EU-politikere vil skrue op for ambitionsniveauet for europæisk mindsteløn

Mindsteløn er det vigtigste sociale spørgsmål i et årti, lyder det fra de politikere, der skal føre kontroversiel ny EU-lovgivning på området gennem Europa-Parlamentet. De vil have ambitionsniveauet op.

BRUXELLES: ”Vi skal have drukket en masse kaffe med vores danske og svenske kolleger.”

Ordene kommer fra den hollandske socialdemokrat Agnes Jongerius, der sammen med konservative Dennis Radtke fra Tyskland har fået til opgave at skibe det forslag om mindstelønsregler på EU-plan gennem Europa-Parlamentet, som både Danmark og Sverige er så voldsomt imod.

De ved begge to godt, at forslaget om at indføre fælles standarder for, hvad der kan regnes for en tilstrækkelig mindsteløn, i de nordiske lande ses som et frontalangreb på deres arbejdsmarkedsmodel.

Login