ufaglærte vil forsvinde
Men selvom det er lykkes os at afbøde de hårdeste stød fra coronakrisen med førnævnte hjælpepakker for næsten 400 milliarder kroner – og uagtet at der fortsat er job at få – kan vi selvfølgelig ikke antage, at alt bliver som før, heller ikke selv om vi fortsat har virussen under kontrol.

Mange brancher vil stadig være ganske hårdt ramt. Ikke mindst transportbranchen og hele turismeindustrien ser ind i mange måneder med fortsat lavere efterspørgsel, netop fordi vi har at gøre med en international krise.

På trods af at krisen også har skabt nye job – for eksempel inden for rengøring og test – vil mange desværre opleve, at deres job er forsvundet. Og foreløbig tyder det på, at størstedelen af dem er ufaglærte eller faglærte.

Flere kan komme til, når lønkompensation udfases i slutningen af august måned. Næsten tre ud af fire af dem på lønkompensation er ufaglærte eller faglærte. Derfor må vi forvente, at mange vil få brug for nye kompetencer. 

Netop fremlagt opkvalificeringsudspil
Det er grunden til, at jeg netop har fremlagt et opkvalificeringsudspil. Først og fremmest til gavn for de ledige, men bestemt også for virksomhederne, som får brug for nye kompetencer.

Initiativerne vil være første skridt, og vi kommer til at gøre mere. For det er ingen hemmelighed, at det i mange år har været svært at motivere såvel ledige som folk i arbejde til at efteruddanne sig, på trods af at både politikere og arbejdsmarkedet parter har afsat millioner af kroner til området.

Det tror jeg, at der er flere grunde til, og dem vil vi forsøge at adressere. Det er heller ingen hemmelighed, at den borgerlige regering ikke ligefrem talte uddannelsesmulighederne op i årene efter finanskrisen. Vi forsøgte at rette op på skævhederne med beskæftigelsesreformen i 2014, men i mål kom vi aldrig. Det skal vi nu. 

Derfor foreslår vi blandt andet, at ledige får en ret til at uddanne sig på 110 procent dagpengesats, hvis uddannelsen er indenfor et område, hvor der mangler arbejdskraft.

Vi gør det også nemmere at blive faglært som voksenlærling, og vi sætter flere penge af til erhvervsrettede kurser, så ledige kan få kompetencer eksempelvis til nye job som følge af coronakrisen såsom testopgaver og smitteopsporing.

Reformer er ikke lig nedskæringer i ydelser
Opkvalificeringen skal altså ske med et klart sigte på job. Desuden skal uddannelsesmulighederne være langt nemmere at overskue.

Med andre ord skal alle kunne se meningen i, at en ledig tager et bestemt kursus eller udbygger sin oprindelige uddannelse med en overbygning, og det skal være nemt for vedkommende at komme i gang med.

Heri ligger også en stor opgave for blandt andet jobcentrene og for eksempel AMU-skolerne, som skal guide de ledige i den rigtige retning. Det virker måske som en selvfølgelighed, men vi må bare erkende, at de nuværende regler ikke har virket godt nok.

Ledige kan i langt højere grad blive opkvalificeret, og det behov er som sagt kun blevet større med coronakrisen. Sat på spidsen skal vi bruge krisen klogt og først og fremmest sikre, at det er ikke er dem, der har mindst, der skal betale regningen for den.

Arbejdsmarkedsreformer er ikke længere lig nedskæringer i ydelser, men investering i mennesker. 

debat@altinget.dk