Overvismand sår tvivl om milliardstore jobcenterbesparelser: ”Ikke oplagt”

Med udsigt til et fald i beskæftigelsen på 100.000 næste år er det værd at reflektere over, om det er det rette tidspunkt at skære milliarder i hjælpen til ledige, lyder det fra overvismand Carl Johan Dalgaard.

Både Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Liberal Alliance ønsker at spare mellem tre og fire milliarder kroner på den hjælp, som det offentlige i dag tilbyder ledige til at komme i job.

Det er udover den ene milliard, som regeringen allerede har sparet på området, der samlet set koster godt 10 milliarder kroner årligt ifølge VIVE.

Men med udsigten til en moderat lavkonjunktur og 100.000 færre beskæftigede, er det ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard tid til at reflektere nærmere over, hvorvidt det nu også er en god idé.   

Login