Sigrid Friis: Hvad har cykelløb med FN’s verdensmål at gøre?

Cykelrytterne knokler på de franske landeveje i Tour de France. Målet er langt fra synligt for deltagerne, men alligevel giver de alt hvad de har, dag efter dag i det intense cykelløb. Det må føles fantastisk, når de om få dage når til målstregen efter at have givet alt, hvad de har af sig selv.

Jeg vil gerne se Danmark helt i front – ikke kun i Tour de France, men også ude i verden. For vi skal nå vor tids vigtigste mål: FN’s verdensmål.

De største og vigtigste sejre er nemlig dem, der kræver allermest af os. Det er de mål, der kan ikke nås på en enkelt dag, men må deles op i etaper for at komme indenfor rækkevidde. Hvor Tour de France har 21 etaper har verdensmålene 17 – og her er nogle af de hårdeste etaper:

Stop sult, bekæmp fattigdom, mere sundhed, adgang til uddannelse for alle og selvfølgelig fred og retfærdighed.

Jeg vil se en verden uden sult og fattigdom. Det gør ondt i maven at tænke på, at der findes voksne og børn, der går i seng med en helt tom mave. Det skaber ingen vindere. Selv de top-trænede Tour de France-rytterne ville ikke have mange vindermuligheder uden sund kost og ernæring.

Vi må skabe en verden, hvor alle har adgang til basal lægehjælp og et sundt liv. Det er ikke alle, der er så privilegerede som rytterne i det franske løb, som har et helt hold af læger, fysioterapeuter og sundhedspersonale til rådighed når som helst.

Alt for mange mennesker dør af simple sygdomme som luftvejsinfektioner eller diarré, mens mødre stadig i høj grad mister livet i barselssengen.

Jeg vil gerne se, at alle børn får chancen for blive klogere gennem en uddannelse.

For ligesom Porte, Quintana og Fuglsang er blevet dygtige gennem træning, træning og mere træning, så er uddannelse den træning, der får børn og unge til at vokse og blive fremtidens vindere.

Endelig skal vi selvfølgelig sikre retfærdighed. I touren sætter rytterne deres lid til, at arrangørerne har opstillet et fair regelsæt og står for at håndhæve det. Hvis nogen vil snyde eller dope sig, må der straffes og sanktioneres. Og korruption hører slet ingen steder hjemme – hverken i cykelløb eller i resten af verden.

Så simpelt er det: retfærdighed er altafgørende for en velfungerende verden. 

193 lande har forpligtet sig på FN’s 17 verdensmål. Nu er vi nået til den stejle stigning: Verdensmålene skal føres ud i livet – og jeg vil have Danmark med helt forrest i feltet.

Desværre har regeringen nærmere hugget bremserne i. Danmark modtager 0 kvoteflygtninge, og mens alle råber op om at ”hjælpe i nærområderne”, bruger vi mere end halvdelen af udviklingsbistanden indenfor vores egne landegrænser.

Det er helt forkert – det er ikke den indsats der skal til for at skabe en bedre verden. Ved en stejl stigning og stor etape skal man jo trampe i pedalerne – ikke stå af cyklen.

Med dén attitude kan vi hverken vinde Tour De France eller nå FN’s verdensmål.

Uanset regeringens partifarve vil jeg huje, juble og synge højere end alle de franske cykelfans tilsammen, den dag de danske politikere trækker i den gule førertrøje og kaster sig helhjertet ind i arbejdet med verdensmålene.

At gennemføre Tour De France kræver blod, sved og tårer. Men når ryttere krydser mållinjen ved Champs-Élysée, er jeg sikker på, at ikke én af dem tvivler på, at det har været det hele værd. Og tro mig - det er ikke meget anderledes med FN’s verdensmål.

--------

Sigrid Friis Proschowsky (født i 1994) er landsformand for Radikal Ungdom. Hun studerer p.t. statskundskab på Københavns Universitet. I 2017 blev hun nr. 2 i det årlige danmarksmesterskab i debat. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.