Rigsrevisionen: Ulandsbistand betaler i strid med regler for afviste asylansøgere

I strid med internationale OECD-regler for ulandsbistand har både røde og blå regeringer de sidste mange år ladet hjælpen til verdens fattigste betale for asylansøgere, der ellers fået afvist opholdstilladelse i Danmark og skal sendes hjem.

Det er konklusionen i en spritny Rigsrevisions-undersøgelse af dansk udviklingsbistand.

Humlen er ifølge Rigsrevisionen, at Danmark i årevis har talt udgifter til asylansøgere, der har fået afvist at få flygtningestatus herhjemme af myndighederne, med som udviklingsbistand. Men OECD-reglerne tillader kun, at man medtæller udgifter til netop flygtninge. Og derfor bryder Danmark reglerne på det her punkt, vurderer Rigsrevisionen.

Det får Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjersskov, til at kræve, at regeringen ændrer praksis.

”Når Rigsrevisionen konkluderer, at den danske praksis er forkert på det her punkt, bør regeringen rette ind. Det er jo penge til verdens fattigste, der bliver taget,” siger hun.

Men den tidligere regering, som du selv var en del af, brugte jo samme praksis?

”Ja, men det gør det ikke mere rigtigt,” lyder det fra Mette Gjersskov.

Asylansøgere, der får afvist ophold som flygtning i Danmark, bliver for det meste på asylcentrene, mens de afventer hjemsendelse. Samlet set brugte Danmark i 2016 cirka 2,4 milliarder ulandskroner til asylområdet, der altså både dækker asylansøgere, der afventer besked om eventuelt ophold, samt de afviste.  

V: Vi er inden for reglerne
Det var ikke muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der er ansvarlig for denne del af udviklingsbistanden. Men ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, har regeringen overholdt reglerne.

”Vi har gjort det, vi synes, er det rigtige, og hvad tidligere regeringer har gjort. Men vi vil studere undersøgelsen og vurdere, om det er noget, vi skal forholde os til,” siger han og fortsætter:

"Men reglerne er meget uklare, og derfor har vi hele tiden støttet, at man i OECD-regi tydeliggør reglerne.”

Danmark er dog ikke det eneste land i OECD, som lader udviklingsbistanden betale for udgifterne til afviste asylansøgere inden for deres første opholdsår, der er den periode, hvor bistanden må dække udgifterne til modtagelse af flygtninge.

Ministerium er uforstående
Ifølge Rigsrevisionens undersøgelse stiller Udlændinge- og Integrationsministeriet sig ”uforstående over for Rigsrevisionens vurdering, da arbejdsgrupper under skiftende regeringer de sidste 10 år har vurderet”, at udgifter til afviste asylansøgere kan tælles med som udviklingsbistand.

Finansministeriet har ifølge samme undersøgelse henvist til det arbejde, der er i gang i OECD-regi, hvor medlemslandene forhandler om, hvorvidt blandt andet udgifter til afviste asylansøgere kan tælles med som bistand eller ej. 

Altinget har tidligere beskrevet, hvordan Danmark har brugt hundredvis af ulandsmillioner på at integrere flygtninge i kommunerne med blandt andet danskkurser og jobtræning, som ifølge eksperter formentlig er i strid med reglerne, fordi man ikke tillader at bruge ulandsbistand på ”integration af flygtninge i donorlandenes økonomi”, som der står i regelsættet.

Men det ”har ikke været muligt” for Rigsrevisionen at vurdere, om den del af den danske udviklingsbistand er ”fuldt ud i overensstemmelse” med reglerne eller ej, da OECD-regler rummer mulighed for fortolkning. Samme problem har Rigsrevisionen med udgifterne til Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets sagsbehandling af asylsager.

En stående joke
Det udstiller ifølge DIIS-forsker Adam Moe Fejerskov OECD’s regler for udviklingsbistand som ”en næsten stående joke”.

”Behovet for en markant præcisering af reglerne skriger til himlen, når man læser undersøgelsen. Reglerne lægger en uklar linje, der er for nem at træde over, hvis man ønsker at gøre det. Og det har man tydeligvis ønsket at gøre herhjemme,” lyder det.

Men Rigsrevisionen har vel en pointe i, at det er svært at vurdere, hvad det vil sige at ”integrere flygtninge i donorlandets økonomi”?

”Ja, men det er stadig vagt af Rigsrevisionen. Det handler om integration og blandt andet adgang til arbejdsmarkedet. Og hvis ikke det er et forsøg på at integrere flygtninge i donorlandets økonomi, så ved jeg ikke, hvad det er. For mig virker det idiotsikkert, at det handler om integration ind i den danske økonomi,” siger forskeren.

Efter Altingets artikler om Danmarks brug af integrationsudgifter som udviklingsbistand inddrog OECD ”det danske eksempel” i en større rundspørge blandt medlemslandene. Og ifølge første udkast til nye regler, som Altinget er i besiddelse af, kan store dele af den danske praksis her samt i forhold til afviste asylansøgere snart være fortid som udviklingsbistand. Desuden står det i det første udkast til de nye regler fast, at udgifter til asylansøgere ikke må medregnes fra det øjeblik, hvor de reelt har fået afvist at få asyl i et land. 

Men de kommende ulandsregler for udgifter til flygtningemodtagelse bliver fortsat forhandlet i OECD, der forventer at have nye regler klar inden sommerferien eller i efteråret 2017.

Acceptabel forvaltning
Det var Radikales statsrevisor, Klaus Frandsen, der ønskede en undersøgelse af flygtningeudgifterne tilbage i oktober 2016. Han mener sammen med resten af Statsrevisorerne, der består af repræsentanter for de største partier i Folketinget og som fælles skal blive enige om en udtalelse i sagen, at der ”basalt set ingen kritik er”:

”Givet de usikkerheder der har været om OECD-regler, har forvaltningen været acceptabel,” siger statsrevisoren og fortsætter:

”Men der bliver opereret i en gråzone, som er meget stor og uheldig. Det er meget uheldigt, fordi det giver nogle uheldige situationer for nogle meget sårbare mennesker i verden. Derfor er det godt, at det her bliver behandlet både i Danmark og i OECD-regi.”

Ifølge Klaus Frandsen har Danmark dog været ”meget tæt på bolden generelt, hvad angår regelefterlevelse”.

Han roser desuden Udenrigsministeriets håndtering af de store milliardudsving, der de seneste år har været for udviklingsbistanden på grund af pludselige store udgifter til flygtninge i Danmark.

”I forhold til forudsigeligheden af udviklingsbistanden er kritikken ret lav, fordi der kunne have været et problem, men Udenrigsministeriet har været gode til at håndtere de afvejninger, der har været,” siger Klaus Frandsen.

Torsdag d. 15 juni skal udviklingsminister Ulla Tørnæs (S) i endnu et samråd om de danske flygtningeudgifterne. Det er det trejde siden december 2016. 

kafr@altinget.dk