OECD om flygtningeudgifter: Akut brug for nye regler

Tre gange mere udviklingsbistand blev i 2015 brugt at modtage flygtninge i de rigeste lande, end der blev brugt i de lande, hvor der kommer flest flygtninge fra.

Ca. 81 milliarder ulandskroner blev således brugt af OECD's udviklingskomités (OECD-DAC) medlemmer på at modtage flygtninge, mens ca. 25 milliarder kroner gik til hjælp i de fem største flygtningelande: Afghanistan, Syrien, Somalia, Sudan og Sydsudan.

Og det er et problem, mener direktøren for OECD's Udviklingskomité (OECD-DAC), portugisiske Jorge Moreira da Silva, der overtog posten 1. november 2016.

”Tallene er imponerende. Og de viser med al tydelighed, at det er akut med en tydeligere definition af, hvad der kan tælles med som bistand – både fra donorlandenes perspektiv, men også fra udviklingslandene, ser undrer sig over den fordeling,” siger han til Altinget.

OECD-DAC arbejder med udviklingsbistand og udviklingsarbejde. Her fastsættes sammen med medlemslande som Danmark, hvilke offentlige udgifter der kan tælles med som ulandsbistand.

”De nye retningslinjer rækker langt ud over medlemslandene. Det er en stor beslutning, som skal ske hurtigt. Tiden er kort. Jeg håber, at vi inden juni i år har en beslutning om de nye retningslinjer for flygtningeudgifter og migration,” siger han og fortsætter:

”Vi skal være beskytterne af udviklingsbistanden og være sikre på, at vi ikke kalder noget udviklingsbistand, der ikke er det. Men vi kan ikke være naive. Derfor må det ikke blive kontraproduktivt i forhold til, at landene stadig skal have lyst til at tage imod flygtninge.”

Hvilke flygtningeudgifter der tælles med som bistand, varierer meget fra land til land. Det er netop en af årsagerne til, at der i OECD-DAC-regi er et arbejde i gang med at tydeliggøre reglerne.

I Danmark skal Rigsrevisionen blandt andet undersøge, om man overholder reglerne, når eksempelvis ca. 200 millioner ulandskroner blev brugt på at integrere flygtninge i danske kommuner i 2015.

Ikke fair
Jorge Moreira da Silva vil dog ikke gå ind i de enkelte landes forhold.

Men han slår fast, at der er nogle lande, der medregner mange flere ulandsmidler til landenes egne flygtningeudgifter end andre. Og det skal der rettes op på med den nye og mere strømlinede definition, mener han:

”Det er ikke fair, at nogle lande inddrager langt flere udgiftsområder end andre. Det viser meget godt, at det er vigtigt at få afklaret definitionen ud fra et fælles udgangspunkt.”  

Flygtningeudgifterne har de seneste år været meget omdiskuterede, fordi de især under flygtningekrisen har trukket store veksler på udviklingsbistanden. I større og større omfang er ulandsbistanden gået til at håndtere de mange flygtninge og migranter, der med ca. 1,3 millioner nye asylansøgere i 2015 var det højeste antal i mange årtier. 

Den samlede andel af flygtningeudgifterne er for OECD-medlemslandene gået fra cirka 3,6 procent i 2013 til 9,1 procent af udviklingsbistanden i 2015 – svarende til cirka 81 milliarder kroner eller mere end fem gange Danmarks samlede bistandsbudget.

Mere til ulande
Håber I, at den nye definition betyder, at færre udviklingsmidler går til flygtningeudgifter?

”Jeg håber, at man vil medregne mindre, end man har gjort tidligere. Når vi har tydeliggjort alle komponenterne, vil man formentlig opdage, at udgifter, der tælles med som udviklingsbistand, vil blive meget mindre eller i hvert fald mindre,” siger Jorge Moreira da Silva.

Der mangler fortsat et par ting i arbejdet med den nye definition, som medlemslandene skal blive enige om, før man er helt klar med en ny definition – blandt andet hvilke administrationsudgifter der kan tælles med. Men foreløbig har ”dialogen bevæget sig relativt glat fremad på en produktiv og konstruktiv måde”:

”Så jeg er optimistisk i forhold til at få en aftale inden juni. Verden håber, vi får en aftale der,” lyder det.

Derudover skal den nye definition også gøre det tydeligere, hvilke grupper af flygtninge der kan tælles med og fra hvornår.   

Ved at finde kompromis
I Danmark er der rejst debat om, hvorvidt integrationsindsatserne kan tælles med. Hvordan har integrationsspørgsmålet været en del af dialogen om de nye retningslinjer?

”Så længe vi er ved at finde et kompromis, foretrækker vi at have dialogen med regeringerne. Det er bedst, vi ikke pålægger landene vores egne perspektiver i dialogen. Men jeg må sige det klart, at vi har haft en meget frugtbar dialog med den danske regering, og det vil vi fortsætte med,” siger han.

Men er integrationsdelen også med i jeres dialog i OECD-DAC om den fremtidige definition?    

”Integrationsomkostninger er også med i debatten. Jeg tror, at en del af løsningen er at få mere viden om, hvordan de andre landes perspektiver er på det her.”

Næste møde blandt DAC-medlemslandene om den nye definition er 10. marts 2017.

---

(Dyk selv ned i gennemsnitsudgifterne til en ny asylansøger betalt af ulandsbistanden her)

*For at beregne, hvor meget ulandsbistand hvert enkelt land bruger per asylansøger, har Altinget brugt OECD's tal for flygtningeudgifter over ulandsbistanden samt Eurostats tal for nytilkomne asylansøgere.

kafr@altinget.dk