Dansk Arbejdsgiverforening advarer regeringen: Lønløft vil skade den danske model uanset hvad

Enten har regeringen ikke forstået, hvad den danske model går ud på eller også argumenterer den mod bedre vidende.

Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund har bebudet en plan, der skal give offentlige ansatte som SOSU’er og pædagoger mere i løn, men uden at bryde med den danske model og princippet om, at den private sektor styrer lønudviklingen i samfundet - den såkaldte reguleringsordning. 

"I det øjeblik, politikerne bevilliger særlige lønstigninger til det offentlige, bliver regningen sendt videre til de private skatteydere. Også selv om man siger, at beløbet bliver holdt udenfor reguleringsordningen. For regningen skal jo betales uanset hvad. Den vil smitte af på den private sektor i virkelighedens verden og forringe konkurrenceevnen," siger DA-direktør Jacob Holbraad.

Takker ja til trepartsforhandlinger - men ikke om løn

Og det budskab står han ikke alene med. Senest har statsminister Mette Frederiksen i weekenden foreslået at give fem måneders ekstra elevløn til SOSU-studerende under deres uddannelse fremfor SU som i dag. 

Det fik søndag det magtfulde fagforbund Dansk Metal til at advare mod politisk indblanding i lønningerne, og i stedet ønske en trepartsforhandling om, hvordan man generelt får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. 

Fornylig har også peget på, at Fogh-regeringen i 2007 indgik en trepartsaftale med de offentlige fagforeninger og KL om uddannelse og fastholdelse af medarbejderne for seks milliarder kroner, som blev holdt udenfor reguleringsordningen.

Og skulle regeringen indkalde til en bred trepartsforhandling om rekruttering i det offentlige, dukker de private arbejdsgivere gerne op. Bare løn ikke er en del af det. 

"Vi kan sagtens diskutere, hvordan vi får flere på fuldtid i det offentlige eller et lavere sygefravær. Men vi skal ikke blande Christiansborg ind i en lønforhandling i hverken det private eller offentlige. Det vil skade den danske model og den stabilitet og gode udvikling, vi har haft på arbejdsmarkedet de sidste mange år, og det er uanset, om det er en borgerlig eller rød regering" siger Jacob Holbraad.  

Derfor skal SOSU-assistentens løn afhænge af smedens 

Beskæftigelsesministeren har også henvist til, at regeringen sidste år gav en ekstra milliard ekstra uden om reguleringsordningen til at fastholde sundhedspersonalet over vinteren. Har det skadet vores konkurrenceevne?

"Jeg kan ikke sige, at den alene har smadret vores konkurrenceevne totalt. Men ligeså snart man går ned af den her vej med politisk fastsatte lønninger, kommer der en regning til de private. Det er lige meget, hvad man kalder det. En ekstra lønstigning vil skade vores konkurrenceevne," siger Jacob Holbraad. 

Hvorfor skulle en privatansat smed kræve mere i løn, bare fordi en SOSU-assistent får lidt mere i posen - hvis hans virksomhed klarer sig skidt?  

"Udgangspunktet i den danske model er, at de konkurrence-udsatte virksomheder sætter retningen, så lønudviklingen afspejler, hvad vi samlet set har råd til i samfundet. Uden det hensyn, vil vi få en lønspiral, som vil svække vores konkurrence-evne overfor udlandet og gøre os fattigere på sigt."

"Vi mangler også hænder og har advaret politikerne i årevis"

Men hvordan skal man så sikre flere hænder i det offentlige, hvor manglen på særligt SOSU-assistenter, sygeplejersker og pædagoger lige nu slår alle rekorder?

Ifølge arbejdsgiver-direktøren handler det om arbejdsudbudsreformer som eksempelvis at få flere seniorer til at arbejde længere, flere unge i job og mere udenlandsk arbejdskraft. Han peger på, at højere løn ikke i sig selv øger antallet af hænder. 

"Politikerne har vidst længe, at vi mangler hænder, og vi har råbt højt om det i årevis. I det private er det både i industrien og byggeriet, og nu ser vi det. Sådan nogle problemer løser man ikke ved at give udvalgte grupper mere i løn. Det løser man ved at finde ud af, hvordan vi helt generelt kan øge arbejdsudbuddet i både den private og offentlige sektor," siger Jacob Holbraad. 

{{toplink}} 

rb@altinget.dk