3F: EU-mindsteløn kan skade dem, Unionen vil beskytte

Af Peter Kaae Holm
EU-politisk ansvarlig, 3F

Den politiske debat er både herhjemme og i EU koncentreret om de dystre konsekvenser af coronakrisen. Nu kan man forsigtigt konstatere, at indsatsen for at bekæmpe smittespredning er på plads. Derfor rettes fokus mod eksplosionen i ledighed og risikoen for en længerevarende økonomisk krise.

Frankrig og Tyskland har lanceret et fælles EU-udspil med en stor genopretningsfond, som skal hjælpe hårdt ramte lande og stimulere økonomisk vækst og arbejdspladser. Kommissionen tog dette med i sit budgetforslag, der blev fremlagt 27. maj, og øgede endda fonden.

Målet er samtidig at mindske de sociale forskelle i EU, og her erklærer de to nøglelande deres støtte til Kommissionens rammeinitiativ for europæiske mindstelønninger. 

En håbløs idé
Netop dette initiativ skaber stor bekymring. Ikke blot i 3F og i dansk fagbevægelse, men også blandt danske arbejdsgivere og til både højre og venstre side på Christiansborg. Bestemt ikke på grund af formålet – at sikre bedre vilkår for de dårligst stillede lønmodtagere i EU – men fordi politisk dikterede mindstelønninger grundlæggende strider imod over hundrede års forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.

Selve tanken om at etablere og hensigtsmæssigt håndhæve en EU-model for mindstelønninger på 27 grundlæggende forskellige arbejdsmarkeder er håbløs. Tænk eksempelvis på forskellene i sociale bidrag, skattetryk, arbejdsmarkedsparternes rolle og adgangen til relevante data for løndannelsen.

Ifølge kyndig juridisk vurdering er selve ideen om lovfastsatte europæiske mindstelønninger tilmed i direkte strid med gældende traktatbestemmelser. Vi mener også, at værktøjet – europæisk politisk indblanding i løndannelsen – er ødelæggende for de kollektive forhandlinger og aftalemodeller, som gælder i blandt andet Danmark.

Eksempelvis vil en lovfastsat ”mindsteløn” i praksis risikere at blive en de facto maksimumløn i visse brancher og få en generelt negativ effekt på lønningerne.

Debatten skal vendes
Kommissionen er fortsat i en høringsfase, hvor man endnu ikke har fremlagt et konkret forslag. Den 3. juni vil Kommissionen lancere sin anden høring om initiativet, som især Danmark, Sverige og Østrig vender sig skarpt imod. Også blandt arbejdsmarkedets parter i EU og i de politiske grupper i Europa-Parlamentet har initiativet skabt splittelse.

I 3F vil vi arbejde for, at debatten om Kommissionens initiativ kan drejes til at handle om, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår for de mest udsatte lønmodtagere i EU-landene. 

Vel at mærke uden at tilsidesætte hverken traktatbestemmelser eller de meget forskellige og ofte stærke traditioner på de 27 medlemslandes arbejdsmarkeder. I Frankrig og Tysklands fælles EU-udspil kobles opbakningen til Kommissionens initiativ da også til en formulering om, at det skal være ”adapted to national situations”.

Lad os derfor vende debatten om og tage udgangspunkt i medlemslandenes meget forskellige situationer – og derfra se på, hvordan vi kan mindske de sociale forskelle og forbedre vilkårene for de dårligst stillede lønmodtagere.

Eksplosionen i ledighed og flere atypiske ansættelser i kølvandet på coronakrisen har kun øget behovet for en fælles og solidarisk indsats. Men det skal ske inden for EU-samarbejdets rammer og uden at ødelægge de meget velfungerende og succesrige arbejdsmarkedsmodeller som den danske.

debat@altinget.dk