EL: Her er vores krav til et nyt arbejdsskadesystem
DEBAT: Hvis regeringen vælger at reformere arbejdsskadesystemet, har Enhedslisten syv krav, skriver Christian Juhl (EL).
Af Christian Juhl (EL)
Arbejdsmiljøordfører
Det virker umiddelbart klogt, når 3F, HK, FOA, og Dansk Metal i Altingets spalter advarer mod at lave en reform af arbejdsskadesystemet nu.
Ekspertudvalget, der skulle se på et såkaldt moderne arbejdsskadesystem afsluttede arbejdet i december 2014 med 27 anbefalinger.
Det betyder, at anbefalingerne vil være forældede at bygge forhandlinger på, fordi de ikke tager højde for de sidste fem års udvikling. Der er sket store ændringer af sygedagpengene, af fleksjobregler og af førtidspensionsregler, som har gjort det endnu sværere at være syg og arbejdskadet.
Hertil kommer den udtrykkelige forudsætning, at udvalgets forslag ikke må føre til højere udgifter for arbejdsgivernes arbejdsskadeforsikring eller merudgift for det offentlige. Det er et håbløst udgangspunkt.
Endelig har AES været igennem en turbulent periode, som jeg beskrev i forrige kommentar. Helt nye regler kan betyde, at sagsbehandlingstiden øges endnu mere.
Hvis regeringen alligevel fastholder at ville lave en reform i 2018, må alle med forstand på området være forberedt og klar til at spille ind, så ændringerne ikke endnu en gang bliver pisk til skadede og syge.
Syv krav fra Enhedslisten
Vores forslag til en forbedret arbejdsskadesikring peger i en væsentligt anden retning end Ekspertudvalget.
Hvis vi ikke kan undgå at ændre på arbejdsskadesystemet nu, vil vores syv vigtigste krav være:
1) Højere godtgørelse for varigt men. Mentabellens procentsatser skal hæves betydeligt. Især skal der fastsættes langt højere procenter for kroniske og stærke smerter.
2) Det skal være lettere at få anerkendt en erhvervssygdom. Der skal godkendes flere erhvervssygdomme, herunder skal psykiske sygdomme, ryglidelser og lidelser i bevægeapparatet godkendes i langt højere grad. Erhvervssygdomme skal ikke kunne afvises alene fordi de ikke står på listen over erhvervssygdomme.
3) Der skal ske en tidlig fastsættelse og udbetaling af midlertidig erstatning for erhvervsevnetab. Der skal tidligt i forløbet fastsættes et midlertidigt erhvervsevnetab og udbetales en midlertidig løbende erstatning. Erstatningen skal som udgangspunkt dække tilskadekomnes indtægtstab. Erstatningen skal udbetales samtidig med at der modtages enten sygedagpenge, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller kontanthjælp. Erstatningen skal løbe indtil erhvervssituationen er afklaret og der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab.
4) Der skal være et retskrav på betaling af udgifter til lindrende behandling. Tilskadekomne skal have dækket sine udgifter til lindrende behandling som f.eks. fysioterapi, træning og medicin indtil arbejdsskadesagen er endeligt afgjort.
5) Sygedagpengene skal fortsætte indtil der er endelig afgørelse om erhvervsevnetab. Udbetalingen af sygedagpenge skal fortsætte under ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Medmindre tilskadekomne bliver helt rask og kan genoptage fuldtidsarbejde, skal sygedagpengene fortsætte indtil tilskadekomne er overgået til revalidering, fleksjob eller førtidspension.
6) Der skal være et retskrav på revalidering. Hvis tilskadekomne på grund af skadefølgerne ikke længere kan arbejde inden for sit hidtidige fag, men vil være i stand til at uddanne sig og arbejde inden for et andet fagområde, skal der være ubetinget ret til revalidering og omskoling.
7) Direkte visitation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension. Hvis helbredsoplysningerne og en eller højst to arbejdsprøvninger klart påviser, at tilskadekomne har en betydeligt nedsat arbejdsevne eller slet ikke er i stand til at arbejde overhovedet, skal tilskadekomne visiteres direkte til fleksjob eller tilkendes førtidspension uden først at skulle gennemgå et ressourceforløb. Hvis arbejdsevnen er mindre end 12 timer ugentligt skal der tilkendes førtidspension.